Shutterstock
Burger fastfood

Så meget betyder ultraforarbejdet mad for udvikling af demens

Ny undersøgelse, der har kigget nærmere på koblingen mellem ultraforarbejdet mad og demens i Storbritannien, viser, at en forandring i kosten kan reducere risikoen for demens betydeligt.

Et æble om dagen siges at holde lægen væk - og videnskaben bakker mundheldet op.

En ny undersøgelse fra det kinesiske universitet Tianjin Medical University konkluderer nemlig, at man kan reducere risikoen for udvikling af demens med 3 procent, hvis man dagligt bytter 50 gram ultraforarbejdede fødevarer ud med de helt friske af slagsen.

Hvis man i stedet reducerer sit indtag af ultraforarbejdet mad med 10 procent og bytter det ud med frisk frugt, grønt, gryn eller kød, falder risikoen for udvikling af demens med hele 19 procent, konkluderer undersøgelsen videre.

Undersøgelsen har analyseret kostvaner og udvikling af demens ud fra 72.083 britiske borgere ved hjælp af sundhedsdatabasen UK Biobank.

Hvad er ultraforarbejdet mad?

Der findes fire kategorier for, hvor forarbejdet en fødevare er.

  • Den første kategori er for fødevarer, der enten slet ikke eller kun i mindre omfang er forarbejdet. Eksempelvis frisk frugt og grønt, bønner, nødder, gryn, æg, mælk, fisk, friske kødvarer, frossen frugt og grønt, pasteuriseret mælk, frugtjuice uden tilsætningsstoffer, uforsødet yoghurt og krydderier.

  • Den anden kategori er forarbejdede ingredienser som olie, smør, eddike, sukker og salt.

  • Den tredje kategori er forarbejdede fødevarer, der er en blanding af første og anden kategori. Eksempelvis røget eller krydret kød, ost, brød, saltede eller kandiserede nødder, øl og vin. Forarbejdningen foregår typisk for at forlænge holdbarheden på fødevaren.

  • Den sidste kategori er ultraforarbejdede fødevarer som brød med tilsætningsstoffer, færdigretter, morgenmadsprodukter, sodavand og pålæg (både kød og de kødfrie alternativer).

Den nye undersøgelse konkluderer, at risikoen for udvikling af demens kan stige med helt op til 25 procent, hvis indtaget af ultraforarbejdet mad stiger med blot 10 procent.

For de 72.083 britiske borgere, hvis kostvaner blev analyseret i studiet, lå sodavand og andre søde sager som slik og kager øverst på listen over mest indtagede, ultraforarbejdede fødevarer.

Godt nyt ifølge forsker

Som indledning til undersøgelsen forklarer hovedforskeren, Huiping Li, at der allerede findes studier, der har påvist sammenhængen mellem indtag af ultraforarbejdet mad og depression, diabetes, kræft og hjertekarsygdomme.

Men ifølge Huiping Li’s forskning kan man altså mindske risikoen for hele striben af sygdomme - inklusiv demens - ved at ændre kostvaner.

“Det er opmuntrende at vide, at man også kan reducere risikoen for demens, hvis man laver en mindre ændring på sine kostvaner,” udtaler hun.

Hvorfor er det usundt?

Fordi ultraforarbejdede fødevarer kan spænde bredt fra et færdigbagt brød med tilsætningsstoffer til færdigretter og morgenmadsprodukter, kan det være svært at skære dem alle over en kam.

Men ifølge forskere i en artikel fra BBC er et af de største problemer, at ultraforarbejdningen ændrer på strukturen og næringsindholdet i fødevaren.

De fibre og næringsstoffer, der findes naturligt i uforarbejdede planter og kød, er med til at holde menneskets fordøjelsessystem sundt.

Hvis indtaget af ultraforarbejdede fødevarer skubber frugt, grøntsager, gryn og kød ud af kosten, kan det derfor føre til en usund bakterieflora i fordøjelsessystemet.

Derudover kan der være kemiske stoffer i emballagen til ultraforarbejdede fødevarer, som også påvirker bakterieflora negativt.

Stærk forbindelse mellem hjerne, mave og tarme

Det er ingen nyhed, at bakterier - både på og i vores kroppe - er med til at holde os sunde og raske - og det er særligt i fordøjelsessystemet, bakterierne er på arbejde.

De mange bakterier, som lever i vores fordøjelsessystem, er selvsagt med til at fordøje den mad, vi spiser. Men de producerer også vigtige vitaminer og beskytter os mod sygdomsfremkaldende bakterier eller vira, som finder vej ind i kroppen.

Blandt andet kan nogle bakterier - som bifidobakterier - være med til at forøge mængden af neurotransmitteren serotonin, der blandt andet mindsker stress og regulerer appetit, søvn og hukommelse, i vores kroppe.

På samme tid har forskere også fundet en sammenhæng mellem udviklingen af demens og lavere tilstedeværelse af bifido- og firmicutesbakterier i fordøjelsessystemet.

Om undersøgelsen

  • 72.083 britiske borgeres kostvaner er blevet analyseret
  • Deltagerne var alle over 55 og havde ikke demens ved studiets start
  • Efter 10 år var 518 af de 72.083 blevet diagnosticeret med demens
  • Deltagerne blev delt op i fire grupper ud fra indtaget af ultraforarbejdet fødevarer
  • Ultraforarbejdede fødevarer udgjorde i gennemsnit 9 procent (225 gram om dagen) af kosten for de borgere, der indtog den mindste mængde ultraforarbejdede fødevarer
  • Ultraforarbejdede fødevarer udgjorde i gennemsnit 28 procent (814 gram om dagen) af kosten for de borgere, der indtog den største mængde ultraforarbejdede fødevarer
  • 105 ud af 18.021 udviklede demens i den førstnævnte gruppe, mens 150 ud af 18.021 udviklede demens i den sidstnævnte