Faste har igennem tiderne været brugt i kampen mod kræft, fedme, hjertesygdom og andre kroniske lidelser. Nu viser det sig, at hvis fasten strækker sig over et døgn, kan det svække immunforsvaret.
Det har amerikanske forskere fundet frem til ved at sammenligne immunforsvaret hos fastende mus og deres ikke-fastende artsfæller. De kiggede specifikt på antallet af hvide blodlegemer kaldet monocytter, der er en vigtig del af kroppens forsvar mod blandt andet infektion.
Voldsom stigning i monocyt-tallet
Først analyserede forskerne blodprøver fra fem mus, som ikke havde fået føde i 24 timer. En sammenligning med blodprøver fra mus, som spiste normalt, viste, at de fastende mus kun havde en tiendedel så mange monocytter i blodet. Umiddelbart er det tegn på et dårligere immunforsvar.
Det viste sig dog, at monocytterne i de fastende mus blot havde bevæget sig fra blodet til rygmarven, hvor de gik i dvale. Nu skete der noget interessant. For da de fastende mus atter fik føde, blev deres monocytter vækket til live med det resultat, af deres monocyt-tal blev fire gange højere end hos ikke-fastende mus.
Skabte inflammation
Det store spørgsmål var nu, hvordan dette stærkt forhøjede monocyt-tal påvirker deres evne til at forsvare sig mod en infektion. Næste skridt var at injicere i alt 45 mus med en bakterie, der fremkalder lungeinfunktion. 23 af de 45 mus – altså knap halvdelen - havde fastet i 24 timer inden injektionen, hvorefter de fik adgang til føde.
”Som forventet steg monocyt-tallet voldsomt hos de fastende mus og førte til noget, der kaldes for monocytose og normalt er tegn på inflammation”, fortæller forskningsleder professor Filip Swirski fra Icahn School of Medicine, Mount Sinai i New York, til Illustreret Videnskab.
Årsag til langt højere dødstal
Undersøgelsen viste, at efter 72 timer var næsten 90 procent af de mus, der havde fastet før indsprøjtningen, døde. Hos de mus, der ikke havde fastet, bukkede kun 60 procent under for infektionen. Det var åbenbart den voldsomme inflammation, som gav de fastende mus dødsstødet.
”Vi kunne se, at monocytterne, der havde overlevet i rygmarven hos de fastende mus, opførte sig anderledes end normalt. Der var sket nogle genetiske forandringer, som gjorde monocytterne langt mere aggressive, så de reagerede voldsommere på infektionen og fremkaldte hyperinflammation”, siger Filip Swirski.
Et spørgsmål om balance
At faste i 24 timer er åbenbart problematisk, men hvad nu hvis fasten varer kortere tid?
En anden amerikansk forsker, Satchidananda Panda, fra Salk Institute for Biological Studies i Californien, har lavet forsøg, som viser, at 15 timers faste forbedrer immunfunktionen hos mus. Desuden varer de fleste fasteprogrammer til mennesker mindre end 24 timer.
”Som med så mange andre ting i livet er det vigtigt med den rette balance. Ting, som måske er gavnlige på en måde, kan vise sig at have en række uventede effekter på andre områder”, slutter Filip Swirski.