Menneskets sidste DNA er kortlagt
Allerede den 14. April 2003 udsendte den amerikanske præsident, George W. Bush, en erklæring, hvor han sammen med regeringskolleger fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Japan og Kina udtrykte stolthed over, at forskere fra 20 universitetet fordelt over seks lande for første gang havde kortlagt hele menneskets genom - altså vores komplette DNA-sekvens.
Gennembruddet var resultatet af et 13 år langt forskningsprojekt og en milepæl i lægevidenskabens historie. Men i virkeligheden var forskere kun kommet delvist i mål. De sprang nemlig en lille del af genomet over, som dengang var umulig at aflæse.
Flere af datidens forskere mente, at det lille DNA-stykke var ubetydeligt. Men takket være ny teknologi lykkedes det i april måned i år forskerne fra det såkaldte Human Genome Project at kortlægge den manglende bid - og den har vist sig at rumme nøglen til vores forfædres historie og til behandlinger mod livstruende sygdomme som kræft.
Læs hvordan lige her.
Stort fusions-gennembrud kan bane vejen for ren energi
Fusionsreaktoren ved Lawrence Livermore National Laboratory skyder laser gennem et sindrigt system på størrelse med tre fodboldbaner, inden strålerne opvarmer en lille beholder med brint til mere end 100 millioner grader.
Under et pressemøde den 13. december annoncerede den amerikanske energiminster et teknologisk gennembrud af historisk karakter.
Takket være et banebrydende eksperiment på det amerikanske laserfusionsanlæg National Ignition Facility i Californien var det for første gang nogensinde lykkedes forskere at bruge fusion til at producere mere energi, end der blev brugt til at lave den.
Anlægget producerede 1,5 gange så meget energi, som de maskiner, der blev brugt til at skabe reaktionen selv benyttede i energi.
En præstation, forskerne håber kan bane vejen for uanede mængder af grøn energi på sigt - og som USA's energiminister, Jennifer Granholm, på pressemødet betegnede som "en vigtig milepæl."
NASA smadrede rumfartøj ind i asteroide
Den 27. september klokken 1.14 dansk tid lykkedes det NASA at hamre et 610 kilo tungt rumfartøj direkte ind i en 170 meter bred asteroide i den første test af vores planetariske forsvar nogensinde.
Rumfartøjet DART kolliderede med asteroiden Dimorphos med intet mindre end 22.530 km/t efter en 11 millioner kilometer lang rejse i rummet og flere års forberedelse.
En kosmisk mavepuster, der skabte euroforisk jubel blandt forskerne.
"Jeg synes, at alle jordboere skal skal sove bedre nu. Det kommer jeg i hvert fald til," lød det bl.a. fra Elena Adams, der var systemingeniør på DART-missionen under et pressemøde ovenpå sammenstødet.
Rumsondens selvmordsmission blev indfanget af det såkalte DRACO-kamera, der var indbygget i selve sonden og samtidig guidede fartøjet i retning af den 4.800.000 kilo tunge asteroide.
13-årig uhelbredeligt syg kræftpatient kureret med ny DNA-behandling
13-årige Alyssa er den første patient i verden, der har modtaget behandling med DNA-teknologien.
Der var stort set ikke den behandling, 13-årige britiske Alyssa ikke havde prøvet.
Tilbage i 2021 blev hun diagnosticeret med den aggressive kræftform “akut T-celle lymfoblastisk leukæmi,” der påvirker immunsystemet og kroppens T-celler, som ellers normalt har til opgave at bekæmpe og beskytte mod infektioner.
I forsøget på at slå kræften ned modtog hun i de følgende måneder både kemoterapi og en knoglemarvstransplantation. Men kræften vendte tilbage hver gang.
Den eneste mulighed, lægerne kunne tilbyde hende, var behandling med en ny, endnu udokumenteret DNA-teknik. Og den viste sig at gøre en altafgørende forskel for den 13-årige brite i løbet af bare 28 dage.
Verdens kraftigste rumteleskop afslører de tidligste galakser
Allerede i 1980’erne begyndte de spæde tanker om et fremtidigt kæmpeteleskop at pusle rundt omkring på gangene hos NASA.
Derfor var det også kulminationen på mindst 30 års forberedelse, da den amerikanske rumfartsorganisation endelig skød verdens kraftigste rumteleskop afsted med en Ariane 5-raket fra Den europæiske rumhavn i Fransk Guyana i Sydamerika den 25. december 2021 - som et sandt julemirakel.
James Webb blev kaldt vores "øjne i rummet", og forventningerne var, at den ti milliarder dollars dyre gigant ville revolutionere astronomien ved at se længere ud i universet end nogensinde før.
Indtil videre har den levet op til hypen. Siden rumteleskopet indfangede sit første skarpe, Kodak-moment i juli i år ved hjælp af infrarøde kameraer og såkaldte spektografer har den taget os med dybt ind i hjertet af gigantiske stjernefabrikker, opdaget nogle af universets tidligste galakser og afsløret CO2 i atmosfæren på fjerne exoplaneter.
En imponerende samling, som også har fået tidsskriftet Science til at kåre teleskopet som 'Breakthrough of the Year'.
Du kan se de flotte billeder fra verdens kraftigste teleskop lige her.
Forskere vækker døde organer til live
Kan døden trækkes tilbage? Svaret på det spørgsmål er blevet en smule mere kompliceret, efter at forskere fra Yale University i juli måned i år lykkedes med at genoplive celler i døde grises organer.
Ved at koble de afdøde grise til et særligt system, forskerne selv kalder 'OrganEx', pumpede de en særlig, cellebeskyttende væske ind i grisene, som vækkede liv i både hjerte-, lever, nyre- og hjerneceller - en hel time efter, at døden var indtruffet vel at mærke.
Det eksperimentielle forsøg udfordrer forskerne ideén om, at hjertedød, som opstår, når blodcirkulationen og iltningen stopper - er uigenkaldelig.
Selvom forskerne selv siger, at metoden er langt fra at kunne overføres til mennesker, håber de, at deres forskning kan hjælpe læger med at bevare de nyligt afdødes organer til brug ved transplantationer.