Shutterstock
Kunstig intelligens kan anslå forventet levealder på baggrund af søvnkvalitet

Søvnkvalitet er afgørende: Nu kan kunstig intelligens anslå din levealder

Nu kan en kunstig intelligens anslå din forventede levealder på baggrund af, hvordan du sover.

Du må endelig ikke tage det for gode varer, hvis du hører det gamle mundheld: “Du kan vente med at sove, til du bliver gammel”.

En ny undersøgelse, der har taget udgangspunkt i 13.332 menneskers søvnmønstre, viser nemlig, at din søvnkvalitet gennem livet er afgørende for, hvor gammel du kan håbe på at blive.

Ifølge undersøgelsen passer din gennemsnitlige søvnkvalitet og de problemer, du kan opleve med at få ordentlig søvn, ind i forskellige “søvnaldre”, der kan hjælpe forskere med at anslå den forventede levealder mere præcist.

Derudover fandt forskerne ud af hvilket søvnproblem, der påvirker levealderen mest.

Søvnkvalitet hænger tæt sammen med levealder

Forskerne udregnede forskellige “søvnaldersgrupper” ved at dele de 13.332 søvnanalyser fra testpersoner i alderen 6-90 år op i intervaller på 5 år, så der opstod “gennemsnits-kategorier” som 6-10-årige, 11-15-årige, 16-20-årige og så videre.

Ved at træne en kunstig intelligens til at udregne den forventede levealder på baggrund af søvnalder for senere at sammenholde resultaterne med den alder, nu afdøde testpersoner faktisk nåede, kunne forskerne konkludere, at der var stærk sammenhæng mellem søvnkvalitet og levealder.

Det viste sig, at der var en forskel i levealder på 8,7 år mellem dem, der sov som om de var ti år yngre, og dem, der sov som om de var ti år ældre.

Fragmenteret søvn spiller en stor rolle

Ifølge en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, Emmanuel Mignot fra Stanford University, var der særligt et søvnproblem, der viste sig at gøre indhug i levealderen.

Den såkaldte “fragmenterede søvn”, hvor den sovende vågner adskillige gange i korte øjeblikke gennem natten, var typisk for ældre personer, og den kunstige intelligens anslog derfor søvnalderen til at være højere ved de personer, der oplevede det.

Under fragmenteret søvn kan den sovende ikke huske at være vågnet - i modsætning til søvnløshed, hvor den sovende kan opleve at vågne op over længere perioder i løbet af natten.

Fragmenteringen af søvnen gør, at den sovende får mindre af den dybe REM-søvn, og tidligere undersøgelser har vist, at mindre REM-søvn fører til højere dødelighed.

“Vi planlægger at undersøge, hvorfor fragmenteret søvn er så sundhedsskadeligt, som det har vist sig,” udtaler Emmanuel Mignot.

Fragmenteret søvn er naturligt

Faktisk er arbejdet med at undersøge den fragmenterede søvn allerede i fuld gang på Københavns Universitet, hvor Celia Kjærby, Mie Andersen og Maiken Nedergaard forsker i de såkaldte ‘arousals’ - de små opvågninger, der sker helt naturligt i løbet af natten, men som kan føre til en usund fragmentering af søvnen.

“Det her med at søvn er fragmenteret er i virkeligheden en helt naturlig ting. Arousals gør, at der opstår en balance i de forskellige typer søvn, vi får. I vores forskning, der lige er publiceret i Nature Neuroscience, har vi fundet ud af, at de arousals faktisk sker langt hyppigere, end vi før har troet,” forklarer hun til Illustreret Videnskab.

“Arousals opstår helt naturligt mange gange i løbet af en søvn og styres af locus coeruleus, der er en samling af hjerneceller i bunden af hjernestammen. Forskningen har tidligere forbundet locus coeruleus med overraskelser og forskrækkelse, men vores resultater viser, at den er central for styringen af arousals - og dermed også din søvn.”

Celia Kjærby forklarer, at locus coeruleus er som en ‘pacemaker’ i hjernen, der vækker vores hjerne adskillige gange i en fast cyklus, når vi sover. Hvis der opstår ubalance i den cyklus, kan søvnen blive fragmenteret på en uhensigtsmæssig måde.

FAKTABOKS: Locus coeruleus

Ubalance i arousals hænger sammen med hjernesygdomme

Det har blandt andet vist sig sammenhænge mellem for mange eller for få arousals og forskellige neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers.

Det forklarer Poul Jørgen Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet i København, der er medforfatter bag undersøgelsen af ‘søvnaldre’ fra Stanford.

“Parkinsons er knyttet til færre arousals i løbet af natten, mens Alzheimers er knyttet til flere opvågninger,” forklarer han til Illustreret Videnskab.

“Det er svært at sige, om det er sygdommene, der påvirker locus coeruleus, eller om det er locus coeruleus, der giver anledning til sygdommene. Men der er en tydelig sammenhæng, og derfor giver det også mening at bruge antallet af arousals i løbet af søvnen, når man skal vurdere levealderen,” forklarer han til Illustreret Videnskab.

Stress og sovemedicin kan skabe ubalance

Ifølge Poul Jørgen Jennum er der adskillige ting, der påvirker, hvor god balance der er i den cyklus, locus coeruleus styrer vores søvn med. Han peger blandt andet på stress og sovemedicin som nogle af de ting, der kan give anledning til ubalance.

“I fremtidig forskning vil vi undersøge, hvordan sovemedicin påvirker balancen i arousals i løbet af søvnen, for der er formentlig en stærk sammenhæng,” udtaler Poul Jørgen Jennum.

Formodningen bakkes op af Celia Kjærby, der også ser god grund til at rette fokus på sammenhængen mellem arousals og søvnmedicin.

“Man kan ikke bare regne med, at en farmaceutisk pille, der får dig til at sove en hel eller halv nat igennem, ikke påvirker kvaliteten af søvnen. Der skal formentlige nogle nye terapeutiske tilgange til, hvis vi vil inducere søvn uden at påvirke søvnkvaliteten på uønskede måder på samme tid.”

Du kan selv påvirke din søvnalder

Sover du som en 50-årig, selvom du knap er fyldt 40? Så er det heldigvis ikke ude af dine hænder at påvirke din søvnalder på en positiv måde.

Ifølge Emmanuel Mignot kan du nemlig forbedre din søvnkvalitet betragteligt hvis du:

  • Får masser af naturligt lys i løbet af dagen.
  • Sørger for, at der er mørkt i det rum, du skal sove i om natten.
  • Får regelmæssig motion - men ikke for tæt på sengetiden.
  • Undgår alkohol, koffein og større måltider lige op til søvnen.
  • Søger behandling, hvis du oplever vedvarende søvnproblemer, der ikke kan afhjælpes ved at følge ovenstående råd.