Dyr i naturen spiser, når de er sultne, og skal ikke bekymre sig om deres vægt. Sådan er det ikke med os mennesker.
En helt ny undersøgelse fra USA afslører faktisk, at det værste vi kan gøre, er at spise sent om aftenen.
Det påvirker nemlig kroppen på en række forskellige måder ved at øge vores appetit og ændre på vores fedtstofskifte, så vi ender med at føle os mere sultne og tage på i vægt.
Fire timer gør en betydelig forskel
Den nye undersøgelse blev udført på 16 personer i trediverne, som alle i forvejen havde et BMI på over 28, hvilket er lige på grænsen til svær overvægt.
Formålet var at se nærmere på de underliggende mekanismer, som kan være med til at forklare, hvorfor sene måltider øger risikoen for fedme.
”Vi fandt frem til, at det gør en betydelig forskel, hvis man spiser fire timer senere. Det gælder for sultniveauet, måden vi forbrænder kalorier på, og den måde kroppen lagrer fedt”, forklarer forskningsleder Nina Vujovic fra Harvard Medical School i Boston, USA.
Blodprøver og fedtmålinger sladrede
Samtlige deltagere fulgte en detaljeret kostplan og skulle som led i undersøgelsen gennemføre to forskellige eksperimenter.
I det ene eksperiment indtog deltagerne deres måltider på normale tidspunkter af døgnet, hvorimod de samme måltider i det andet eksperiment blev indtaget fire timer senere.
Undervejs fik deltagerne målt kropstemperatur, deres sultfornemmelse blev vurderet, de fik taget blodprøver og foretaget målinger af energiforbruget.
Forskerne tog desuden vævsprøver for at se, hvor meget fedt forsøgsdeltagerne lagrede i kroppen.
Ændrede på sulthormoner
Det viste sig, at den sene spisning påvirkede to hormoner i kroppen, som har afgørende betydning for sult og kropsvægt.
Det ene hormon hedder leptin og fremmer mæthedsfornemmelsen. Det andet hormon, ghrelin, stimulerer sultfornemmelsen.
Ved at måle niveauerne af de to hormoner samt deres indbyrdes forhold kunne forskerne se, at sen spisning havde en ugunstig indvirkning på hormonerne, som førte til øget sultfornemmelsen hos deltagerne.
De sene måltider havde ligeledes en bremsende indvirkning på deltagernes kalorieforbrænding, så de lagrede mere fedt. Samtidigt havde de større trang til kød og salte fødevarer. Saltbehovet steg med ikke mindre end 80 procent.
Fedme og sygdom hænger sammen
Forskerne nævner selv en række begrænsninger ved undersøgelsen, herunder at det var et lille deltagerantal, og at deltagerne ikke kunne spise, når de havde lyst, som folk ellers gør, men skulle følge en tidsplan.
Alligevel giver resultaterne et fingerpeg, som motiverer forskerne til at finde flere og bedre svar.
Og der er god grund til at dykke længere ned i stoffet, for overvægt er ikke blot et kosmetisk problem.
På verdensplan er der 650 millioner overvægtige, og det bidrager til store sundhedsproblemer som blandt andet kronisk sygdom og øget risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdom, visse kræftformer samt øget COVID-19-relateret dødelighed.