Hvis du fortsat vil være relativt god til at huske fødselsdage og navne, selv når du kommer langt op i årene, skal du sørge for at børste tænderne godt og grundigt.
Der er nemlig en noget uventet sammenhæng imellem tændernes og tandkødets beskaffenhed og størrelsen på en særligt vigtig del af vores hjerne.
Den noget kontroversielle undersøgelse er offentliggjort i Neurology, som er det videnskabelige fagtidsskrift for the American Academy of Neurology.
Vigtigt i forbindelse med Alzheimers syge
Ifølge forskerne, som er tilknyttet Tohoku University i Sendai i Japan, har de observeret, at der er en målbar sammenhæng imellem graden af tandkødsbetændelse samt antal af tænder og den hastighed, hvormed hjernens venstre hippocampus svinder ind.
Hippocampus er den del af hjernen, som især er vigtig for hukommelse. Derfor har den central betydning for udviklingen af Alzheimers syge. Den japanske forskning viser dog ikke, at tandkødsbetændelse eller tab af tænder forårsager Alzheimers - forskningen afslører blot en sammenhæng.
Endnu en grund til at passe på tænderne
”Tab af tænder og tandkødsbetændelse, som er en betændelsestilstand i vævet, der omgiver tænderne, er meget almindeligt. Så det har stor betydning at kunne etablere en mulig kobling til demens”, forklarer PhD og tandkirurg, Satoshi Yamaguchi, som stod i spidsen for undersøgelsen.
”Vores forskning afslører, at disse forhold muligvis spiller en rolle for den del af hjernen, som håndterer tankevirksomhed og hukommelse, og det giver folk endnu en grund til at passe bedre på deres tænder”, fortsætter han.
Checkede tandkød og talte tænder
Undersøgelsen er udført på 172 mennesker med en gennemsnitlig alder på 67 år. Ingen af deltagerne havde hukommelsesbesvær ved forsøgets begyndelse.
Alle forsøgsdeltagere fik undersøgt tænder og tandkød og fik desuden testet hukommelsen, inden undersøgelsen blev skudt i gang. Forskerne lavede ligeledes hjernescanninger for at måle størrelsen på deres venstre hippocampus både før undersøgelsen og igen efter fire år.
Forskerne talte tænder hos alle personer og checkede desuden for tandkødsbetændelse ved at måle dybden på tandkødslommerne. Dybere tandkødslommer er ensbetydende med mere fremskreden betændelse.
Da de efterfølgende sammenlignede antallet af tænder og graden af tandkødsbetændelse med størrelsen på hippocampus hos deltagerne, kunne de se et tydeligt mønster.
Et års hjerneældning per tand
Hos dem, der havde en mild grad af tandkødsbetændelse, var det at have færre tænder forbundet med hurtigere svind af den venstre hippocampus.
Omvendt var der hos dem med fremskreden tandkødsbetændelse en målbar tendens til, at flere tænder i munden var ensbetydende med hurtigere hippocampus-svind.
Efter at justere for aldersforskelle kunne de japanske forskere konstatere, at hos forsøgsdeltagere med en mild grad af tandkødsbetændelse svarede en tand mindre i munden til et års hurtigere ældning af hjernen. For folk med fremskreden tandkødsbetændelse svarede en tand mere i munden til 1,3 års hjerneældning.
At det i det ene tilfælde er en fordel at have flere tænder i munden og i det andet tilfælde er lige omvendt, melder forskningen intet om. Undersøgelsen viser blot, at i nogle tilfælde er det bedre at miste syge og dårlige tænder for at bevare et sundere tandkød og beskytte hjernen.
”Vores undersøgelse understreger vigtigheden af at have sunde tænder og sundt tandkød og ikke blot at forhindre tænderne i at falde ud for enhver pris. Hvis man beholder usunde tænder, hvor der er fremskreden tandkødsbetændelse, er dette forbundet med hjernesvind”, uddyber Satoshi Yamaguchi og tilskynder til, at disse tænder i så fald bør fjernes og erstattes med kunstige proteser.