Guide til indesæsonen: Mider og virusser lurer i mørket

Frugt, vin og cola farver dine tænder gule

De funkler som poleret elfenben på stjernerne i Hollywood, men er ikke altid lige så kridhvide i badeværelsesspejlet derhjemme.

Selvom vi naturligt får gulere tænder med alderen, er der også noget, du selv kan gøre for at holde misfarvningen fra tandsættet.

Særligt kan det svare sig for dig at holde øje med fødevarer proppet med tanniner, kromogener og syrestoffer – og så selvfølgelig at holde igen med tobakken.

Syrebad ætser emaljen

Den i forvejen nubrede emalje bliver endnu mere rillet og ujævn, når syrer fra mad og drikke får lov til at gøre deres ætsende arbejde.

Frugtsyre kan tvinge tændernes pH-værdi under 5,5, så emaljen begynder at ætse i en proces, der kaldes demineralisering.

Syrebadet skaber flere ujævnheder og sprækker i tanden, såkaldte erosioner, som farvestoffer fra fx lakrids, blåbær og kaffe bedre kan fæstne sig i. Undersøgelser har vist, at op mod hver sjette teenager har syreskader på tænderne og derved større risiko for at få gule tænder.

Trin for trin – Sådan nedbryder syre emaljens hårde kalkpanser:

Kaffe, te og hyggeslik efterlader sig spor

Nogle fødevarer indeholder særlig mange kromogener, dvs. molekyler med et højt farveindhold, der sætter sig fast på tændernes emalje og misfarver.

Stofferne findes især i mørke fødevarer som kaffe, rødvin, cola, lakrids og en række frugter som vindruer, blåbær og granatæble.

Tanniner, også kendt som garvesyre, skal du også være opmærksom på. Tannin er et plantepolyfenol, der bl.a. giver bitterhed til fødevarer som rødvin, sort te og mørk chokolade.

Men garvesyren gør det desværre også nemmere for kromogener at fæstne sig på tandemaljen. Derfor er rødvin – der er rig på både kromogener og tanniner – særlig slem til at give gule tænder.

Citron- og fosforsyre i sodavand og frugtsyre i fx æbler, vindruer og stort set alle slags citrusjuice nedbryder desuden kalken i din emalje og er med til at danne de riller og sprækker, som farvestofferne kan fæstne sig i.

Cola er én af de syrligste sodavand med en pH-værdi på 2,4, og da den samtidig indeholder kromogener, er den gule tænders gode ven.

Du putter dig i et leje af bakterier, svampe og rovmider

Selv hvis du sover alene, har du masser af selskab i sengen: Svampesporer, bakterier, dyrehår, støvmider, pollen, jord, farvestoffer, madrester, hudceller, sved, spyt, urin og sekreter – det er bare nogle af de ting, som gemmer sig i dit sengetøjs sprækker og folder.

Du afgiver mellem et halvt og et helt gram hudskæl hver dag. En stor del ender på madrassen, hvor hudresterne danner grundlag for et helt øko-system med sine egne regler for liv og død.

Når et menneske har leveret hud og hår til økosystemet, nedbryder bakterier og svampe hudresterne. Herefter æder husstøvmider bakterierne og svampene. Og de skal selv være på vagt efter glubske rovmider, der ikke ved noget bedre end en velnæret husstøvmide.

Du udskiller desuden omkring 100 liter sved i din seng om året – fugt, der skaber gode vækstbetingelser for svampe. Faktisk lever der mellem 4 og 16 forskellige typer svampe på en almindelig hovedpude.

Og din sengs ubudne gæster ligger ikke bare i ske med dig – de kan påvirke dit helbred.

En ud af seks mennesker har en form for allergi, og sengetøjets beskidte beboere kan virke som allergener, der frembringer eller forstærker allergier.

De kan blive betydelig værre, hvis sengen er en beskidt suppedas af fx støvmider og deres afføring, eftersom vi tilbringer ca. en tredjedel af vores liv i sengen.

De allergifremkaldende stoffer er især to maveenzymer – Der f1 og Der p1 – som findes i midernes afføring.

Miderne bruger enzymerne til at nedbryde de menneskelige hudceller med, men uheldigvis er de også kraftige allergener.

Symptomerne varierer fra en snottet næse til rødme, hoste og åndedrætsbesvær.

Influenza slår til indendørs

Influenza smitter anslået 10-30 pct.af verdens befolkning hvert eneste år og koster op mod en halv million mennesker livet.

Virussen smitter fra person til person gennem små, luftbårne mikrodråber, der optages gennem fx munden eller næsen.

Her trænger viruspartiklerne ind i slimhindernes celler, hvor de reproduceres i massevis, inden de spreder sig videre ud i kroppen med blodet.

Virussen huserer især fra december til marts, hvor vi er mere indendørs.

Vi behøver ikke engang være helt tæt på en smittet for at blive syge, da virusdråber kan bevæge sig op til otte meter gennem et lokale efter et nys.

Forskning har også vist, at smittebærende væsker spredes mere med nys og host i kold og tør luft, fordi væsken lettere forstøves og ender som aerosoler, der kan svæve og transporteres rundt på luftstrømme i timevis.

Modsat vil en større del af væsken fra et nys falde til jorden, hvis luften er varm.

Du spiser et halvt kilo insekter om året

Frossen spinat og mild morgenjuice forsyner dig med en kærkommen vitaminindsprøjtning i den mørke tid.

Men din mad er fyldt med overraskelser.

Hvert år labber vi mellem 0,5 og et kilo insekter i os, som helt naturligt har taget ophold i vores fødevarer. Smådyrene kan ikke undgås i den industrielle fødevareproduktion i dag, men udgør ingen sundhedsrisiko.

Bladlus, larver, mider og millimetersmå frynsevinger kan sidde tilbage på broccolien eller den frugt, der bliver most til juice og ender i dit køleskab.

De amerikanske fødevaremyndigheder har endda udarbejdet en liste for maksimum-insektværdier i fødevarer.

100 g frossen spinat må fx maksimalt indeholde 50 bladlus, mens 250 ml juice må indeholde én maddike.