Ifølge undersøgelsen er risikoen for vuggedød tre gange højere, hvis moderen bruger snus. Det svarer til samme risikostigning, som hvis den gravide ryger op til ni cigaretter om dagen, oplyser TT.
Anna Gunnerbeck understreger dog, at risikoen for vuggedød er meget lav, fordi det er så usædvanligt.
Men snus og røgfrie nikotinprodukter bliver mere og mere populære, og derfor er det vigtigt at afdække, mener forskerne.
"Det er især vigtigt i betragtning af, at der lanceres forskellige nikotinprodukter, som mange bruger, fordi de anses for mindre farlige," siger Anna Gunnerbeck.
I undersøgelsen har forskerne ikke afdækket, i hvor høj grad kvinderne har gjort brug af produkter. Derfor kan det ikke siges, hvor høj dosis af nikotin, som påvirker fosteret.
Forskerne har afdækket to millioner børn i perioden fra 1999 til 2019. Alle kvinder indskrevet i barselsplejen skal svare på, om de ryger eller bruger snus.
Dermed har forskerne haft mulighed for at følge med i, hvordan det påvirker risikoen for pludselig vuggedød.
I dag frarådes kvinder, der er gravide, eller ønsker at blive gravide, at bruge tobak. Anna Gunnerbeck mener, at der mangler vejledning, når det kommer til andre nikotinprodukter.