støvmide

Så ofte skal du vaske dit sengetøj

Din seng bugner af ubudne gæster som hudceller, ekskrementer og støvmider. Derfor skal du være vaks ved vaskemaskinen, når det kommer til dit sengetøj.

Selv hvis du sover alene, har du masser af selskab i sengen.

Svampesporer, bakterier, dyrehår, støvmider, pollen, jord, farvestoffer, madrester, hudceller, sved, spyt, urin og både vaginale og anale sekreter.

Det er bare nogle af de ting, som gemmer sig i dit sengetøjs sprækker og folder.

Du smider 100 liter sved i sengen om året

Du afgiver mellem et halvt og et helt gram hudskæl hver dag. En stor del ender på madrassen, hvor hudresterne danner grundlag for et helt økosystem med sine egne regler for liv og død.

Når et menneske har leveret hud og hår til økosystemet nedbryder bakterier og svampe hudresterne.

Undersøgelse: Derfor dufter vasketøj bedre, når det bliver tørret ude i solen

Herefter æder husstøvmider bakterierne og svampene. Og de skal selv være på vagt efter glubske rovmider, der ikke ved noget bedre end en velnæret husstøvmide.

Du udskiller derudover omkring 100 liter sved i din seng om året – fugt, der skaber gode vækstbetingelser for svampe.

Undersøgelser viser, at der lever mellem 4-16 forskellige typer svampe på en almindelig hovedpude.

© CSIRO

Du brødføder tusinder af husstøvmider på en dag

  • Husstøvmider er små dyr, der måler 0,1-0,6 mm.
  • De har otte ben og lever omkring 3-5 måneder.
  • En hun lægger omkring 40-80 æg, der klækker i løbet af et par uger.
  • Husstøvmider lever bl.a. af afstødte hår og hudskæl.
  • På et døgn, afgiver et menneske mellem et hlavt og et helt gram hudskæl. Det er nok til at brødføde tudsindvis af husstøvmider i et helt år.

Sengegæster giver allergier

Din sengs ubudne gæster ligger ikke bare i ske med dig. De kan påvirke dit helbred.

En ud af seks mennesker har en form for allergi, og sengetøjets beskidte beboere kan virke som allergener, der frembringer eller forstærker allergier.

Allergi kan blive betydeligt værre, hvis sengen er en beskidte suppedas af fx støvmider og deres afføring, eftersom vi tilbringer ca. en tredjedel af vores liv i sengen.

Derfor anbefaler Amerikanske Academy of allergy, asthma & immunology, at du vasker dit sengetøj ugentligt - især hvis du eller en anden i husstanden, lider af allergi.

Andre eksperter mener, at det er nok at vaske sengetøjet hveranden uge.