Det fremgår af en undersøgelse bragt i Journal of Bone and Mineral Research.
Døde af almindelige madvarer
Forskernes opklaringsarbejde bragte dem tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor mere end 80 procent af børnene i det industrialiserede Europa og Nordamerika blev ramt af engelsk syge.
En alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved at svække knoglerne og hæmme væksten.
I et forsøg på at udrydde sygdommen var man i mange lande begyndt at berige en lang række fødevarer med D-vitamin.
Det gjaldt alt fra brød, margarine, mælk og kornprodukter.
Men nogle spædbørn led af en genmutation, der ifølge forskerne betød, at de ikke kunne bearbejde de høje niveauer af D-vitamin.
Derfor fik de enten alvorlige nyreskader - eller døde af tilstanden, som i dag er kendt under betegnelsen infantil hypercalcæmi type 1.
Dødsfald, der sendte chokbølger gennem befolkningen, og førte til, at man i mange lande stoppede med at berige mange almindelige fødevarer med D-vitamin.
I 2011 slog forskere fast, at tilstanden, infantil hypercalcæmi type 1, skyldes en særlig genmutation.
Men hvad der overraskede forskerne var, at cirka 10 procent af de patienter, der er ramt af tilstanden, ikke har den kendetegnende genetiske mutation.
Det gælder både for patienter i dag - og for en del af de babyer, der døde for godt 80 år siden, og hvis dødsfald af samme grund har været uforklarlige for lægevidenskaben lige siden.
Nu har forskerne imidlertid fundet ud af, hvorfor gruppen af patienter uden genmutationen oplever de samme symptomer som gruppen af patienter med klassisk infantil hypercalcæmi type 1.
Det skyldes ifølge forskerne, at de 10 procent har en "unormal" genform - eller sagt med andre ord: deres gens fysiske udseende er anderledes end hos andre.
"Det fortæller os, at genets form er vigtig for genregulering - og at dette er grunden til, at nogle mennesker har levet med HCINF1 (infantil hypercalcæmi type 1, red), men uden at kunne få en endelig diagnose," siger den ledende forsker bag undersøgelsen Dr. Darrell Green.
Forskerne har nu planer om at undersøge betydningen af genernes form i forhold til andre sygdomme som f.eks. kræft.