Levende larver renser sår for dødt væv og bakterier
Sterile poser med levende larver har vundet udbredelse som alternativ til antibiotika og kirurgi. Men særligt én ting står ifølge producent i vejen for at udbrede brugen yderligere.
Det er larver som de her, der bliver brugt til at rense sår. De medicinske larver bliver avlet på sterile anlæg, og behandlingen foregår ved, at larverne bliver lagt på patientens sår i en lille pose, der til forveksling ligner en tepose.
Bag murene i en uanseelig bygning i et erhvervsområde i det sydlige Wales foregår noget usædvanligt.
Her sværmer tusindvis af fluer rundt i sterile bokse. Jævnligt bliver boksene tømt for insektæg, der udklækker larver, som bliver sendt rundt til hospitaler i store dele af Europa.
Her bliver de brugt til at rense og hele alvorlige sår, der ellers risikerer at koste patienten en amputation.
Gareth Kempson er administrerende direktør i virksomheden Biomonde, der er Europas eneste distributør af larveterapi med produktionsfaciliteter i både Tyskland og Wales.
Ifølge Gareth Kempson kan de to produktionsanlæg hver huse op til 50.000 fluer af arten Lucilia sericata, og de sidste mange år har deres larver bidraget til mellem 25.000 - 30.000 sårbehandlinger i hele Europa årligt.
Behandlingen foregår ved, at larverne afgiver et sekret, der opløser det døde væv i patientens sår, som larverne spiser - uden at gøre skade på det levende væv.
Samtidig stimulerer larverne hurtigere sårheling og bekæmper mikroorganismer og infektioner i såret. Typisk bliver de små larver lagt på patientens sår i en lille pose, der til forveksling ligner en tepose.
“Metoden er populær, fordi der er meget få virksomme måder at rense et kronisk sår på, som kroppen ikke selv kan hele,” forklarer Gareth Kempson med henvisning til for eksempel svære fodsår hos diabetikere eller kroniske sår hos ældre med dårligt blodomløb.
Her bliver små larver påført en patients sår. I takt med at man har opdaget penicillinens begrænsninger, er larverne mange steder blevet et alternativ til kirurgens kniv.
“Standardmetoden er at rense såret kirurgisk ved at skære det døde væv væk, men ofte ender man også med at skære i dele af det sunde væv. Man kan også behandle såret med forskellige gels, men det tager typisk mellem 29 og 42 dage, før såret er renset. Fordelen ved larver er, at behandlingen i snit kun tager fire til otte dage.”
Larvebølge skyller ind over hospitalerne
Det lyder måske ikke videre tillokkende, men ikke desto mindre er det en behandlingspraksis, der i de senere år er vundet frem efter at have været skrinlagt i årevis.
Frem til 1940’erne var det udbredt at behandle sårinfektioner med larver.
Men så blev antibiotikaen opfundet, og de medicinske larver blev i vidt omfang gemt af vejen.
Ifølge Gareth Kempson skyldes larvernes nyvundne popularitet især en stigende global bekymring over antibiotikaresistens.
Han oplevede især, at populariteten steg fra 1990’erne frem til 2010. Siden har udviklingen fundet et stabilt leje, måske fordi der stadig hersker en vis modstand mod den lettere tabubelagte behandling, lyder hans bud.
En antagelse, der bliver understøttet af en spørgeskemaundersøgelse fra 2017 i den britiske udgivelse Nursing Times, der viste, at mange sygeplejersker valgte larverne fra, fordi de anså dem for at være "klamme."
En anerkendt metode
“Mange foretrækker en behandling, som de opfatter som mindre ulækker,” lyder det fra Gareth Kempson.
Ikke desto mindre er medicinske larver blevet en mere anerkendt behandlingsmetode i årenes løb, også i den videnskabelige litteratur.
Det skriver The Guardian, der også beretter om, at andre behandlingsmetoder fra fortiden vinder frem igen.
Eksempelvis har en gruppe britiske forskere sluttet sig sammen for at undersøge effekten af forskellige gammeldags behandlinger, der i hundredevis af år har været skubbet om bagest i medicinkataloget.
Gruppen har bl.a. testet en 1.000 år gammel angelsaksisk behandling af øjeninfektioner på mus.
Behandlingen består af hvidløg, løg og porre, der blandes med vin og galde fra en kos mave - og overraskende nok har miksturen fra det 10. århundrede vist sig at være særdeles effektiv, beretter forskerholdet. Næste skridt er ifølge forskerne at teste midlet på mennesker.