Populære slankemidler ramt af kræftmistanke og kritik
Novos Nordisks slanke-succeser undersøges for kræftrisiko. Samtidig er der kommet klager over bivirkninger.

Ozempic er oprindeligt målrettet patienter med type 2-diabetes, mens Wegovy er henvendt til svært overvægtige eller overvægtige med vægtrelaterede sygdomme.
Ankomsten af Novo Nordisk' slankemiddel Wegovy og diabetesmedicin Ozempic har umiddelbart markeret en effektiv løsning på vægttabsudfordringer, som mange har ventet på i årtier.
Med muligheden for at tabe 15-20 procent af ens kropsvægt præsenterer præparaterne et alternativ til diverse slankeoperationer. En undersøgelse har dog vist et markant behov for konstant at opretholde sit medicinforbrug for at bevare fordelene ved Wegovy og Ozempic, hvilket har sat præparaternes fordele i et nyt lys.
Da Wegovy og Ozempic blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder i juni 2021 og siden lanceret i Danmark året efter, var efterspørgslen så stor, at produktionen ikke kunne følge med, og der opstod forsyningsproblemer. Et problem, der har vist sig at fortsætte.
Nu sætter en undersøgelse de to præparater i forbindelse med øget risiko for kræft, selvmordstanker og uhensigtsmæssige forandringer i patienternes udseende.