Den er endnu kun blevet fundet i ni tilfælde på verdensplan, men den har alligevel fået eksperter verden over til at løfte øjenbrynene.
Den nye undervariant af omikron, som har fået navnet BA.2.86, blev første gang opdaget den 24. juli og er blevet registreret i Danmark, USA, England, Israel og senest Sydafrika.
I midten af august valgte WHO så at udpege BA.2.86 som en “variant under overvågning,” og der er flere årsager til, at stammen pådrager sig mere opmærksomhed end tidligere versioner af omikron.
Det forklarer Morten Rasmussen, som er seniorforsker ved Statens Serum Institut i Danmark, hvor der i øjeblikket er registreret tre tilfælde af stammen.
"Den ligner ikke de varianter, vi har set gennem en længere periode," fortæller han til Illustreret Videnskab.
"Det er usædvanligt at corona forandrer sig så markant og udvikler 30 nye mutationer. Sidste gang vi så så stor en forandring var da omikron opstod," forklarer han.
Opfører sig atypisk
En anden årsag til, at han og forskerkollegerne verden over følger spredningen af den nye variant tæt, er, at den er dukket op på fire kontinenter.
Det er ifølge seniorforskeren sjældent for en variant med så mange mutationer, da de voldsomme ændringer i virsussens arvemateriale ofte vil få den til at dø ud efter at have smittet en til to personer.
"Det vidner om, at den trods alt har en eller anden form for smittepotentiale, selvom der stadig er meget få tilfælde," forklarer han.
Sådan muterer coronavirus
1. Virus trænger ind i celle
En viruspartikel trænger ind i kroppens celler. Virussen overfører en kodestreng bestående af genetisk materiale kaldet rna til cellen.
2. Kode overtager celle
Rna-koden overtager cellens kerne, som læser koden og bruger den som opskrift til at danne nye viruskopier ud fra.
3. Kopiering skaber fejl
I kopieringen kan der indimellem opstå små fejl i koden, kaldet mutationer, som fx kan ændre nye viruspartiklers evne til at bryde ind i celler.
En del af mutationerne i den nye variant sidder angiveligt på et protein på virussens overflade kaldet spike-proteinet, som virussen bruger til at trænge ind i vores celler.
Samme protein er også nøglen bag immunforsvarets angreb mod sygdommen.
Men ifølge Morten Rasmussen er det stadig for tidligt at sige, om mutationerne har betydning for variantens smitsomhed, alvorligheden af symptomerne eller evnen til at omgå antistofferne fra vaccinen.
"Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at symptombilledet er anderledes end de nuværende eller dominerende varianter - men det er klart, at vi spærrer øjnene op, når der kommer noget så nyt. Vi er ikke bekymrede, men vi holder øje," lyder det fra Morten Rasmussen.
Forskernes manglende viden om alvoren af mutationerne gør det, ifølge den danske forsker, også svært at forudsige, hvad vi kan forvente os af varianten hen over de næste måneder, hvor efteråret rammer.
"Med så få tilfælde er der ikke nogen data, der lige nu indikerer, at der skulle ske en pludselig stigning. Men det kan også være, den viser sig at tage fart - det er stadig for tidligt at sige noget om," lyder det fra den danske forsker.