En træt teenager er tit lig med en knotten teenager.
Nu kaster en stor svensk undersøgelse lys over, at for lidt kvalitetssøvn i teenageårene ikke bare kan få ærgerlige konsekvenser for resten af husholdningen.
På sigt kan en utilstrækkelig og forstyrret søvn i teenageårene tilsyneladende også resultere i en øget risiko for at få multipel sklerose (MS) senere i livet.
Sådan lyder det i en undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Neurology Neurosurgery & Psychiatry.
Forskerne bag undersøgelsen mener til gengæld, at det kan være med til at forebygge sygdommen, hvis man får nok timer med genoprettende søvn, mens man er ung.
Kort og dårlig søvn spiller rolle
De svenske forskeres analyse er baseret på 2075 personer med MS og 3164 uden sygdommen i alderen 15-19 år.
Deltagerne blev spurgt om deres søvnmønstre og blev samtidig bedt om at vurdere kvaliteten af deres søvn på en skala fra 1-5.
Og forskerne fandt frem til, at både søvnlængde og -kvalitet spillede ind på risikoen for at udvikle MS.
Sandsynligheden for at få stillet diagnosen steg nemlig både som konsekvens af færre timers søvn - og som resultat af dårligere søvnkvalitet, fremgår det af deres analyse.
Forskerne definerede en "kort søvn" som mindre end syv timer per nat, en "tilstrækkelig søvn" som syv til ni timer og en "lang søvn" som ti timer eller mere.
En kort nattesøvn var ifølge forskerne forbundet med en 40 procent øget risiko for senere at udvikle MS sammenlignet med en søvnlængde på syv til ni timer.
På samme måde var subjektivt vurderet dårlig søvnkvalitet forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdommen.
Forskerne advarer om, at deres resultater bør fortolkes med forsigtighed. Der er nemlig risiko for en potentiel omvendt årsagssammenhæng, hvor dårlig søvn kan være en konsekvens af neurologiske skader snarere end omvendt.
Men de påpeger, at man med sikkerhed ved, at for lidt og dårlig søvnkvalitet blandt andet er kendt for at påvirke immunforsvaret.
Samtidig ved vi, at utilstrækkelig eller forstyrret søvn er udbredt blandt teenagere, lyder det fra forskerne.
Et fænomen, der delvist kan forklares med fysiologiske, psykologiske og sociale forandringer i lige netop den periode af vores liv.