Her er de vigtigste råd fra stressforskeren, der selv har været sygemeldt

Meditation er en vigtig del af programmet, men med et ophold på Harvard Universitet og et CV, der røber titler som psykolog, ph.d., lektor og nu direktør for Fonden Mental Sundhed, ved Christian bedre end de fleste, at stress skal håndteres med brede strategier og på mange måder.

Christian Gaden Jensen samler tankerne fra flere skoler inden for psykologi og meditation, og Illustreret Videnskab samler her stressforskerens bedste råd til dig, der endnu ikke er ramt af stress. Og til dig, der er.

Hvad ville du ønske, at alle mennesker vidste om stress?

At der er mange løsninger på stress. Det skurrer i mine ører, når forskellige tilgange udråber den ene eller den anden teknik som en ”ny kur” mod stress.

Stress betyder grundlæggende bare ”overbelastning”.

Overbelastninger kan komme alle mulige steder fra. Fra arbejdet, som stadig er den største kilde til stress, men også fra studier, familiekriser, en begrænset økonomi, social diskrimination eller uretfærdighed og fra alvorlige livshændelser såsom sygdomme, skilsmisser, konkurser osv.

Derfor er der ikke én kur mod stress.

Hvad kan man gøre for at afhjælpe stress?

To af de forskningsområder, vi har arbejdet med de seneste par år, er naturaktiviteter og meditation.

Natur er sundt for mennesker. Det gælder både udsigt til natur, en smule natur i bybilledet, og det gælder ophold i naturen. Det er en utroligt enkel måde at styrke din mentale sundhed og trivsel på.

Gå en tur ved en havnefront eller i en park. Gå en tur på parkeringspladsen, hvis du alligevel taler i telefon.

Bare det at komme udenfor på arbejdet kan være med til at fremme din trivsel og sænke stress. Noget forskning tyder på, at omkring 2 timer om ugen i naturen er nok til at skabe en effekt.

Så er der meditation, som længe har været i fokus som en stressforebyggende og stressreducerende aktivitet.

Meditation kan en masse ting. Jeg mener, at de to vigtigste ting, mediationen tilbyder, er en samlet afslapningseffekt og en forøget kontakt til dig selv i et ikke-krævende miljø. Derudover er meditation ret let. Langt de fleste som prøver det, kan godt bruge det til noget.

Meditationer sætter kroppen i en afslapningstilstand, som rummer lavere puls og blodtryk, forbedret næringsoptag, cellulær genopladning af energi, langsommere og mere regelmæssig vejrtrækning, nedsat svedproduktion og generelt restitution.

Dertil giver meditation via den mere åbne og rolige kontakt til dig selv ofte anledning til at leve mere, som du ønsker. Mere meningsfuldt.

Udløsningen af den afslappede tilstand er meget, meget sund. Den gavner hjernen, immunforsvaret, opmærksomheden, humøret og søvnen.

Du kan bruge meditation, bøn, afslapning i naturen eller andre aktiviteter til at udløse den sunde, afslappede tilstand i krop og sind.

Den nyeste forskning tyder på, at regelmæssig meditation over tid er med til at ændre den måde DNA’et bliver transskriberet på, så dine celler bliver mere modstandsdygtige overfor stress.

Hvilket råd vil du give til mennesker, der er stressramte?

Jeg vil give tre råd:

1. Vær åben omkring det. Den mest klassiske fejl vi alle sammen laver, er at se igennem fingre med det og gemme det væk under gulvtæppet for længe. Tal med dig selv. Skriv dagbog. Tal med din partner. En kæreste. En kollega, en terapeut eller en leder. Tal med din mor eller far. Men lad være med at gå med en oplevelse af, at du konstant er træt, uoplagt, negativ eller begynder at mistrives kropsligt – og så ikke sige det til nogen.

2. Gør det, som gør det lettere at være dig. Alt det, som giver dig energi eller afslapning og mulighed for genopladning. Alle typer stress handler et sted om overbelastning. Derfor skal du aflastes og genoplades. Du kan se video. Du kan gå ture. Du kan meditere. Du kan lave god mad. Du kan motionere moderat. Du kan gå mere ind i en interesse eller et fællesskab, som giver mening for dig. Sæt barren lavere og giv dig selv lov til mere. Du skal aflastes, du skal forkæles og du skal genoplades.

3. Hold øje med, hvordan det går. Hvis din stress bliver ved og ved, eller hvis den bliver værre, så tag fat i en professionel. Gå til din læge eller en psykolog. Få sat et systematisk tiltag op omkring dig. Stress er ikke nødvendigvis en sygdom, men det kan godt blive til en sygdom, og få store sociale konsekvenser samt livsstilskonsekvenser. Går det den rigtige vej? OK. Gør det ikke, så tag fat i nogen eller sæt dig ned og tænk rigtigt grundigt over, hvad du kan gøre, og hvad der skal til, for at du kan bevæge dig i den rigtige retning.