Vigtig aminosyre kan måske være nøglen til et længere liv

Et molekyle, som allerede findes naturligt i vores krop og i visse fødevarer, forlænger levetiden hos mus og gør aber sundere. Nu opfordrer forskere til test på mennesker.

I takt med at vi ældes sker der blandt andet en ophobning af celler, som er ude af stand til at dele sig. Nu håber forskere at dele af processen kan bremses ved hjælp af en særlig aminosyre.

Vi ældes allesammen - det er en uundgåelig del af livet.

Allerede fra du er omkring 18 år gammel får produktionen af nye celler i din krop sværere og sværere ved at følge med, hvilket betyder, at dine organer langsomt svækkes.

Derfor arbejder forskere verden over på at bremse kapløbet med tiden, så vi kan forblive sunde og raske længere og måske endda lægge flere år til vores levetid.

Nu har forskere fra blandt andet Harry Perkins Institute of Medical Research og Columbia University måske gjort en vigtig opdagelse.

I en undersøgelse udgivet i Science beskriver de, hvordan tilførslen af en særlig aminosyre, som allerede findes naturligt i vores krop og visse fødevarer, kan forsinke aldringen hos mus, aber og orm og endda forlænge levetiden hos midaldrende mus med op mod 12 pct.

Aminosyren med navnet taurin kom først i søgelyset hos forskningsleder Vijay Yadav fra Columbia University, da han tidligere lavede en undersøgelse omkring knogleskørhed, som afslørede aminosyrens rolle i forhold til at opbygge knogler.

Det fik forskerholdet til at overveje, om niveauet af taurin i vores blod kunne have en effekt på vores overordnede sundhed og livslængde.

Holdet målte derfor først mængden af taurin i blodet på mennesker, mus og aber og opdagede, at niveauet af aminosyren falder gevaldigt i takt med, at vi ældes.

Forskerne kunne fx se, hvordan niveauet af taurin på et 60-årigt menneske kun var en tredjedel af niveauet hos et fem-årigt barn.

Derfor begyndte de på et eksperiment, hvor de samlede omkring 250 mus, som alle var omkring 14 måneder gamle, hvilket groft sagt svarer til cirka 45 år i menneskealder.

Kromosomerne (blåt X) i cellens kerne indeholder alle vores gener. For enden af kromosomerne sidder de såkaldte telomerer (orange), som forkortes lidt, hver gang cellen deler sig.

© Claus Lunau

Teori 1: Cellerne kører på klippekort

Hver dag gav de halvdelen af musene en enkelt dosis taurin eller en kontrolopløsning.

Ved eksperimentets slutning havde aminosyren forlænget levetiden med 12 pct. hos hunmusene og 10 pct. hos hanmusene, hvilket svarer til mellem tre og fire måneders ekstra levetid for gnaverne og mellem syv og otte år for mennesker.

Musenes generelle helbred så også ud til at være markant forbedret. I to års-alderen var mus, som havde fået tilført taurin i et år, sundere på nærmest alle fronter end deres ubehandlede artsfæller.

Mus så yngre ud

Aminosyren bremsede tilsyneladende aldersrelateret vægtøgning hos hunmusene, samtidig med at det øgede knoglemassen og energiniveauet og forbedrede muskeludholdenheden og styrken.

Forskerne kunne også se tegn på, at tilførslen af molekylet reducerede depressiv og ængstelig adfærd blandt gnaverne, samtidig med at det reducerede insulinresistensen og gjorde dem yngre at se på.

Resultaterne var næsten de samme, da forskerne senere gav midaldrende rhesus-aber et taurin-tilskud hen over seks måneder.

© Claus Lunau

Teori 2: Cellerne går til i giftstoffer

Her forhindrede tilskuddet også vægtøgning samtidig med at det forbedrede abernes knogletæthed og immunforsvar.

Enkelte eksperimenter antyder, at tilførslen af aminosyren måske også har potentiale i forhold til aldring hos mennesker. Men forskerne ved det reelt set ikke endnu.

Det kan kun afgøres af et såkaldt randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg. Men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse bør aminosyren indgå i puljen af anti-aging stoffer, der bør testes.

"Det kan være en lovende anti-aging-strategi at genoprette taurin-mængden til et ungdommeligt niveau i alderdommen," lyder det blandt andet fra Vijay Yadav i en pressemeddelelse.

Taurin findes naturligt i vores krop, hvor det spiller en afgørende rolle i forhold til cellernes udvikling, men også i mad fra havet, særligt skaldyr, og såkaldt mørkt kød fra fjerkræ.