Pollenallergi er en fejl fra immunsystemet
Løbende næse, kløende øjne og overvældende træthed forårsaget af pollenallergi er for mange en prøvelse i forårs- og sommermånedernes, særligt mellem marts og august.
Men kroppens reaktion på pollen er faktisk en fejl i vores immunsystem. Kroppen fejlfortolker de små støvkorn og sætter alle kræfter ind på at uskadeliggøre dem, som var de farlige bakterier eller virus.
Det er denne misforståede kamp og kroppens egne kemiske våben, der giver pollenallergi.
Et solrigt, varmt og tørt forår kan skabe ekstremt store mængder birkepollen. Sæsonen for birkepollen er ganske kort, men intens.
Hvad er pollen?
Pollen kommer fra birk, el og hassel i foråret, fra græs om sommeren og fra bynke og skimmelsvamp sidst på sommeren.
Ordet pollen betyder 'støv' på latin og er kort fortalt det blomsterstøv, de sædceller om man vil, som en plante sender ud i verden for at formere sig. Pollenkornene svæver med vinden eller på ryggen af insekter og indfanges af støvfanget på andre planter – for endelig at udvikle sig til nye frø.
Pollenkornene er kun omkring 0,0015 cm i diameter – mindre en halvdelen af et hår – og kan svæve i luften.
Derfor finder de nemt vej ind i vores krop via slimhinderne i næsen, øjnene eller lungerne. Her går vores immunforsvar straks i gang med at identificere dem og, hvis man har høfeber, at bekæmpe dem.
Hvordan virker pollen i kroppen?
Hos folk med høfeber danner hvide blodlegemer (B-lymfocytter) en modgift i form af IgE-antistof, når de støder på pollen for første gang.
Antistoffet flyder rundt med blodet og hæfter sig på de celler i vores krop, som har til opgave at tilkalde forstærkning, hvis kroppen skulle blive angrebet udefra. Disse såkaldte mastceller findes overalt i kroppen, men der er flest i huden samt i slimhinderne i øjne, næse og lunger.
Det er mastcellernes opgave at opfange fremmedlegemer ved at genkende dem på deres rumlige overfladestrukturer ved hjælp af antistofferne på mastcellernes overflade.
Når cellerne opfanger et pollen, som der er dannet antistof imod, frigiver cellerne signalstoffer, heriblandt histamin. Det er disse stoffer, der giver de symptomer, man forbinder med høfeber.
Histaminet påvirker nerveenderne i næse og øjne, og kroppen reagerer med kløe, hævelser, rindende øjne og en løbende næse. Den voldsomme reaktion er ikke til nogen nytte, når det blot er pollen, der er på spil, men her spiller vores eget immunsystem os altså et puds.
Pollen er ekstrem småt blomsterstøv, der spredes under bestøvning fra planter. De små pollenkorn kan snige sig ind i næse, øjne og mund og få kroppens immunforsvar til at reagere nytteløst.
Pollenallergi rammer flere og flere
Hvis en parasit forsøger at trænge ind i næsen, reagerer kroppen ved at blæse eller skylle den ud med nys eller snot. Klarer den skærene, går immunforsvaret til modangreb og uddanner antistoffer til at sidde klar ved kroppens udgange, hvis en snylter af samme art dukker op.
Problemet for allergikere er, at immunforsvaret tror, at pollen er en parasit. Hvorfor, det sker, er stadig en gåde.
Forskere mener, at man kan være arveligt disponeret for allergi, men at årsagen også skal findes i miljøet omkring os - måske er vi er blevet for renlige, så vores immunsystem er understimuleret og ikke oplært korrekt.
Måske påvirker kemiske stoffer i vores omgivelser immunsystemet og koder det forkert.
Faktum er, at flere og flere lider af pollenallergi.
Sæsonen for græspollen går fra maj til slutningen af august Det er den længste pollenperiode, og det skyldes, at de mange græsarter blomstrer på forskellige tidspunkter hen over sommeren.
Hvornår er pollensæsonen værst?
Nogle allergikere mærker kun deres høfeber en smule, hvorimod andre har store gener fra forårets birk til eftersommerens bynkepollen.
Symptomerne på pollenallergi kan være særligt frustrerende og generende på bestemte tider af dagen. Indholdet af pollen i luften kan variere og bliver påvirket af, hvilket vejr vi har. Især de tørre, varme og blæsende dage hjælper pollen på vej – til stor gene for allergikerne.
Ved at tjekke det daglige pollental, kan man holde sig opdateret på, hvor meget pollen der findes i luften i ens område.
Pollenprognoser og daglige pollental angiver det gennemsnitlige antal pollen pr. kubikmeter luft per døgn 15 meter over jorden. Pollentallet giver dog kun et ret upræcist øjebliksbillede.