Hvad er oxycodon og hvem opfandt det?
Oxycodon er en stærk smertestillende medicin, der tilhører gruppen af opioider, som udvindes af opiumsvalmuen.
Mens Oxycodon effektivt kan lindrer smerte, kan stoffet også være meget afhængighedsskabende og føre til misbrug og overdoser med dødelig udgang.
Oxycodon blev opfundet i 1916 af kemikeren Martin Freund og hans kollega Edmund Speyer ved Frankfurt Universitet i Tyskland.
Det blev oprindeligt syntetiseret som et alternativ til morfin, der på det tidspunkt var den mest anvendte smertestillende medicin, men som også var kendt for at forårsage bivirkninger som døsighed og forstoppelse.
I 1939 blev oxycodon introduceret i USA af den farmaceutiske virksomhed Merck og Co. under navnet ‘Eukodal’. Senere blev stoffet markedsført under andre navne som ‘Percodan’ og ‘OxyContin’.
Adolf Hitler var stærkt afhængig af oxycodon, som han brugte for at dulme fysiske smerter og få nerverne under kontrol under 2. verdenskrig. Ifølge Hitlers personlige læge Theodor Morells egne notater modtog Hitler 800 indsprøjtninger af stoffet i en periode over 1349 dage.
I 1996 introducerede det amerikanske medicinalfirma Purdue Pharma 'OxyContin' – et smertestillende medikament baseret på oxycodon.
Via langsomt opløselige kapsler blev midlet sendt ud i blodbanerne i bittesmå doser, der stort set umuliggjorde afhængighed, lød budskabet fra Purdue Pharma.
Brugerne fandt dog hurtigt ud af, at kapslerne kunne knuses, så den højpotente dosis kunne indtages på én gang.
Hvad består oxycodon af og hvordan virker det?
Kemisk set er oxycodon et såkaldt semisyntetisk opioid, der er baseret på alkaloidet tebain, som findes i opiumsvalmuen.
Oxycodon er tilgængelig i forskellige former, herunder tabletter og kapsler.
Den kemiske formel for oxycodon er C18H21NO4, og stoffet er en hvid til lysegul krystallinsk fast stof, der er svagt opløseligt i vand - her ses det i molekyle-form.
Når oxycodon indtages, absorberes stoffet i mave-tarmkanalen og spredes derefter gennem blodbanen til forskellige dele af kroppen, herunder centralnervesystemet i hjernen.
Her binder oxycodon sig til såkaldte opioidreceptorer, der producerer en smertestillende virkning i kroppen, som typisk varer i 10-12 timer.
Oxycodon øger desuden frigivelsen af dopamin i hjernen, hvilket skaber en følelse af lykke eller eufori.
Hvor vanedannende er oxycodon?
Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder risikerer en fjerdedel af de patienter, der over en længere periode indtager opioider som oxycodon, at blive afhængige.
Patienterne kan blive fysiske afhængige af stoffet efter blot et par uger.
Ifølge National Library of Medicine er 16 millioner mennesker på verdensplan afhængige af opioider som oxycodon. Alene i USA anslås det, at op mod tre millioner mennesker kæmper med afhængighed af opioider.
Afhængigheden skyldes, at opioider som oxycodon ændrer hjernens kemi og struktur.
Populært sagt oversvømmer opioider som oxycodon hjernens belønningssystem med dopamin, som blandt andet styrer vores følelser af lykke og eufori.
Længervarende (mis)brug af opioider betyder, at hjernen har brug for stadigt større mængder af opioider for at få den samme virkning af eufori og lykke. Det er dette, som skaber afhængigheden.
Stopper man med at tage oxycodon efter længere tids overforbrug, vil man opleve at få abstinenser af varierende grad.
Abstinenserne kommer til udtryk som uro, tristhed, hovedpine, øget sved, åndenød, rindende næse, let udvidede pupiller og gåsehud.
Hvor udbredt er oxycodon i Danmark?
I 2021 var der hele 140.000 langtidsbrugere af opioider i Danmark. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Af dem indløste næsten hver tredje recept på et middel med oxycodon. Det er en stigning på 46 procent (29.000 personer) siden 2016.
Antal brugere og mængdeforbrug for de tre mest anvendte opioider i Danmark, 2016- 2021. Kilde: Sundhedsstyrelsen:
I alt fik knap 100.000 danskere udskrevet oxycodon i 2021.
Stigningen skal dog ses i lyset af, at brugen af opioider generelt set er faldende i Danmark.
Det skyldes i høj grad, at antallet af personer, som har indløst recept på det hidtil mest populære opioid-stof tramadol er halveret siden 2016 til 145.000 personer.
Hvor i alt 486.000 danskere indløste recept på opioider i 2016, hvor antallet var på sit højeste, er tallet i dag faldet med 16 procent lidt over 400.000 brugere.
“Det er den laveste andel af brugere i befolkningen, siden man begyndte at opgøre antallet for mere end 20 år siden”, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Ifølge Sundhedsstyrelsen medførte opioider 1318 indlæggelser på landets skadestuer som følge af forgiftninger.
Hvilke konsekvenser har oxycodon og andre opioider haft på for USA?
Højst én procent af de patienter, der får ordineret OxyContin – der er baseret på stoffet oxycodon – bliver afhængige.
Sådan lød det fra producenten Purdue Pharmas, da de sendte medikamentet OxyContin på markedet i 1995.
Virkeligheden viste sig at være en ganske anden.
Kort efter at OxyContin ramte markedet, fandt folk ud af, at pillerne kunne knuses og pulveret sniffes eller injiceres direkte ind i blodbanerne, hvilket gjorde stoffet meget mere potent.
OxyContin var med andre ord et oplagt stof til misbrug, og snart begyndte historierne om dødsfald at rulle i den amerikanske presse.
Det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed (Centers for Disease Control and Prevention, CDC) anslår, at mere end 500.000 mennesker har mistet livet som følge af overdosering af opioider siden 1999.
Antallet af amerikanere, der er døde af en overdosis pga. opioid-stoffer har været støt stigende siden introduktionen af opioid-medikamentet OxyContin i midten af 1990’erne. I dag er det særligt opioid-stoffet fentanyl, som misbruges i stor stil i USA.
Sackler-familien markedsførte OxyContin på en måde, der undervurderede risikoen for afhængighed og misbrug.
Purdue Pharma er blandt andet blevet beskyldt for at have presset læger til at ordinere OxyContin i høje doser og til patienter, der ikke burde have modtaget stoffet.
Og det virkede. Fra 1997 til 2007 steg salget af Oxycontin og andre oxycodon-medikamenter i USA med 866 procent.
I løbet af det seneste årti er nye og endnu kraftigere opioider kommet til – ikke mindst fentanyl, der er 100 gange stærkere end morfin og 50 gange stærkere end heroin.
I 2007 erkendte Purdue Pharma at have vildledt brugere af OxyContin, men også læger og myndigheder.
Siden den indrømmelse er søgsmålene haglet ned over virksomheden og dens ejere i Sackler-familien.
Arthur M. Sackler (f. 1913) var en amerikansk læge, forretningsmand og filantrop, der grundlagde flere farmaceutiske virksomheder, herunder Purdue Pharma, som senere blev involveret i opioidkrisen i USA.
I september 2019 tilbød Purdue Pharma at indgå forlig i mere end 2000 retssager mod selskabet i forbindelse med opiodkrisen i USA. Prisen? 10 mia. dollars.
"Purdue vil ophøre med at eksistere, og som følge heraf vil alle selskabets driftsaktiver blive overført til et nyligt oprettet selskab, hvis mission er at tage hånd om opioidkrisen," oplyste Purdue Pharma i en erklæring.
Sagsøgerne var dog ikke tilfredse med forliget, og i 2022 forhøjede den forhadte Sackler-familie bag Purdue Pharma derfor erstatningen med yderlige 6 milliarder dollars, som skal betales ud af familiens egen lomme. Opioidkrisen fortsætter dog ufortrødent med at tage livet af tusindvis af amerikanere hvert år.