Hun er en af Nordens førende forskere på sit felt: Her er, hvad du bør vide om hjerte-kar-sygdomme
Tit har mænd og kvinder ikke de samme symptomer på hjerte-kar-sygdom. Derfor er der også forskellige faresignaler at være opmærksom på, lyder rådet fra ekspert.
Sygdomme i hjerte og kredsløb har udviklet sig til lidt af en epidemi i mange lande, og millioner dør af hjertesygdom årligt.
På mange måder må hjertet siges at være kroppens vigtigste organ.
Det pumper blodet rundt, så vores muskler kan få ilt og næring - og derfor er et sundt hjerte også afgørende for udsigten til at leve et langt og godt liv.
Problemet er bare, at vores moderne livsstil typisk spænder ben for os, forklarer seniorprofessor og hjertespecialist ved Karolinska Institutet i Sverige, Karin Schenck Gustafsson.
Af samme grund er det ikke overraskende, at sygdomme i hjerte og kredsløb har udviklet sig til lidt af en epidemi i mange lande, og at millioner dør af hjertesygdom årligt.
Men hvad, der til gengæld har forbløffet den garvede hjerteforsker, er den blinde vinkel, som i årevis har præget vores viden om hjertelidelser.
Kvinder har nemlig ofte markant anderledes og mindre udtalte symptomer på hjertesygdom end mænd - og det kan have stor betydning for opsporing og behandling.
Derfor har Karin Schenck Gustafsson viet sin forskerkarriere til at blive klogere på kønsforskelle i hjertebehandlingen - og til at forstå, hvordan vi bedst forebygger hjerte-kar-lidelser i den brede befolkning.
Her er hendes bedste råd:
Hvad ville du ønske, at alle vidste om forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme?
Jeg synes, det er et vigtigt budskab, at det kan betale sig at behandle sine risikofaktorer, for hvis man gør det, vil man leve længere.
Jeg mener også, det er en meget vigtig pointe, at mænd og kvinder ikke altid er ens i forhold til, hvordan vi påvirkes af hjerte-kar-sygdom - og i forhold til hvordan vi reagerer på behandling og medicinering.
Kvinder kan eksempelvis have andre symptomer end mænd, når de rammes af et myokardieinfarkt (en blodprop i hjertet, red.). I stedet for at få de klassiske brystsmerter, oplever mange kvinder andre mere atypiske symptomer som f.eks åndenød.
Der findes også en række andre særlige tilstande hos kvinder, som f.eks svangerskabsforgiftning, diabetes eller forhøjet blodtryk under graviditeten, som øger risikoen for, at kvinderne udvikler hjerte-kar-sygdomme på sigt.
Og så findes der dét, som vi i lægeverdenen kalder “broken heart syndrome” - et stressinduceret hjertesvigt, man oprindeligt opdagede i Japan, og som næsten kun rammer kvinder.
Om eksperten....
- Karin Schenck-Gustafsson er seniorprofessor og overlæge på Karolinska Institutet og Karolinska Universitetshospital i Sverige.
- Hun er også grundlægger af Centrum for Genusmedicin ved Karolinska Institutet, der som et af de første steder i verden fokuserer på at kortlægge kønnets betydning på det medicinske område.
- Hun har bidraget til en lang række forskningsartikler om hjertekarsygdomme og er særligt interesseret i kortlægningen af hjertesygdom, symptomer og behandlingsmuligheder hos kvinder.
Hvad kan vi gøre for at minimere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme?
Selvom der findes forskelle på symptomer og sygdomsomstændigheder afhængig af vores køn, går mange risikofaktorer igen, når vi taler hjerteinfarkt (et hjerteinfarkt, også kendt som en myokardieinfarkt, opstår, når blodtilførslen til hjertemusklen pludselig bliver blokeret, red.), slagtilfælde og hjertesvigt.
En væsentlig risikofaktor er forhøjet blodtryk, som er en meget almindelig tilstand. Her i Sverige har halvdelen af befolkningen på over 60 år for højt blodtryk, og det er meget vigtigt at behandle det. På samme måde udgør forhøjet kolesterol en væsentlig risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Den hyppigste dødsårsag afhænger af landet
Derudover er diabetes forbundet med en forhøjet sygdomsrisiko, og det samme gælder overvægt og rygning - herunder også snus, som får blodtrykket til at stige og dermed heller ikke er godt for hjertet. Det er derfor alt sammen ting, vi bør undgå.
Til gengæld er fysisk aktivitet vigtig, hvad enten det er en tur i fitnesscentret eller en gåtur. Selv som 90-årig er det muligt for mange at bevæge sig i en eller anden udstrækning dagligt - og det gør en forskel for hjertet. For mange år siden troede vi, at hvis man fik et myokardieinfarkt, skulle man ligge stille i sengen i seks uger, men det var helt forkert antaget. Det ved vi i dag.
En anden vigtig risikofaktor er stress, men det kan være svært at kontrollere sit stressniveau. Men vi ved, at stress, især i familien, er skidt for hjertet, og også værre end arbejdsrelateret stress. Og det gælder især for kvinder.
Hvilket råd vil du give folk, der gerne vil undgå hjerte-kar-sygdomme?
Udover at være opmærksomme på førnævnte risikofaktorer vil jeg råde folk til at spørge deres ældre familiemedlemmer om deres sygdomshistorie. Hvis du f.eks. har en forælder, der fik et myokardieinfarkt, før han eller hun fyldte 60 år, eller døde pludseligt, før vedkommende fyldte 60 år, bør det få en alarmklokke til at ringe.
På samme måde bør du blive tjekket af din læge, hvis flere i din familie har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. For selvom vi kan påvirke meget med vores livsstil, spiller genetikken også en væsentlig rolle for risikoen for at udvikle hjertesygdom.
Er der nogle vaner, vi bør være særligt opmærksomme på i det daglige for bedst muligt at kunne undgå hjerte-kar-sygdomme på sigt?
Ja. Det, du spiser, er ekstremt vigtigt. Undgå mættet fedt og følg gerne middelhavsdiætens principper, der bygger på et stort indtag af bl.a. grøntsager, frugt, masser af fisk og rejer.
Hold til gengæld indtaget af kød på et minimum; som voksen er det faktisk tilstrækkeligt at spise kød en gang om ugen.