Morten forsker i, hvordan vi forlænger livets gode år: Her er hans bedste råd til at leve et langt, sundt liv

Hjernen ruster, og kroppen går i forfald, i takt med at vi bliver ældre.

Men trods det slående sammenfald af neurologiske lidelser i hans egen nære familie, kan vi rent faktisk selv gøre meget for at holde os sunde og skrue ned for aldringens hastighed.

Det forklarer Morten Scheibye-Knudsen, der leder en forskningsgruppe på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Læs forskerens bedste råd til at forlænge livet her:

Hvad ville du ønske, at alle mennesker vidste om aldring?

Jeg ville ønske, at alle mennesker vidste, at aldring er en biologisk proces, som man kan rykke ved.

Vi ved fra dyreriget, at der er mange forskellige dyr, der ældes på mange forskellige måder. Vi ved også fra forskning med modelorganismer, at der findes mange måder, hvorved man kan udskyde alderdommen og den sygelighed, der kommer med alderdommen. Så det vigtige at forstå er, at selvom vi ikke kan gøre noget radikalt ved aldring, kan vi gøre folk sundere i længere tid.

Hvilket råd vil du give til mennesker, der gerne vil leve et sundt og langt liv?

For det første ser det ud til, at perioder med faste kan være rigtig sunde. Det kan f.eks. være en daglig faste - det gør jeg også selv - fra klokken 20 om aftenen til klokken 12 næste dag, dvs. at man springe morgenmaden over.

Der sker nemlig nogle ting, når vores blodsukker falder. Vores celler bliver opmærksomme på, at der er mindre energi til rådighed, og derfor begynder de at optimere processer i deres celler, f.eks ved at nedbryde gammel protein i cellen og genopbygge det med noget nyt. Man får også optimeret sin energiproduktion fra mitokondrierne (små strukturer i vores cellers indre, der danner energi ud fra den mad, du spiser, red.), og vores celler begynder at dele sig en smule langsommere. Og det er formentlig godt for vores stamceller. Faste kan også være godt i forhold til at reducere risikoen for kræft, for kræftceller er meget afhængige af sukker.

Så kan man i stedet tage en kop sort kaffe. Den indeholder ikke kalorier og bryder ikke fasten. Til gengæld er kaffe associeret med en reduktion af stort set alle former for sygdom. Med helt op til fire - fem kopper om dagen reducerer man sin dødelighed indenfor stort set alle aldersrelaterede sygdomme ud over kræft.

Motion og en god nattesøvn er også vigtige, hvis man ønsker at leve et langt liv, ligesom det har vist sig vigtigt at have et godt socialt netværk.

Det er også godt at skære ned på kødindtaget og spise mere grønt, og man skal ikke være bange for at spise fedt. Vegetabilsk olie og fedt ser nemlig ud til at være forbundet med en reduktion i dødelighed.

Hvad har overrasket dig mest indenfor aldersforskning?

Da vi lavede et forsøg med nogle forsøgspersoner for nylig, hvor vi testede forskellige interventioner, så det ud til, at faste faktisk var det mest effektive i forhold til visse markører for aldring. Også mere end motion, der faktisk viste sig at have en ret minimal effekt.

De fleste vil have en gavnlig effekt af at faste, men én af de ting, der sker, når man faster, er, at man godt kan tabe en lille smule muskel- og knoglemasse, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt, når man er ældre, for det kan føre til bl.a. knogleskørhed. Så det er vigtigt for især undervægtige og normalvægtige ældre også at dyrke en eller anden form for motion, når man faster for at begrænse muskel- og knogletabet.

Hvad bør jeg for alt i verden undgå, hvis jeg gerne vil leve så længe som muligt?

Rygning og ikke at dyrke motion. Det er meget værre ikke at dyrke motion end det er at være overvægtig. Hvis man ryger og ikke dyrker motion, mister man typisk omkring 15-20 år af sit liv.

Hvad gør du selv for at ældes på en sund måde?

Jeg faster, dyrker noget motion, og jeg drikker sort kaffe. Jeg har et relativt lavt kødindtag. Jeg er ikke vegetar, men der er nogle dage om ugen, hvor jeg ikke spiser kød.

Jeg forsøger at sove ordentligt, selvom jeg har en et-årig derhjemme, så det kan godt være udfordrende.

Og så spiser jeg et par piller. Både nogle, der øger NAD-mængden (et naturligt forekommende stof, der blandt andet er brug for, når celler skal reparere skader på deres arvemateriale, red.). Og så spiser jeg faktisk også noget der hedder metformin, der er et lægemiddel, man giver mod sukkersyge, fordi vi har set, at det har forlænget levetiden i et forsøg med mus.

Men det er ikke et råd, jeg vil give andre, jeg er læge og eksperimenterer lidt selv, men vi kender ikke de langsigtede bivirkninger af pillerne hos raske personer.