Vi har alle gjort det, helt siden vi var nyfødte: Skaffet os af vejen med den brunlige masse af ufordøjede føderester, tarmsekreter, vand og bakterier, vi kalder afføring.
Men hvor ofte er det egentlig normalt at gå på toilettet? Er der særlige advarselstegn, du skal holde øje med? Og kan du selv gøre noget konkret for at lette toiletbesøgene?
Vi har spurgt Christian Lodberg Hvass, der er overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital i Danmark og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han har forsket i tarmbakterier og tarmsygdomme i 20 år og har en indgående viden om det ekstremt komplicerede organ, og hvordan du passer bedst på det - fx gennem din ernæring.
Han forklarer, at en normal tarmfunktion et vidt begreb, som er overraskende svært at beskrive i enkle termer. Alligevel kan kan godt komme med en overordnet fingerpeg om, hvor ofte voksne normalvis skal have afføring, da det ifølge ham er et emne, vi i det hele taget bør diskutere oftere.
"De fleste er enige om, at børn skal have seksualundervsning i skolen, men at kende sin krop omfatter også tarmfunktionen. Mange tror, de er alene om at have tarmproblemer, eller alene om at synes, det er ubehageligt at gå på offentlige toiletter - vi er nødt til at tale mere om, hvornår noget er en normal tarm," siger han.
Kig på form og konsistens
Ifølge ham har voksne normalvis afføring cirka 1-2 gange om dagen, minimum tre gange om ugen og højest tre gange om dagen. Samtidig er det selvfølgelig heller ikke ligegyldigt, hvilken konsistens, afføringen har.
Her henviser han til en medicinsk guide, der inddeler vores afføring i syv forskellige kategorier - den gode gamle Bristolskala, hvor din afføring helst skal ligge på kategori 3 eller 4. Det vil sige, at den enten skal være en pølseform med revner på ydersiden eller en pølseform, der er smidig og blød.
Til nød kan konsistensen ligge mellem kategori 2 og 5, så længe der ikke er blod i kummen eller du oplever smerter, kvalme, opkastning eller ophobning af luft.
Hold øje med disse advarselstegn
Afviger din afføring eller dit afføringsmønster fra normalen, er det altid vigtigt at overveje, om årsagen kan være sygdom, forklarer Christian Lodberg Hvass.
Han og kollegerne arbejder ud fra en række alarmsymptomer. Hvis du har et af dem, bør du ifølge ham altid opsøge din læge:
- Nyopstået og vedvarende diarré eller forstoppelse.
- Blod i afføringen.
- Natlig afføring.
- Vægttab.
Han understreger samtidig, at du godt kan have ondt i maven og have en bøvlet tarm, selvom du ikke har en alvorlig sygdom - det er dog altid værd at få afklaret som noget af det første.
Sådan passer du bedst på din tarm
Christian Hvass har også et par generelle råd til, hvordan du bedst passer på din tarm gennem hele livet, og gør dine toiletbesøg lettere.
For eksempel er det vigtigt at overveje, hvad du spiser. Undersøgelser viser nemlig, at det er godt at følge de officielle syv kostråd for personer uden tarmsygdomme og andet bøvl med tarmen. Det betyder fx, at du skal spise meget planterigt, spise mange bælgfrugter og undgå sukker.
Den fiberrige kost kan dog også betyde, at du får mere luft i maven og et højere afføringsvolumen - men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.
“Man må gerne have et højt afføringsvolumen, som kommer af et højt indtag af kostfibre. Undersøgelser har vist, at det reducerer din risiko for tyktarmskræft med hele 50 procent," siger Christian Hvass.
Sådan kommer du lettest af med din afføring
Selve toiletseancen har han også et par råd til. Det har nemlig stor betydning, hvordan du placerer din krop for at hjælpe afføringen bedst ud af endetarmen.
Den ideelle højde på toiletkummen, hvis bækkenet skal tippes tilstrækkeligt og endetarmskanalen rettes ud, er nemlig 30 - 40 centimeter over gulvet - altså meget lav. Og sådan er langt fra alle kummer bygget.
"Mange ældre toiletkummer - især i 50'er og 60'er-huse er omkring 50 centimeter over gulvet, hvilket passer dårligt til bækkenets anatomi. Her kan det være en god ide at sætte fødderne op på en skammel, så bækkenet ændrer sin vinkel," forklarer han.
Desuden er atmosfæren i det lokale, hvor du skal besørge også vigtig, forklarer overlægen.
"Sørg for, at der er ro og tryghed omkring dig, og at temperaturen er passende. Luk døren - men mest for din egen skyld," siger han.