Hvad er soleksem?
Du har pakket dine vinterblege lemmer ud og nyder den fløjlsvarme sol. Resultat: Du bliver pyntet med udslæt, blærer og kløende knopper! Og det brogede udseende varer ved i dage eller uger.
10-20 procent af befolkningen døjer af soleksem - eller polymorf lysudslæt.
Det er især blege skandinavere, som skal tage i sig i agt, da de ikke danner melaniner - betegnelse for røde, brune og sorte pigmenter - hurtigt nok til at beskytte sig mod solstrålerne.
Resultatet er, at man bliver solskoldet - og er i farezonen for at udvikle soleksem. Det gælder i særlig grad unge kvinder, hvilket kan skyldes, at deres højere østrogenniveau påvirker sollysets indflydelse på immunforsvaret.
Soleksem vender tilbage
Har man først en gang fået soleksem, kan man desuden forvente, at hudlidelsen vender tilbage sommer efter sommer – for nogle hele livet igennem.
Ifølge Havard Health kan de fleste, der rammes af soleksem, være fri for lidelsen efter syv år.
Forskerne ved ikke præcis, hvad det er, der sker i huden, når den reagerer allergisk på sollyset. Man mener dog, at solens ultraviolette stråler får visse proteiner i huden til at ændre udseende, så kroppen pludselig opfatter dem som fremmede.
Derfor aktiverer kroppen sit immunforsvar, og der opstår en betændelsesreaktion i huden - en allergisk senreaktion.
Det er især langbølget ultraviolet lys UV-A, som har bølgelængden 320-400 nm, der udløser soleksem. Men også de korte bølgelængder UV-B med bølgelængden 290-320 nm kan være syndere, og der skal langt mindre til, end ved en solskoldning.
Behandling af soleksem
Generne ved soleksem kan minimeres ved at opholde sig i skyggen, når solen står højest på himlen. Derudover bør man bruge en fed solcreme - gerne faktor 30 og opefter - og bære tøj på udsatte områder og anvende solbriller.
Behandlingen omfatter både antihistaminer, lysbehandlinger, binyrebarkhormon, cyclosporin - skrap medicin som også anvendes mod slem psoriasis - og intravernøse injektioner af antistoffer; de såkaldte immunoglobuliner.
Soleksem er dog ikke ensbetydende med et liv i mørke. Tværtimod. Man skal nemlig hærde huden gradvist hver sommer, så den igen vendes til sollys.
Det kan man få hjælp til hos en hudlæge, hvis man er særligt lysfølsom. Her kan lægen også undersøge, om det er UVA- eller UVB-stråler, man reagerer på, så man kan blive klogere på, hvordan man beskytter sig