Dårlig luftkvalitet er et levevilkår for millioner af mennesker verden over. Og for mange landes vedkommende er der ikke markante forbedringer at spore.
Det står bl.a. galt til i det sydlige Asien, hvor befolkningen gennemsnitligt kunne leve fem år længere, hvis luftkvaliteten levede op til WHO’s retningslinjer for antallet af PM2,5-partikler i luften - partikler mindre end diameteren af et menneskehår.
Og i den indiske millionby Delhi må befolkningen gennemsnitligt forvente at leve 10 år mindre på grund af massiv luftforurening.
Tallene fremgår af en ny rapport fra universitetet i Chicago.
“Hvis alle lande reducerede luftforureningen til at overholde WHO’s retningslinjer for PM2,5-luftforurening, ville den gennemsnitlige levetid verden over blive øget med 2,2 år,” fortæller undersøgelsesleder Crista Hasenkopf til Phys.org.
To børn løber på rulleskøjter i den indiske millionby Delhi.
Luftforurening med PM2,5-partikler
Partikler i luften med en diameter på mindre end 2,5 mikrometer udgør ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en betydelig risiko for menneskers sundhed.
Partiklerne kender ikke til landegrænser og transporteres over store afstande.
Dødsårsagerne i forbindelse med luftforurening er bl.a. blodpropper i hjerte og hjerne, KOL, lungebetændelse og lungekræft.
Næsten alle befolkede regioner i verden overskrider WHO’s anbefalede maksimum på 15 mikrogram partikler pr. kubikmeter i løbet af 24 timer - eller 5 mikrogram partikler pr. kubikmeter luft i løbet af et helt år.
Indiens gennemsnitlige tal for luftforurening med PM2,5-partikler ligger på 70,3, og det koster i gennemsnit hver inder næsten 5 år i forventet levealder.
Værst står det dog til i Bangladesh, hvor befolkningen i 2020 kunne forvente at leve gennemsnitligt 6 år og 11 måneder kortere alene på grund af partikelforurening af luften.
Hvis Marsboere sprøjtede et stof ud over Jorden, der forårsagede en mindsket levetid på mere end to år, ville det være en katastrofesituation. Økonom og medforfatter til rapporten, Michael Greenstone
Mange lande i det centrale Afrika og Vestafrika ligger også et godt stykke over det globale gennemsnit.
Overraskende nok har det vist sig, at forureningstallene for 2020, der er de nyeste, ikke var mindre end året før på trods af den lavere økonomiske aktivitet verden over som følge af corona-nedlukningerne.
Også Europa halter efter WHO-anbefalinger
Forskerne på universitetet i Chicago undrer sig over, at den globale luftforurening får lov til at være så høj.
“Hvis Marsboere sprøjtede et stof ud over Jorden, der forårsagede en mindsket levetid på mere end to år, ville det være en katastrofesituation. Men vi er selv skyld i forureningen - den skyldes ikke en fjendtligtsindet, ukendt fjende,” siger medforfatter Michael Greenstone til BBC.
Hvor væksten i luftforureningen i mange lande i Asien de senere år skyldes industrialisering og brug af fossile brændsler, så er det lykkedes Kina at nedbringe luftforureningen markant i mange regioner.
Faktisk er den gennemsnitligt reduceret med 40 procent fra 2013 til 2020. Men alligevel lever kinesere typisk 2,6 år kortere på grund af luftforurening.
Se alle verdens lande i det interaktive Air Quality Life Index her.
I Europa er Polen et af de hårdere ramte lande, hvad angår luftforurening med et gennemsnitligt antal PM2.5-partikler på 15. For Tyskland er tallet 8, mens Storbritannien ligger på 7,2.
Og tallene har en konkret betydning. I eksempelvis Holland, hvor er tallet er 7,8, ville hollænderne i gennemsnit kunne leve 0,3 år længere, hvis landet levede op til WHO-anbefalingerne.
Norden er et af de mindst ramte områder af PM2,5-partikelforurening. Ifølge det interaktive verdenskort fra universitetet i Chicago er forureningstallene i mikrogram per kubikmeter for de fire nordiske lande:
- Danmark: 6,9
- Sverige: 4,6
- Finland: 4,1
- Norge: 3,8
Flest tidlige dødsfald i byerne
Selv om de nordiske lande ligger lavt i forhold til andre lande når det gælder luftforurening, er der alligevel problemer - især i byerne. Den svenske forsker David Segersson fra Stockholms universitets institut for miljøvidenskab har tidligere i år konkluderet, at lokale emissioner tegner sig for størstedelen af de for tidlige dødsfald i svenske byer.
I Danmark anslår Sundhedsstyrelsen, at luftforurening koster gennemsnitligt 4200 for tidlige dødsfald om året. Og kun hvert tredje af disse dødsfald skyldes danske forureningskilder. Til gengæld er luftforureningen i Danmark faldet de seneste årtier.
Et af de seneste års fokusområder i forbindelse med diskussionen om luftforurening i Norden er brugen af brændeovne, der er en betydelig bidragyder i forhold til udviklingen af sundhedsskadelige partikler.