Teorien, om at virusinfektioner kan sætte gang i udviklingen af sygdomme i hjernen, er i sig selv ikke ny.
Allerede tilbage i 1950’erne pegede forskere på en mulig kobling mellem virussmitte og fremkomsten af en række neurologiske sygdomme.
Nu har et hold amerikanske forskere analyseret lægejournalerne flere hundrede tusind personer og kan på baggrund af det solide datagrundlag slå fast, at den tilsyneladende er god nok: En række virusinfektioner ser ud til at give en øget risiko for forskellige hjernesygdomme.
Sammenlagt peger forskerne på 22 forbindelser mellem virusinfektioner og hjernesygdomme.
Det fremgår af resultaterne af deres undersøgelse, der er udgivet i tidsskriftet Neuron.
Indsnævrede feltet af forbindelser
I den første del af undersøgelsen kiggede forskerne på mere end 300.000 finske lægejournaler.
De fokuserede på patienter, der fik stillet diagnoser for enten alzheimers, ALS, demens, multipel sklerose, parkinsons eller vaskulær demens - en type demens, der skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar.
For hver ny sygdomsdiagnose kiggede forskerne på, om patienten havde nogen registrering af en forudgående virusinfektion.
Og her er der altså ikke tale om eksempelvis en almindelig forkølelse, men derimod sygdomsforløb, der havde ført til en hospitalsindlæggelse.
Efter i første omgang at have fundet 45 potentielle forbindelser mellem virusinfektioner og hjernesygdomme testede forskerne de forbindelser i en anden database med godt 100.000 britiske sundhedsjournaler.
På det grundlag kunne de bekræfte 22 specifikke forbindelser.
Risiko ved sjælden hjernebetændelse
En af de stærkeste forbindelser viste sig ifølge undersøgelsen mellem såkaldt viral encephalitis, en sjælden hjernebetændelse, der kan forårsages af flere forskellige virustyper, og alzheimers.
Personer med encephalitis havde cirka 31 gange større risiko for at udvikle alzheimers senere i livet end personer, der ikke havde encephalitis.
De fleste andre sammenhænge var mere beskedne. For eksempel viser resultaterne, at personer, der havde haft en influenza, som førte til lungebetændelse, havde fire gange større risiko for at udvikle alzheimers end personer, der ikke fik influenza med lungebetændelse.
Alzheimers er en sygdom i hjernen, som starter med, at hjerneceller i områder ved tindingelappen skades og dør. Efterhånden spreder skaderne sig til det meste af hjernen. Uden for hjernecellerne aflejres beta-amyloid, et stof som gradvist klumper sig sammen - og som nedbryder cellerne i hjernen.
Ifølge undersøgelsen var koblingen mellem virusinfektion og sygdomme i hjernen tydeligst i det første år efter infektionen.
Jo mere tid, der gik efter en virusinfektion, jo svagere blev de påviste forbindelser.
Forskerne kan ikke med sikkerhed sige, om en virusinfektion i sig selv kan udløse en hjernesygdom - eller om den snarere sætter skub i en degenerativ proces, der allerede er i gang.
Men ifølge forskerne giver deres resultater anledning til at overveje at vaccinere ældre mod en række virusinfektioner for potentielt at kunne bremse udviklingen af hjernesygdomme som alzheimers.