Harvard-professor har forsket i kræftforebyggelse i 30 år: Med få simple råd kan vi ofte undgå alvorlig sygdom
Ofte kan vi selv gøre meget for at forebygge sygdommen - men mange følger ikke de enkle, men effektive råd, lyder det fra forskeren.
Kræft dækker over et bredt spænd af sygdomme, nogle er miljøbetingede og andre går i høj grad i arv. Men den gode nyhed er, at mange kræfttilfælde skyldes ret få, simple årsager, som vi selv kan gøre meget for at forebygge.
Så længe han kan huske, har 62-årige Timothy Rebbeck interesseret sig for menneskets genetiske puslespil: Hvad gør os syge og hvorfor.
Og i takt med at den amerikanske Harvard-forsker for mere end 30 år siden dykkede ned i kræftområdet, blev én ting gradvist mere klart for ham.
Kræft dækker over et bredt spænd af sygdomme - nogle er miljøbetingede og andre går i høj grad i arv - og hvad, der virker mod én kræfttype, virker ikke nødvendigvis mod de andre.
Men den gode nyhed er, at mange kræfttilfælde skyldes ret få, simple årsager, som vi selv kan gøre meget for at forebygge.
Her er hans bedste råd til at forebygge - og tidligt opdage - den forhadte sygdom:
Hvad ville du ønske, at alle vidste om kræft?
Det vigtigste er, at kræft rent faktisk kan forebygges. Der findes effektive strategier, som kan forhindre kræft i at opstå, og der findes også strategier, som gør det muligt for os at opdage kræft tidligt, så sygdommen kan behandles.
Selv hvis man er genetisk disponeret for at udvikle forskellige kræftsygdomme, findes der et hav af muligheder for at reducere risikoen for at dø af kræft.
Om eksperten...
- Timothy Rebbeck er professor i kræftforebyggelse ved Harvard TH Chan School of Public Health og professor i medicinsk onkologi ved Dana-Farber Cancer Institute.
- Han har forsket i kræft og forebyggelse gennem de seneste 30 år.
- I sin forskning har han bl.a. haft særligt fokus på forebyggelse af kræft hos mennesker med en ekstremt høj risiko for at udvikle sygdommen.
Hvad kan man helt konkret gøre for at mindske risikoen for at blive syg af kræft?
Den primære forebyggelse består af vacciner, for mange kræftformer skyldes modstandsdygtige infektioner, som vi kan forebygge. Vi ved f.eks., at HPV-vaccinen forebygger HPV-relaterede kræftformer som livmoderhalskræft, og der findes også vacciner mod bl.a. leverkræft.
En anden effektiv strategi er undvigelse. Det er måske ret indlysende, men først og fremmest skal man lade være med at ryge, for rygning er den faktor, som er skyld i allerflest tilfælde af kræft.
Man bør også undgå alkohol i så vidt omfang som muligt, selvom det kan være svært, for ofte forbinder vi alkohol med noget socialt, som kan være svært at give afkald på. Men i dag ved vi med sikkerhed, at alkohol er kræftfremkaldende.
Derudover er visse fødevarer forbundet med en øget kræftrisiko. Det gælder forarbejdede madvarer, især kød - og grillet, forkullet kød. Endelig er fedme en stor risikofaktor for kræft, så det er også vigtigt at holde vægten på et sundt niveau.
Og så er der strategier for tidlig opsporing, som vi ved virker rigtig godt. Det gælder bl.a. regelmæssige koloskopier, der kan opspore tyktarmskræft, mammografier til tidlig opsporing af brystkræft og lavdosis CT-screening for rygere til tidlig opsporing af lungekræft.
Hvor meget er forudbestemt af vores gener?
Alle kræftformer er forskellige, nogle er i høj grad miljøbetingede, f.eks. lungekræft, der som regel opstår som konsekvens af cigaretrygning og tobaksforbrug. Omvendt er det vigtigt at holde sig for øje, at genetik spiller en rolle for udviklingen af de fleste kræftformer - men det betyder ikke, at du ikke selv kan gøre noget for at undgå at blive syg.
Et eksempel er kvinder, der har arvet mutationer i et af to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2, som giver en ekstremt høj risiko for bryst- og æggestokkræft.
Kræften taber til skræddersyet medicin
Hvert tilfælde af kræft har sine egne egenskaber, og hvis lægerne kender dem, kan de skræddersy behandlingen og ramme kræftcellerne, hvor det gør allermest ondt.
Opdager man det i tide, kan vi bruge den viden til at klassificere folks risiko for at udvikle kræft - og guide dem til at forholde sig lidt anderledes end en gennemsnitlig person med væsentligt mindre risiko for at udvikle de specifikke kræfttyper. Ofte vil det være med tilbud om årlige kontrolundersøgelser og eventuelt tilbud om at fjerne brysterne eller æggestokke og æggeledere.
Så genetik spiller en meget vigtig rolle. Men det afgør ikke på forhånd, om du får kræft eller dør af kræft. Det er nærmere en information, vi kan bruge til at forstå, hvordan vi bedst håndterer folks individuelle risici.
Hvad har overrasket dig mest i din forskning?
Jeg ved ikke, om det nødvendigvis har overrasket mig, men noget af det, jeg er mest begejstret for, er udsigten til blodprøver, der kan teste for en lang række forskellige kræfttyper, allerede før symptomerne begynder at vise sig. Det er en af de mest spændende udviklinger inden for tidlig opsporing af kræft i nyere tid, og jeg tror, det vil ændre vores mulighed for tidlig opsporing radikalt, når adgangen til blodprøver bliver rullet ud i et større omfang.
En anden ting, som kan overraske mig, er, at selv med den store viden vi har om kræftforebyggelse i dag, er der mange mennesker, der ikke følger de gængse råd og anbefalinger.
Det kan der være mange grunde til. Mangel på viden, besvær og ubehag ved at blive testet - det kan f.eks. være ubekvemt at få foretaget koloskopier - og så kan fordelene ved forebyggelse være svære at forholde sig til. For vi mærker jo ikke noget til den sygdom, vi formår at undgå.