Med fokus på polystyrenplast, som oftest bruges i fødevareemballage, og nanorør, der blandt andet bruges i sportsudstyr og elektronik, viser undersøgelsen for første gang plastikkens indtog i menneskekroppen på et molekylært niveau.
På tallerkenen og i luften
Inden mikroplasten når blodet, peger forskningen på to hovedveje for partiklerne ind i menneskekroppen: Vi sluger dem, og vi indånder dem.
Mikroplastik kan komme ind i menneskekroppen blandt andet gennem fordøjelsen, når vi spiser fødevarer, såsom fisk, der er forurenet med mikroplastik.
I en undersøgelse af dagligdagsvarer i Italien fandt forskere i 2020 mikroplast i en række frugter og grøntsager, der sandsynligvis har optaget plasten fra jorden.
En anden undersøgelse fandt spor af mikroplast i det tyske drikkevand. En problemstilling, der heldigvis ikke tyder på at være en udfordring for det danske drikkevand ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2023.
Mikroplastik kan også trænge ind i kroppen, når vi trækker vejret.
Plastpartikler fra særligt tekstil som for eksempel vores tøj og tæpper svæver i luften omkring os, uden at vi kan se dem med det blotte øje. Det gælder særligt indendørs.
De luftbårne partikler kan vise sig at være et større problem, end dem vi spiser gennem fødevarer.
En undersøgelse fra University of Plymouth har sammenlignet mængden af mikroplastik i muslinger med mængden af mikroplastik indenfor i et typisk hjem.
Undersøgelsen konkluderer, at risikoen for at kroppen optager mikroplasten gennem luften i hjemmet er langt højere end risikoen forbundet med at indtage mikroplastik gennem maden.
Plastik kan skabe betændelse
Når først mikroplasten har nået blodet, bliver den opslugt af makrofager.
Makrofager er hvide blodceller, der dræber fremmede materialer som en del af kroppens immunrespons.
En receptor, der findes på makrofager, kendt som TIM4, binder sig til mikroplasten i et forsøg på at nedbryde den.
Når TIM4-receptorer bliver beskadiget i forsøget på at binde sig til mikroplast, forårsager vores immunrespons en betændelsestilstand i kroppen.
Mikroplast er et fremmed stof i vores krop, som vi ikke kan fordøje eller optage. Derfor kan plasten forårsage irritation i vores legeme.
I mange tilfælde forbliver receptoren dog uskadt, når den binder sig til mikroplasten, og der vil ikke opstå betændelse. Ifølge undersøgelsen forbliver mikroplasten dog stadig i kroppen.
Om receptoren bliver beskadiget eller ej, afhænger af mikroplastens type, størrelse og form.
Organer i farezonen
Forskning på dyr tyder på, at plastpartiklerne i værste tilfælde kan finde vej ind i vores vitale organer.
Undersøgelser med mus har vist, at eksponering af mikroplast kan forstyrre tarmsystemer, føre til betændelsestilstande, forringe sædkvalitet og testosteronniveau samt påvirke vores indlærings- og hukommelsesevnen negativt.
En anden undersøgelse foretaget af forskere fra Leiden University viser, at de små partikler blandt andet kan påvirke kyllingefostre i en sådan grad, at der kan opstå misdannelser i nervesystemet, hjertet og øjnene.
Ifølge den japanske undersøgelse mangler der stadig entydige forskningsresultater, som viser, om mikroplasten ophober sig i vores organer over længere tid eller ej.
I dit eget liv kan du reducere din eksponering for plast i blandt andet køledisken og tøjbutikken. Du kan købe råvarer og fødevarer, der ikke er pakket ind i plast, medbringe og genbruge dine egne muleposer i supermarkedet og undgå vandflasker af plast. Skal din garderobe opdateres, kan du vælge de brands, der producerer skjorter, bukser og t-shirts i et plastikfrit materiale.