“Et sted mellem 1 og 3 procent af befolkningen lever med svær paranoia, mens 10 til 15 procent oplever mildere tilfælde,” siger Freeman til New Scientist.
Trækker spor tilbage i tiden
At så mange af os måske har en mild form for paranoia, behøver dog ikke være en dårlig ting ifølge psykolog og professor i evolution og adfærd Nichola Raihani fra University College London.
Hendes hypotese går blandt andet på, at vi mennesker er ekstraordinært samarbejdsvillige som race, og at vi under de rette omstændigheder også kan drage fordel af at samarbejde med mennesker, der ikke står os nær, selvom vi risikerer at blive udnyttet.
Og netop derfor har det i et evolutionært perspektiv kunnet betale sig at være på vagt overfor udefrakommende, som potentielt kunne skade os eller vores nærmeste.
“Jeg betragter paranoia som en integreret del af forståelsen af, hvad det vil sige at være en social art,” siger Raihani til New Scientist.
Paranoia svinger
Ifølge Raihani underbygges hendes hypotese blandt andet af en undersøgelse fra 2018, som hun var med til at gennemføre.
Den afslørede blandt andet, via et onlinespil, at deltagerne havde en tendens at tro, at personer som eksempelvis tilhørte en højere socialklasse eller havde en anden politisk overbevisning end dem selv, handlede som de gjorde, for at påføre deltagerne skade.
Og det kom ikke bag på hende.
“Man kan se paranoide tanker som volumenknappen på en radio. De går op og ned, alt efter hvad der opleves. Og udsættes man for en social trussel, får det typisk knappen til at skrue op,” siger Raihani.
På trods af hypotesen kommer Raihani på nuværende tidspunkt ikke med noget klart bud på, hvordan man kan hjælpe mennesker, der er hårdt ramt af paranoide tanker.