Hvad er snus?
Snus er en type røgfri tobaks- og nikotinprodukt, der i begyndelsen af 1700-tallet blev opfundet i Sverige. Produktet består i sit udgangspunkt af en type finthakket tobak kaldet snuff, som oprindeligt blev sniffet.
Modsat snuff er snus fugtigt, så det kan formes og indtages oralt ved at placere en klump under fx overlæben.
Siden er snus blevet pakket i små, praktiske papirsposer. I dag bruger 20 procent af alle svenskere snus, hvilket er en højere andel end rygere.
Snus har bredt sig til nabolandene og forbruget stigende, hvor fx 20 procent af mandlige nordmænd i dag dagligt bruger snus.
Blandt de 14-24-årige i Finland og Estland stiger forbruget af snus og snus-lignende produkter.
Der findes flere forskellige produkter, der omtales som snus.
- Snus: Finthakket, fugtig tobak, der typisk pakkes i små poser og findes i forskellige styrker.
- Tyggetobak: Grofthakket tobak og andre plantefibre, der pakkes i stærkere poser, som kan tygges.
- Nikotinposer: Snus-lignende produkt, der ikke indeholder tobak, men et pulver af nikotin, smagsstoffer og såkaldt fødevaregodkendt filler af plantefibre, foruden salte og vand.
I alle EU-lande udover Sverige har salg og import af traditionel snus været ulovligt siden 1992. Derfor er det i disse lande typisk kun røgfri produkter uden tobak, der står på hylderne.
I hele Europa er der store forskelle fra land til land: I Norge kan snus fx købes, mens nikotinposer er ulovlige.
Hvor mange danskere benytter snus?
I Danmark er det primært de unge, der benytter snus og lignende former for røgfri nikotin. Blandt de 15-29-årige er det knap 40%, der enten har prøvet snus eller bruger det fast, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Det er især de unge mænd, der benytter sig af de røgfri nikotinprodukter. Men snusforbruget er stigende blandt både unge mænd og kvinder.
Fra 2020 steg forbruget af røgfri nikotin fra 13,2% til 15,7% i 2021 blandt de unge mænd. For kvinder steg andelen af brugere fra 4,7% til 7,3% i 2021.
Dog er det ikke en stor del af danskerne, der bruger snus, hvis man ser på hele befolkningen. I 2020 var det blot 3% af danskerne over 15 år, der brugte røgfri nikotin.
Hvordan virker snus?
Formålet med at bruge snus og lignende produkter er ligesom andre tobaksprodukter at få en stimulerende sansepåvirkning.
Den beroligende effekt kommer primært fra nikotin, men andre stoffer som ethanal kan medvirke til virkningen.
Stofferne i snus optages i blodet gennem slimhinder i munden.
Sådan vækker snus en afslappende følelse
1. Snusposer bliver lagt ind i mundhulen, typisk under overlæben. Mundens spyt trækker posens indholdsstoffer ud, indtil der ikke længere er smag tilbage i posen.
2. Traditionel snus afgiver foruden et indhold af nikotin også nitrosaminer og fx arsenik og bly i små mængder. Stofferne er kræftfremkaldende, mens nikotin er afhængighedsskabende.
3. Gennem slimhinder i gummerne og mundhulen bliver stofferne indenfor få minutter optaget i blodet, som fragter dem rundt i kroppen. I hjernen aktiverer nikotin bl.a. belønningssystemet, der udløser det lykkevækkende signalstof dopamin.
Hvor meget nikotin er der i snus?
Indholdet af nikotin i snus varierer kraftigt. I gennemsnit indeholder almindelige snusposer 8 mg nikotin per gram tobak. Men særligt stærke varianter kan indeholde op til 43 mg per gram tobak.
I nikotinposer er der generelt mindre nikotin. Koncentrationerne svinger typisk fra 2-7 mg afhængig af mærke.
Indholdet i nikotinposer varierer både i mængde, ingredienser og koncentrationer.
Er snus farligt?
De sundhedsskadelige risici forbundet med at opbevare snus i mundhulen over længere tid omfatter fx tandkødsbetændelse og paradentose, tab af tænder, huller og misfarvninger.
Ifølge den amerikanske Food & Drug Administration indeholder snus desuden samlet set mere end 4000 kemikalier, hvoraf mere end 30 er blevet koblet til en øget kræftrisiko. Ca. 2300 amerikanere får hvert år konstateret mund-, hals- eller bugspytkirtelkræft som følge af røgfri tobaksprodukter.
Desuden er snus tilsyneladende også med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme.
Men sammenlignet med cigaretrygning lader snus til at være langt mindre farligt, bl.a. fordi indtaget ikke kræver afbrænding, som i cigaretter skaber en del af giftstofferne.
Desuden minimerer snus også risikoen for passiv rygning, der hvert år tager livet af 880.000 mennesker.
Det er uvist, hvor stor forskellen i sundhedsrisiko mellem snus og nikotinposer er. Sikkert er det dog, at nikotin er mentalt og fysisk afhængighedsskabende og hæmmer udviklingen i hjernen hos unge under 20 år.
Fx har undersøgelser vist, at nikotin ændrer aktiviteten i hjerneområder, der styrer opmærksomhed, læring og hukommelse.
VIDEO: Se nikotinens vedvarende effekt på hjerneceller
Med såkaldte biosensorer lykkedes det i 2019 amerikanske forskere at se, at nikotin bliver ved med at have en effekt i hjerneceller, fordi de receptorer på hjernecellernes overflade, der optager nikotin, også findes inde i cellerne.