Mennesket har brug for et effektivt immunforsvar, der kan slå hårdt og præcist ned på infektioner og fremmedlegemer. I nogle situationer misforstår immunforsvaret dog missionen og går fejlagtigt til angreb på kroppens raske celler og væv.
Det kaldes for autoimmunitet og kendes fra sygdomme som blandt andet leddegigt og sklerose. Videnskaben arbejder under højtryk på at finde behandlingsmuligheder, og et japansk forskerhold er nu kommet på banen med en lovende opdagelse.
Særligt stof i fokus
I det videnskabelige tidsskrift Cell Reports beskriver forsker-teamet, hvordan de har fundet frem til en måde at dæmpe immunforsvaret på, så det ikke går for hårdt til værks.
”Nøglen til disse autoimmune sygdommes opståen, og til at forebygge dem, ligger i vore celler, men ingen har vidst præcis, hvilken mekanismer der lå bag”, forklarer en af forskerne, professor Hiroki Ishikawa, fra Okinawa Institute of Science and Technology (OIST). ”Men med vores seneste forskning har vi kastet lys på et stof, som måske kan hæmme udviklingen af disse autoimmune sygdomme”.
Hæmmer særlige immunceller
De har stillet skarpt på en type T-hjælperceller (immunceller), som hedder Th17 og repræsenterer en væsentlig del af immunforsvaret. For at kroppen kan danne Th17, kræver det glykolyse, som er en proces, hvor glukose bliver nedbrudt og omdannet til energi.
Ikke bare Th17-celler men også mange andre celler er afhængige af glykolyse. Det interessante er, at hvis processen kører i for højt tempo, synes den at have den modsatte virkning og hæmmer Th17-cellernes aktivitet.
En kæp i hjulet for cellemodning
Selve glukose-konverteringen danner en metabolit, som hedder fosfoenolpyruvat eller PEP. De japanske forskere havde observeret, at PEP i laboratorieforsøg hæmmede modningen af Th17-celler og dæmpede den inflammatoriske respons, men der var stadig løse ender, så de gik på jagt efter den manglende forklaring.
Da de nærstuderede processen, opdagede de, at PEP hæmmer proteinet JunB, som binder sig til særlige gener og derved fremmer modningen af Th17-celler. PEP-behandlingen stak med andre ord en kæp i hjulet for Th17-cellernes modning ved at blokere dette protein.
Lovende resultater med mus
Efterfølgende testede forskerne PEP-behandlingen på mus med en type autoimmun nerveinflammation, der minder meget om sklerose. Der var tydelige tegn på bedring hos de PEP-behandlede mus. For eksempel havde de langt mindre inflammation.
Hvor tidligere forskning har fokuseret på at hæmme glykolyse-processen for derigennem at skrue ned for Th17-cellerne, har PEP-behandlingen ingen begrænsende effekt på glykolysen og går derfor ikke ud over de celler, som glukose-konverteringen gavner. PEP-behandlingen virker direkte på JunB-proteinet, og forskerne forklarer, at den derfor har potentialet til at blive brugt som selektiv terapi mod autoimmune sygdomme uden risiko for bivirkninger.