Forskere har fundet et vigtigt fællestræk hos 100-årige

En af hemmelighederne bag et meget langt liv kan være relateret til en særlig kombination af vira og bakterier.

100

Det er desværre ikke i alle tilfælde, at vi selv kan påvirke, hvor gamle vi bliver.

© Shutterstock

Siden 1990’erne er antallet af mennesker, der bliver 100 år, fordoblet på verdensplan.

Vi dyrker vores sundhed som aldrig før med slankekure, fitnesscentre, vitaminpiller og stringente kostråd.

Men en undersøgelse af blandt andet danske forskere bringer et vigtigt bidrag til debatten om, hvem der når tre cifre på aldersattesten.

Forskere ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet har opdaget, at mennesker over 100 år har helt unikke vira i tarmene, der forbedrer deres chancer for at få 100 lys på fødselsdagskagen.

I undersøgelsen har forskerne studeret vira og bakterier i tarmen hos 176 japanske hundredårige.

"Vi fandt stor biologisk diversitet i både bakterier og bakterielle vira hos de hundredårige. Høj mikrobiel diversitet er normalt forbundet med et sundt tarmmikrobiom, og vi forventer, at mennesker med et sundt tarmmikrobiom vil være bedre beskyttet mod aldringsrelaterede sygdomme, siger Postdoc og medforfatter Joachim Johansen.

De vira, forskerne fandt i tarmen hos de 176 hundredeårige, indeholdt ekstra gener, som kunne styrke omdannelsen af bestemte molekyler i tarmene på de ældre.

Tarmens vira inficerer og påvirker generelt bakterierne på en måde, der forbedrer deres evne til at bekæmpe inflammation.

En stor diversitet i tarmen beskytter os derfor bedre mod infektioner, hvilket får en gavnlig effekt på tarmfloraen og dermed på vores helbred.

Forskerne håber, at man med den nye indsigt i tarmfloraen blandt hundredårige, kan øge levealderen hos andre mennesker på sigt.

Det er ikke muligt at ændre vores genetiske disposition i tarmen, men ifølge lektor og gruppeleder for undersøgelsen Simon Rasmussen kan den nye viden om balancen mellem vira og bakterier potentielt bruges til at ændre den ikke-genetiske sammensætning af tarmen.

"Hvis man opdager bakterier og vira, der har en positiv effekt på menneskets tarmflora, er det oplagt at finde ud af, om det kun er nogle af os eller alle, der har dem. Hvis vi kan få disse bakterier og deres vira til at flytte ind hos de mennesker, der ikke har dem, kan flere få gavn af dem," siger Simon Rasmussen.