Sene aftener, hvor du ligger og vender og drejer dig under dynen, mens timerne til næste dag bliver færre og færre.
Søvnløshed og problemer med at falde i søvn kan være både frustrerende og direkte skadeligt for hjernen.
Nu har forskere fra University of Washington udgivet en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Journal of Pineal Research, hvor de ved hjælp af armbånds-målere har overvåget 507 universitets-studerende gennem tre år.
Undersøgelsen understreger endnu engang, at én særlig faktor har enorm betydning for, hvor hurtigt hjernen overgiver sig til søvnmolekylet adenosin og sender os videre mod drømmeland.
Døgnrytmecenteret styrer dit indre ur
Lys er med til at regulere vores døgnrytme via en fotosensitiv celle i øjet. Cellen giver besked til hjernens suprachiasmatiske kerne (SCN), der kører efter en rytme på ca. 24 timer. SCN sender også besked om at producere melatonin, når det er mørkt.
SCN regulerer døgnrytmen og sikrer bl.a., at kropstemperaturen er højere om dagen end om natten. SCN beordrer også binyrerne til at lave kortisol på bestemte tidspunkter af døgnet.
SCN sender via stresshormonet kortisol, der dannes i binyren, besked til centeret for intellektuelle funktioner (hjernebarken) og centeret for finmotorik (lillehjernen): Det er tid til at hvile.
Via rygmarven giver SCN samtidig besked til koglekirtlen om at omdanne signalstoffet serotonin til melatonin, der gør os søvnige.
Overraskende målinger
De studerende i undersøgelsen bar armbånds-målere i perioden mellem 2015 og 2018, hvilket gjorde det muligt for forskerne at overvåge deres søvnmønstre og eksponering for lys i løbet af dagen.
Målingerne afslørede, at de studerende cirka fik den samme mængde søvn uanset årstiden, men at de på hverdagsaftener i løbet af vinteren gik i seng 35 minutter senere og stod op igen 27 minutter senere sammenlignet med hverdagsaftener om sommeren.
Opdagelsen overraskede forskerne, da byen Seattle, hvor universitetet er placeret, får hele 16 timers dagslys om sommeren sammenlignet med otte timer om vinteren. Derfor forventede de også, at de lange, lyse sommeraftener ville holde de studerende længere oppe - men det modsatte viste sig altså at være tilfældet.
Ved hjælp af armbånd fulgte forskerne mængden af sollys, deltagerne blev udsat for. Selv udendørslys på overskyede dage som denne i december på universitetet i Seattle havde postitiv indflydelse på de studerendes døgnrytme.
Forskere: Opfordring til os alle
Forskerne mener, at forklaringen kan findes i den lave mængde dagslys om vinteren, som forstyrrer de studerendes indre ur, eller døgnrytme, og rykker den med op mod 40 minutter. De var simpelthen for lidt udendøre i vintermånederne.
Samtidig er det ifølge forskerne langt fra ligegyldigt, hvilket lys vi udsætter os selv for.
"Lys i løbet af dagen, specielt om morgenen, påvirker dit indre ur, så du bliver træt tidligere om aftenen, mens lys sent på dagen eller tidligt på aftenen forsinker din træthed," forklarer Horacio de la Iglesia, som er en af forskerne bag udgivelsen og professor i biologi ved University of Washington.
Ifølge ham er resultaterne en vigtig påmindelse til os alle - og ikke bare universitetsstuderende i USA.
"Mange af os bor i byer med masser af kunstigt lys og har samtidig en livsstil, der holder os indendøre i løbet af dagen. Undersøgelsen her viser, at vi bliver nødt til at komme ud - også selv om det kun er kort tid og særligt om morgenen, så vi bliver udsat for naturligt lys," forklarer han.