En livmoder er en enestående biologisk struktur, som er designet fra naturens hånd til at give det lille menneskefoster et sikkert sted at være i de ni måneder, en normal graviditet varer.
Livmoderen består af forskellige lag, herunder et slimhindelag (endometriet) og et muskellag (myometriet). Slimhindelaget vil, i fald der ikke opstår en graviditet, blive afstødt i forbindelse med menstruationen. Muskellaget derimod sørger for, at livmoderen i tilfælde af en graviditet kan udvide sig og gøre plads til barnet og ligeledes trække sig sammen i forbindelse med fødslen.
Adenomyose kan være invaliderende
Hos cirka hver femte kvinde sker der imidlertid det, at slimhindelaget vokser ind i muskellaget (myometriet). Det giver forstyrrelser i myometriets normale funktioner og fører til blødning og smerter i underlivet.
Tilstanden, som mange aldrig har hørt om, kaldes for adenomyose, og kan være direkte invaliderende for nogle kvinder. Til sammenligning oplever op imod en trediedel af de kvinder, der lider af problemet, at de ikke får symptomer eller kun har minimalt ubehag.
Sammenvoksning af livmoderen
Et andet problem, som en del kvinder lider af, kaldes for endometriose. Her befinder slimhindeceller sig også i de forkerte væv. Men i modsætning til adenomyose, som foregår inde i livmoderens muskellag, er endometriose et problem, der hovedsageligt opstår udenfor livmoderen.
Både adenomyose og endometriose kan imidlertid forringe en kvindes chancer for at blive gravid og skal derfor tages alvorligt. Takket være forskning, offentlig interesse og sociale medier er der i de senere år kommet markant mere opmærksomhed omkring endometriose.
Svært at diagnosticere
Når det gælder adenomyose, er der til gengæld ikke den samme fokus, og sygdommen er fortsat relativt ukendt. Det bliver ikke lettere af, at det er en svær tilstand at diagnosticere. Tidligere har det nemlig ikke været muligt at identificere tilstedeværelsen af endometrie-celler i myometriet uden at foretage vævsprøver efter kirurgisk fjernelse af livmoderen (hysterektomi).
I de senere år har læger dog lettere kunnet anvende MRI-scanning og ultralydsmåling i livmoderen til at danne et visuelt billede, som gør det muligt at stille diagnosen.
Alderen har noget at sige
Adenomyoser kan ligge spredt i hele myometriet, eller de kan samle sig i en klump (adenomyom). Foreløbig ved videnskaben ikke, om dette har nogen betydning for symptomerne. Der er heller ikke klarhed over, hvorfor nogle kvinder får adenomyoser, og andre ikke gør, men det tyder på, at risikoen for tilstanden bliver højere med alderen.
Desuden mener man, at området imellem endometriet og myometriet kan blive beskadiget af naturlige processer i forbindelse med menstruationscyklus, graviditet eller fødsel. Der kan også være andre faktorer, som spiller ind, for eksempel medicinske indgreb.
Hormonbehandling er muligt
Af mulige behandlinger er der hormonterapi, progesteron-piller eller opsætning af hormonspiral. Desuden findes der et lægemiddel, som stopper kroppens naturlige dannelse af kønshormon.
Af ikke-hormonelle behandlinger er der terapier, som mindsker menstruationsblødningen, og underlivssmerter kan ligeledes behandles med ikke-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID). Behandlingerne virker dog ikke ens for alle kvinder, hvilket tyder på, at der findes mere end en slags adenomyose.