Shutterstock
Fedme overvægt
Sundhed

Ny viden: Du kan godt være fed og sund

Forskere har noget overraskende fundet frem til, at BMI-skalaen har en blind vinkel, når det gælder fedmerelaterede sygdomme.

Publiceret d. 29.09.22
Af Bjørn Falck Madsen

En helt ny amerikansk undersøgelse fra Van Andel Institute i Michigan, USA, giver BMI-skalaen (body mass index) et skud for boven ved at afsløre, at det ikke er nok blot at kigge på vægt i forhold til højde. I virkeligheden er BMI en temmelig upræcis måleenhed, understreger forskerne, fordi den ikke medregner underliggende genetiske forskelle imellem personer og derfor let kan give et fejlvisende billede af folks sundhedsstatus.

I deres undersøgelse har de amerikanske forskere fundet frem til, at mennesker, som ifølge BMI-skalaen tilhører kategorien ”fed eller overvægtig”, ikke nødvendigvis har øget risiko for sygdomme såsom hjerte-kar-lidelser eller diabetes. Omvendt kan folk i kategorien ”normalvægt” sagtens være genetisk prædisponerede for disse ting, også selvom BMI-skalaen frikender dem.

Studerede tvillingepars vægt

”Vi har længe vidst, at der findes mindst tre typer af mennesker indenfor fedme-kategorien: De overvægtige - men raske. De overvægtige med følgesygdomme som diabetes eller hjerte-kar-sygdom. Og de overvægtige på vej til at udvikle disse sygdomme. Vi ønskede at undersøge, om vi kunne identificere genetiske variationer i de forskellige fedme-kategorier”, fortæller J. Andrew Pospisilik, PhD, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

For at blive klogere på de forskellige former for fedme kiggede Pospisilik og hans kolleger på 153 tvillingepar fra den britiske TwinsUK forskningsdatabase for at følge deres vægtvariationer over en lang årrække. Dernæst lavede de tilsvarende undersøgelser på mus for at bekræfte mønsteret.

Livsstil kan påvirke gener

Deres observationer afslørede fire metaboliske undergrupper. To tenderede mod en slank krop, og to var præget at overvægt og fedme. Af de to fedme-relaterede undergrupper var en af grupperne mere tilbøjelig til at have inflammation i kroppen, hvilket kan øge risikoen for visse kræftformer og andre sygdomme.

Den anden gruppe udviste ikke denne tendens. De fandt også, at visse gener hos folk reagerede på bestemte udløsende faktorer – for eksempel valg af kost og livsstil – som fører til vægtstigning og en øget risiko for sygdom. Andre gjorde ikke. Det hedder epigenetiske forandringer. I modsætning til genetiske forandringer kan disse ændres og er reversible, eftersom epigenetiske forandringer ikke påvirker arveanlæggene.

Læs også:

Det korte af det lange er, at hvor lægevidenskaben tidligere satte lighedstegn imellem at være overvægtig eller fed og have en øget risiko for sygdom, ser billedet nu en del mere nuanceret ud. Vi kan være genetisk prædisponerede for visse sygdomme, og der er ligeledes kost- og livsstilsfaktorer, som kan indvirke på, hvordan gener kommer til udtryk (epigenetik). Den nye forskning viser, at en persons sundhed ikke begrænser sig til at aflæse tal på en BMI-skala men kræver derimod en langt mere individuel tilgang.

Dette kan komme til at ændre den måde, lægevidenskaben i fremtiden tackler kropsvægt og vægtstigning på.

”Ved at overføre vores observationer til en klinisk anvendelig test kan læger i fremtiden hjælpe deres patienter til en langt mere målrettet behandling”, siger J. Andrew Pospisilik.