Undersøgelse: Her er dyret, der bærer på de mest dødelige sygdomme for mennesker
Som det var tilfældet ved coronavirussens udbrud, kan virus springe fra dyr til mennesker. Og her er særligt ét dyr mere dødbringende end noget andet.
Nogle dyr har et stærkere immunrespons over for smitsomme sygdomme, og det gør dem i stand til at holde på flere tusinde vira, som vi mennesker risikerer at opfange.
I en verden, hvor grænserne mellem menneske- og dyreriget altid har været flettet sammen, har sameksistensens fordragelighed til tider taget en kritisk drejning.
Overførslen af sygdomme fra dyr til mennesker har formet menneskets historie - lige fra byldepesten til COVID-19-pandemien.
Og apropos coronavirussen, så er der ét bestemt dyr, som har vist sig at være en væsentlig kilde til sundhedstrusler for menneskeheden: flagermusen.
Nu konkluderer forskere fra University of Chicago, at sygdomme fra flagermus er mere dødbringende for mennesker end sygdomme fra noget andet dyr.
"Virus, der stammer fra flagermus, resulterer i højere dødelighed efter overførsel til mennesker end vira, der stammer fra andre pattedyr eller fugle" siger Cara Brook, der er adjunkt i økologi og evolution ved University of Chicago og hovedforfatter på artiklen.
Årsagen er, at flagermus tilsyneladende har markant større tolerance over for inflammation og infektioner i forhold til andre dyr.
Flagemusenes immunrespons er altså genetisk mere robust end andre dyr, når det inficeres af meget smittende vira.
Forklaringen skal ifølge undersøgelsens resultater findes et sted i flagermusenes evolutionære udvikling fra landdyr til luftdyr. Det er dog endnu uklart, hvorfor denne udvikling gav dem en markant stærkere modstandsdygtighed i forhold til andre dyr.
Dyr er særdeles virusbærende
Dyr skønnes at bære på over 800.000 vira, der kan smitte mennesker.
Mutationer gør dyrevirus farlige
Langt de fleste smitsomme sygdomme stammer fra dyr. De har typisk vilde flagermus, fugle eller gnavere som værter, men mutationer gør dem i stand til at smitte mennesker.
1. Sygdomme i flagermus
Virus trives rigtig godt i flagermus og muterer løbende flagermusene imellem.
2. Smitten går videre
En mutation kan også smitte andre dyr, hvor der så opstår nye mutationer. Det kan for eksempel være blandt høns.
3. Mennesket rammes
Mennesker smittes, og en ny mutation smitter mellem mennesker.
Forskerne mener, at flagermus sandsynligvis fortsat vil være kilde til meget smitsomme vira med høje vækstrate blandt mennesker i fremtiden, som vi i høj grad så ved COVID-19-pandemien.
Faren er dog ikke så betydelig, at virus fra flagermus en dag vil udslette menneskeheden, påpeger undersøgelsens hovedforfatter.
"Med hensyn til farerne ved sygdomme fra flagermus er det vigtigt at huske, at transmission og smitsomhed er en afvejning. Vira, der forårsager de højeste dødelighedsrater, vil sandsynligvis ikke resultere i det højeste antal infektioner hos mennesker, da flagermusen ofte dør af sygdommen, før den har en chance for at blive overført til mennesker," siger Cara Brook.