Stor evaluering af 10 diæter: Her er de bedste og værste for dit hjerte
Mange af tidens populære diæter er gode for hjertesundheden. Men særligt to undtagelser springer i øjnene.
Middelhavskost er er kendt for at være en af de sundeste kostvaner i verden, da den inkluderer masser af friske grøntsager og frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og fisk og til gengæld begrænser indtaget af rødt kød, sukker og mættet fedt.
Talrige diæter har vundet popularitet de senere år med løfter om at kunne gøre dig både sund og slank.
Fra middelhavsdiæten, som efter sigende kan mindske risikoen for diabetes og øge den kognitive funktion, til palæokosten, der lover stabilt blodsukker og vægttab.
Men hvilke diæter er egentlig de bedste for hjertet?
Det har den amerikanske hjerteforening vurderet i en omfattende gennemgang af 10 populære diæter ud fra foreningens standarder for hjertesundhed.
Den højeste bedømmelse
De fleste kostplaner fik en opadvendt tommel, men der var også undtagelser.
Lad os starte med topscorerne.
DASH-diæten, der står for "Dietary Approaches to Stop Hypertension" (kostfaglig tilgang til at stoppe forhøjet blodtryk, red.) får den højeste bedømmelse.
Diæten er baseret på fisk, frugt, grønt, fuldkorn, nødder, planteolier og fedtfattige mejeriprodukter - og begrænser omvendt indtaget af alkohol, fedt, sukker og salt.
Næstbedst er det at spise middelhavskost, der også baserer sig på frisk frugt, grøntsager, fisk, bælgfrugter, nødder og fuldkornsprodukter. Dog uden at tage udtrykkeligt højde for tilsat salt og med videre rammer for alkoholindtag end DASH-diæten.
Pescatariske og vegetariske kostplaner, der omfatter æg, mejeriprodukter eller begge dele, var også i topscorergruppen.
I den anden ende af skalaen ligger til gengæld palæo- og ketodiæterne, der er bundskrabere i hjerteforeningens bedømmelse.
Begge spisemønstre er nemlig baseret på madvarer med et højt fedtindhold og få fibre, og det er en potentielt skidt cocktail for hjertet, eftersom både store mængder af mættet fedt og mad med et lavt fiberindhold er forbundet med udvikling af hjertekarsygdomme, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.
Midterfeltet
De resterende spisemønstre lægger sig alle i midterfeltet. Af dem får vegansk og fedtfattig kost den højeste score. Dog advarer forskerne om, at man er i øget risiko for mangel på B-12-vitamin, hvis man udelukkende spiser vegansk.
De bemærker desuden, at en risiko ved en fedtfattig diæt er, at alle fedtstoffer typisk bliver skåret over en kam, mens foreningens vejledning anbefaler, at mættet fedt bliver erstattet af sundere fedtstoffer som f.eks. mono- og polyumættede fedtstoffer.
I den næstdårligst bedømte kategori ligger meget fedtfattig og kulhydratfattig kost, der kun i ringe til moderat grad lever op til foreningens retningslinjer. Begge kostmønstre begrænser nemlig indtaget af de fødevaregrupper, som foreningen lægger vægt på i sine retningslinjer, som for eksempel nødder og sunde planteolier.