“Rygning dræber.” Du kender sikkert de store advarselstekster på alle tobaksprodukter, som skal gøre det mindre attraktivt at tænde både den første cigaret og den næste.
Nu mener en gruppe forskere fra Imperial’s School of Public Health, at lignende advarsler også bør klistres på indpakningen af en helt særlig gruppe fødevarer, der tilsyneladende kan øge riskoen for flere former for kræft og i sidste ende tidlig død.
Opfordringen følger i hælene på en undersøgelse, hvor forskerne har finkæmmet sundhedsjournalerne fra hele 200.000 englændere over en periode på 10 år.
Forskerne overvågede deltagernes generelle sundhed i perioden og deres risiko for at udvikle 34 forskellige former for kræft. Hver deltager gennemgik desuden 24 timers overvågning af deres kost flere gange hen over årrækken.
Stigning i tilfælde af kræft
En af opdagelserne i det store datamateriale var, at der så ud til at være en sammenhæng mellem et højt indtag af såkaldte ultraforarbejdede fødevarer og en højere risiko for at udvikle kræft - særligt kræft i æggestokkene og i hjernen.
Ultraforarbejdede fødevarer er industrielt producerede madvarer med et højt indhold af salt, sukker, fedt, tilsætningsstoffer og farver. Typiske eksempler er sodavand, færdiglavede retter, langtidsholdbart brød, chips og kager. Men også visse pølser og morgenmadsprodukter hører til i den ekstremt forarbejdede kategori.
Forskerne opdagede, at der for hver 10 procents stigning i indtaget af fødevarerne hos en given deltager var en øget forekomst på to procent for kræft generelt og en stigning på hele 19 procent i forekomsten af kræft i æggestokkene specifikt.
Antallet af kræft-relaterede dødsfald steg også med seks procent for hver 10 procents stigning i indtaget af den ekstremt forarbejdede mad. Sammenhængene forblev, selv efter forskerne justerede for faktorer, som fx rygning, BMI og fysisk aktivitet.
Usædvanligt højt i Strobrittanien
Forskerne understreger selv, at deres undersøgelse ikke beviser en direkte årsagssammenhæng, men at den lægger sig i en strøm af flere undersøgelser, som i de seneste år har peget i den samme dunkle retning.
"Vores kroppe reagerer måske ikke på samme måde på de her forarbejdede ingredienser og tilsætningsstoffer, som de gør på ikke-forarbejdet mad. Alligevel er de ultra-forarbejdede madvarer alle vegne og markedsført med billige priser og indbydende indpakninger," lyder det fra Kiara Chang, som er førsteforfatter til undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Hun forklarer, at indtaget af de stærkt forarbejdede fødevarer er usædvanligt højt i Storbritannien, hvor den gennemsnitlige englænder får mere end halvdelen af deres daglige energiindtag fra de forarbejdede alternativer. Derfor kalder hun også på handling.
"Vi har brug for tydelige advarselsmærkater på de ultra-forabejdede fødevarer for at hjælpe forbrugerne med at træffe deres valg," forklarer hun.
Andre forskere mener dog, at vi har brug for flere undersøgelser, før vi udskammer produkterne og gør dem til den direkte årsag til kræft. Én af dem er Duane Mellor, som er diætist ved Aston University. Han mener, at de negative konsekvenser i undersøgelsen kan være et resultat af, at deltagerne generelt spiser færre sunde fødevarer. Og at det altså ikke nødvendigvis er den ultra-forarbejdede mad, som er den direkte skurk.
"Når vi kigger på madindtaget hos de personer, som indtog mere ultra-forarbejdet mad, havde de også en tendens til at spise færre grøntsager og andre fødevarer, som sættes i forbindelse med en sund kost," siger han bl.a. til mediet New Atlas.
"