Mindst 55 millioner mennesker verden over lider af demens, og 60-70% af tilfældene skyldes alzheimer. Derfor arbejder forskere verden over lige nu for at finde en behandling, der kan bremse den aggressive og fremadskridende sygdom.
Og nu er vi måske kommet ét vigtigt skridt tættere på. I et nyt såkaldt fase-3-forsøg har et særligt stof, ifølge forskerne, stoppet den kognitive tilbagegang hos en stor gruppe alzheimer-patienter med 27% i løbet af bare 18 måneder.
Det skriver medicinalvirksomhederne Biogen og Eisai i en pressemeddelelse..
Kan bremse både sygdom og symptomer
1795 personer med alzheimer i et tidligt stadie deltog i forsøget, som begyndte i marts 2019 og fortsatte halvandet år frem.
Halvdelen af forsøgspersonerne fik sprøjtet Lecanemab ind i kroppen to gange ugentligt, mens den anden halvdel fik inaktiv placebo-medicin.
I begyndelsen af forsøget målte forskerne sværhedsgraden af deltagernes symptomer og kunne konstatere, at gruppen, der modtog lægemidlet, klarede sig 0,45 point bedre på en 18-points skala end placebo-gruppen.
Men selvom resultaterne, ifølge forskerne, er opmuntrende, skal vi stadig vente lidt med de helt store armbevægelser. Det forklarer overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens i Danmark, Kristian Steen Frederiksen.
"Vi har kun resultaterne fra den pressemeddelelse, medicinalvirksomheden har sendt ud. Men ud fra dem er jeg forsigtig optimist. Medicinen ser ud til at have en effekt både på sygdomsudviklingen og de typiske symptomer, som patienternes hukommelse, og hvor godt de fungerer i dagligdagen,” siger han.
Kan blive første skridt
Lecanemab er et såkaldt antistof, der målrettet angriber proteinet beta-amyloid, som klumper sig sammen omkring hjernecellerne, og blandt nogle forskere menes at være årsagen til alzheimer.
Dermed minder medicinen om lægemidlet Aduhelm, som er godkendt i USA. Men i modsætning til Aduhelm angriber Lecanemab også de beta-amyloid-proteiner, som endnu ikke er klumpet sammen.
Og viser det sig, at resultaterne fra de foreløbige forsøg holder stik, kan lægemidlet blive det første i Europa, der ikke bare mildner symptomerne, men også bremser sygdommens udvikling.
"Jeg tror ikke, vi kommer til at kunne tilbyde en behandling, der helt sætter sygdommen i stå med det her lægemiddel. Men det kan blive første, vigtige skridt mod, at vi kan tilbyde det engang i fremtiden, siger Kristian Steen Frederiksen.
Sammenklumpede proteiner ødelægger hjernen
Vi mennesker producerer naturligt et protein kaldet amyloid-beta, som over tid kan ophobe sig i klumper mellem hjernens celler. Klumperne kaldes amyloide plaques og har sammen med ophobninger af såkaldte tau-proteiner fået skylden for alzheimer.
Men teorien er omdiskuteret. Nogle forskere mener, at proteinerne er selve årsagen til sygdommen, mens andre forskere mener, at der også er andre faktorer på spil.
Forsker: Her er tidsperspektivet
Virksomhederne bag stoffet forventer at søge om godkendelse hos den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, ved udgangen af marts 2023.
Og selvom flere patienter måske er ivrige efter at få fingrene i lægemidlet, kan der, ifølge Kristian Steen Frederiksen, gå et stykke tid, inden medicinen potentielt lander på det europæiske marked.
"Vi skal nok hen i 2024, før vi kan behandle de første patienter. Og det er vigtigt at huske, at det formentlig langt fra bliver tilbudt til alle patienter med alzheimer, da undersøgelsen er lavet på patienter, som er i en tidlig fase af sygdommen. Derfor ved vi heller ikke om de patienter, der er på de senere stadier, vil have gavn af midlet," siger han.