Mirakelkure bliver spredt vidt og bredt af kendisser, modebloggere og selvproklamerede ernæringseksperter.
Et videnskabeligt tjek af nettets sundhedsjungle viser, at de fleste tips bør tages med et ordentlig gran salt.
Men faktisk rummer en del af rådene et gran af fornuft.
Vinterbadning
Et kuldechok aktiverer en øget produktion af stresshormonerne kortisol og noradrenalin, der alarmerer kroppens immunforsvar.
"Iskoldt vand styrker kroppen": SANDT
Vinterbadning hitter som aldrig før, og videnskaben bakker op: Det kolde vand kan gavne kroppen på flere måder.
Iskoldt vand stresser kroppen, men kun i meget kort tid. Derfor har stressen, modsat en varig stresstilstand, en gavnlig effekt i kroppen.
Kortvarig stress tvinger kroppen til at opbygge modstandsdygtighed, så den bedre kan håndtere stress generelt. Kuldechokket stimulerer produktionen af enzymerne superoxiddismutase og katalase, som modvirker skader på kroppens cellemembraner, dna og proteiner, som sker, når kulden stresser cellerne..
Desuden har vinterbadere højere niveauer af immunceller i blodet, og i en undersøgelse var forekomsten af infektioner i luftvejene 40 procent lavere hos vinterbadere sammenlignet med en kontrolgruppe.
Kolde brusebade kan vænne kroppen til kulden, så du undgår at overvælde nervesystemet med fx et dyk i koldt havvand.
En iskold dukkert kan dog også være risikabel. Kuldechokket kan overvælde nervesystemet, forstyrre hjerterytmen og ødelægge kroppens evne til at opretholde en normal temperatur.
En gradvis akklimatisering til koldere vand reducerer risici, og derfor anbefales kolde brusebade inden vinterbadning.
Coronamad
En undersøgelse har vist, at en kost med et stort planteindhold kan mildne covid-19-symptomer.
"Kost mildner covid-19": DELVIST SANDT
Med den rette kost behøver ingen at bekymre sig om covid-19 – eller sådan lyder rådet fra utallige sundhedsbloggere i hvert fald.
Men der findes ingen videnskabelige beviser på, at kosten kan beskytte mod smitte med virussen.
Til gengæld tyder en undersøgelse på, at den kan mildne symptomerne.
Et forskerhold fra syv institutioner i USA fandt ud af, at sundhedsarbejdere i seks europæiske lande, som spiste en plantebaseret kost, både med og uden fisk, havde 73 procent lavere risiko for at opleve slemme symptomer i forbindelse med covid-19 sammenlignet med dem, der ikke spiste plantebaseret.
Forskere er især interesseret i madvarer som kål og fermenterede grøntsager, der sandsynligvis kan mildne fx hoste, inflammation og lungeskader.
Desuden peger data på, at frugter, grøntsager, te og chokolade er gavnlige, fordi de indeholder polyphenoler, der har anti-inflammatoriske virkninger.
Polyphenoler har også vist sig i nogle tilfælde at kunne forhindre coronavirussen i at trænge ind i celler og kopiere sig selv.
Tisdrikning
En udbredt myte om tis er, at det er sterilt. Så snart det forlader urinrøret, bliver det dog forurenet med bakterier.
"Urindrinks forebygger hjertesygdomme": FALSK
Det at drikke sit eget tis er især kendt fra historier om folk, som strander i ufremkommeligt terræn – som fx bjergbestigeren Aron Ralston, der var fastklemt i fem dage.
I de seneste år er fænomenet urinterapi, dvs. at drikke tis i sundhedens navn, vundet frem, især i grupper på sociale medier. Den gule væske skulle ifølge de troende kunne alt fra at forebygge hårtab og hjerte-kar-sygdomme til at helbrede allergier.
Men der findes ingen videnskabelige beviser for urinens helbredsvirkninger. Mens urin ikke er decideret farlig at drikke, kan den potentielt gøre mere skade end gavn.
Urin dannes i nyrerne, som filtrerer affaldsstoffer fra blodet, så de kan udskilles fra kroppen.
Væsken består af 95 procent vand, mens resten primært er salte, kreatinin, urinsyre og små mængder af proteiner og hormoner.
På grund af saltindholdet er tisdrikkeri lidt ligesom at drikke havvand – det virker dehydrerende.
Salt tvinger vand ud af cellerne
Urin indeholder omtrent 2 pct. salt, så hvis du drikker urin, stiger andelen af salt (sorte prikker) i kroppen. Vand (hvide prikker) flyder inde fra dine celler ud i kroppen for at genetablere samme vand-salt-forhold som før. Derfor dehydrerer du.
At urin skulle være steril, er også en myte.
I praksis er urin forurenet med bakterier, så snart den forlader urinrøret.
Faste
Faste kan især være gavnlig for ældre personer med eksempelvis svækket immunforsvar eller et højt kolesteroltal.
"Faste kan forlænge livet": SANDT
Faste bliver i dag promoveret mere end nogensinde, og videnskaben støtter faktisk mange af de hævdede sundhedsfordele.
Undersøgelser har vist, at faste i større eller mindre grad kan hjælpe mod en række lidelser som fx hjerte-kar-sygdomme, kræft, hjernesygdomme og diabetes.
Under faste bruger kroppen ikke ressourcer på at fordøje og omsætte mad. I stedet kan den fokusere på oprydning, som blandt andet gavner stofskiftet og immunforsvaret.
Forsøg på dyr og mennesker har vist, at faste opgraderer immunforsvaret ved at aktivere stamcellers produktion af nye immunceller i blodet, der udskifter gamle og udkørte immunceller.
I et forsøg udført af amerikanske forskere viste fastende rotter sig at leve længere end de rotter, som ikke fastede.
Dyreforsøg peger på, at tomme maver over tid også gavner hjernen og forbedrer kognitive evner.
Også levealderen lader til at få et boost af at praktisere faste. Forsøg på rotter har vist, at de, som fastede hver anden dag, ældedes langsommere og levede 83 procent længere tid end rotter, som ikke fastede.
Juicing
Juice kan medvirke til diabetes – og modvirke samme sygdom – alt efter indhold og andel af kosten.
"Juice bekæmper diabetes": DELVIST SANDT
Fortalerne for juicekure mener, at juice er en effektiv måde at optage vitaminer, polyphenoler og antioxidanter på. Modstandere fremhæver juicens sukkerindhold og fraværet af fibre.
Juice har flere sundhedsfordele – hvis frugtsaften er friskpresset eller i hvert fald fri for tilsat sukker og andre tilsætningsstoffer.
Fx viser en undersøgelse, at friskpresset granatæblejuice hjalp patienter med forstadier til diabetes til at stabilisere blodsukkeret.
Og frisk vindruejuice har i forsøg på mus vist sig at forbedre insulinfølsomheden.
Omvendt er købejuice med tilsætningsstoffer og ekstra sukker potentielt skadeligt, fordi det skaber større udsving i blodsukkeret, hvilket øger risikoen for diabetes.
Så længe du holder dig til friskpresset juice, skal du dog ikke bekymre dig om diabetes.
Det skyldes blandt andet et lavere sukkerindhold, men også flere polyphenoler, som gør optagelen af sukker fra tarmen langsommere og øger insulin-produktionen.
Ketokur
En diæt uden kulhydrater kan have svært ved at opfylde kroppens behov for vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter.
"Fed kur er sikker vej til vægttab": FALSK
Spis mere fedt, så forbrænder din krop mere.
Det lyder kontraintuitivt, men er ikke desto mindre rådet fra fortalere for den såkaldte ketokost. Følgere af diæten ekskluderer kulhydrater og indtager højst 30 g af dem om dagen.
I stedet kommer størstedelen af kalorierne fra fedt. Uden kulhydrater tyer kroppen til sine fedtdepoter for at få energi. Nedbrydningen af fedt danner de såkaldte ketoner som biprodukt, og de fungerer som alternativ energikilde til kroppens celler.
Derfor er ketokuren blandt tilhængere især kendt som en effektiv slankekur.
Ketonerne kan desuden fungere som antioxidanter og anti-inflammatoriske stoffer. Kosten hyldes derfor også som middel mod en række lidelser som fx diabetes og leversygdom.
Kroppen forbrænder fedtreserver
1. Blodsukkeret falder
Normalt nedbryder kroppen kulhydrater og danner blodsukker, som cellerne omdanner til energistoffet ATP. På ketokuren styrtdykker blodsukkeret.
2. Leveren producerer ketoner
Når kroppen mangler kulhydrater at omdanne til blodsukker, går leveren i stedet i gang med at omdanne fedtsyrer til de såkaldte ketoner.
3. Ketoner giver energi til celler
I manglen på blodsukker anvender cellerne ketoner til at danne ATP, og dermed forbrænder kroppen mere fedt.
Ketokuren har bl.a. på kort sigt hjulpet folk med at tabe sig og har også mildnet symptomer på hjernesygdomme.
Men kuren rummer en række faldgruber, og dens potentielle virkning på kroppen over lang tid bekymrer eksperter.
En undersøgelse fra 2021 viser, at ketokuren kan føre til problemer med fordøjelsen og endda hjerte-kar-sygdomme, fordi en diæt uden kulhydrater har svært ved at opfylde kroppens behov for vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter, der primært kommer fra frugter, grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter.
Hjertet sættes også på prøve af ketokost. En undersøgelse blandt næsten 25.000 testpersoner viste, at de, som spiste færrest kulhydrater, øgede risikoen for tidlig død med over 30 pct. sammenlignet med dem, der spiste flest.