Videnskaben har længe vidst, at nedsat lugtesans kan være et tidligt varsel om udviklingen af omtrent 70 neurologiske og psykiatriske lidelser.
Det gælder blandt andet alzheimer og andre former for demens, parkinson, skizofreni og tilmed alkoholisme.
Men at næsen måske også kan bruges som adgangsvej til forebyggelse af hukommelsestab, giver pludselig nogle spændende nye muligheder.
I et forsøg, som forskere fra University of California i Irvine (UCI), USA, har offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Neuroscience, så det tilsyneladende ud til, at ældre personers kognitive kapacitet fik et markant løft ved hjælp af æteriske duftolier i soveværelset.
Den kognitive kapacitet er hjernens evne til at fortolke, forstå og lære og omfatter blandt andet hukommelse og logisk tænkning.
Projektet, som er udført af UCI Center for the Neurobiology of Learning & Memory, blev lavet på 43 frivillige mænd og kvinder i alderen 60-85 år, som alle havde helt normale kognitive evner for deres alder ved forsøgets begyndelse.
Deltagerne blev delt i to grupper: Den aktive behandlingsgruppe fik udleveret en elektronisk diffuser samt patroner med æteriske olier, hvor der var syv forskellige varianter.
Den anden gruppe, der fungerede som kontrolgruppe, fik ligeledes en diffuser og æteriske olier. Men i modsætning til de olier, den aktive behandlingsgruppe fik, indeholdt kontrolgruppens syv olievarianter kun ubetydelige koncentrationer af de forskellige dufte.
Hver nat skulle deltagerne i begge grupper indstille deres diffuser til at køre i to timer, inden de lagde sig til at sove. De blev instrueret i at anvende en ny duftvariant for hver af ugens syv dage.
226 procent øget kognitiv kapacitet
Forsøget kørte i seks måneder, og da forskerne efterfølgende sammenlignede de to grupper, var det et noget overraskende resultat, der mødte dem.
Hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe var den kognitive kapacitet steget med intet mindre end 226 procent sammenlignet med kontrolgruppen i forbindelse med den særlige Rey Auditory Verbal Learning Test (RAVLT). Det er en anerkendt test, der anvendes til at evaluere fx verbal indlæring og hukommelse samt forskellige faktorer, der kan være med til at identificere begyndende alzheimer.
Desuden fortalte deltagerne i den aktive behandlingsgruppe, at de sov mærkbart bedre.
Forskerne mener selv, at deres forsøg kan vise en enkel og ikke-invasiv metode, der udnytter den længe kendte sammenhæng mellem lugtesans og hukommelse.
Begynder ved 60-årsalderen
Når man passerer de 60 år, kan det begynde at gå voldsomt ned ad bakke for både lugtesansen og de kognitive evner.
Tidligere forskning har skam også vist, at folk med en moderat grad af demens, som to gange dagligt igennem længere tid bliver eksponeret for op til 40 forskellige dufte, tilsyneladende får boostet deres hukommelse og sprogfærdigheder, har mindre depression og får forbedret deres lugtesans.
”Det er dog ikke realistisk at forestille sig, at ældre med kognitiv svækkelse ville være i stand til at åbne sammenlagt 80 forskellige duftbeholdere og snuse til dem hver dag. Det ville være en uoverskuelig opgave selv for en person uden demens”, forklarer en af forskerne bag den nye undersøgelse, Michael Leon, som er professor i neurobiologi og adfærd ved University of California, Irvine.
Derfor har forskerne også reduceret antallet af duftvarianter til syv, så deltagerne kun bliver eksponeret for én duft ad gangen og ikke adskillige.
”Ved at gøre det muligt for deltagerne at opleve duftene, imens de sover, er de fri for at bruge deres tid på det om dagen”, forklarer leder af projektet, Cynthia Woo, fra Department of Neurobiology and Behavior ved University of California, Irvine.
Forskernes plan er at lave en tilsvarende undersøgelse af personer, som allerede har fået diagnosticeret tab af kognitive evner.
Holdet bag forsøget skriver selv, at en af begrænsningerne ved deres undersøgelse er, at det kun er blevet udført på en lille gruppe deltagere.
Derfor håber de også, at deres resultater kan føre til større kliniske forsøg, hvor duftenes indvirkning på hukommelsestab hos ældre skal testes mere systematisk.