Mester i forklædning er klar til angreb

Nys, feber og snot, der løber. Det er influenzasæson igen. Hvert år bliver millioner af mennesker ramt af sygdommen. Læger forsøger at stoppe smitten med vaccinationer, men ­virussen er forvandlingens mester og ­snyder kroppens forsvar med små kosmetiske ændringer.

Shutterstock

Dag 1-2: Smitte

Atju! Din kollega når ikke at holde en hånd for munden, inden hendes nys presser en sky af spytdråber ud med over 100 km/t.

I dråberne er millioner af viruspartikler, som farer ud i kontoret i jagten på det næste offer, der i løbet af et par få dage selv bliver syg med influenza.

Viruspartikler angriber ad luftvejen

Viruspartikler fra en influenzaramt kan hænge i luften, og de smitter før sygdommens udbrud i kroppen.

1. Afrejse

Viruspartiklerne forlader den syge krop i en stor gruppe for at øge chancen for infektion. Et nys smitter fra to dage, inden sygdom bryder ud.

2. Transport

Partiklerne rejser i spytdråber, som kan flyve én meter. Nogle få bruger mikroskopiske dråber kaldet aerosoler, som kan svæve i timevis.

3. Ankomst

Virussen ankommer i luftvejene hos et nyt offer, hvor den formerer sig i slimhindens celler. Risikoen for sygdom øges med antallet af partikler.

Dag 3-7: Sygdom

Første stop for indtrængende viruspartikler er celler i slimhinderne i næse og hals.

Virussen overtager produktionsapparatet i cellens indre, som bruges til at danne nye viruspartikler, der kan sprede infektionen til andre celler længere nede i luftvejene.

Men invasionen sker ikke uden kamp.

Når virus rammer en celle, genkender følsomme proteiner på overfladen straks partiklens fremmede udseende. Proteinerne sender en advarsel om angrebet til cellens indre, og en sky af giftstoffer skydes udad.

Samtidig udsender cellen et signal, som aktiverer hvide blodlegemer i immunforsvaret. Såkaldte T-celler og naturlige dræberceller forgifter de inficerede celler og forhindrer, at virus opformerer sig og spreder sygdommen.

Hvis kroppen tidligere har været smittet med den samme type influenza, har kroppen allerede en opskrift på de antistoffer, som kan stoppe virussen. Men hvis virustypen er ukendt, fortsætter kampen længere. Så skal kroppen først opfinde et nyt antistof, som passer til den indtrængende virus.

Forsvaret er belastende for kroppen og fremkalder symptomer som løbende næse, feber og smerte. Sygdommen er brudt ud.

Immunforsvarets kamp gør kroppen syg

1 / 5

undefined

12345

Kroppens kamp mod influenza skaber sygdomssymptomer som snot, hoste og feber. Viruspartiklerne skal kæmpe mod immunsystemet, før de kan brede sig og fuldende smitten. Striden i kroppens indre er årsag til de fleste symptomer.

© Flashpop/Getty Images

Uge 2-3: Efterveer

Efter en uge har immunforsvaret typisk nedkæmpet influenzaen.

Men kampen har sat tydelige spor, der får symptomer som hævede slimhinder, smerter i leddene og træthed til at vare ved i op til to uger.

Virussen gør også kroppen til et let offer for andre sygdomme. Når cellerne i immunforsvaret er koncentreret om én fjende – influenza – kan andre virus og bakterier blive overset.

Følgesygdomme som fx lungebetændelse kan være livsfarlige, men under infektionen kan de angrebne celler desuden overreagere og udskille så mange giftige stoffer, at der opstår en cytokinstorm – en overdrevet immunrespons, der minder om en kraftig allergisk reaktion.

Stormen menes at være mekanismen bag nogle af historiens mest dræbende influenzaepidemier, fx den spanske syge i 1918.

Mutation

Bag de værste influenzaepidemier står den såkaldte influenza A. Virustypen er særligt farlig, fordi den findes i mange udgaver, som alle ­ændrer sig fra år til år for at kunne slippe forbi immunforsvaret.

På overfladen af viruspartiklerne sidder proteinerne hemagglutinin, H, og neuraminidase, N. Proteinerne ­findes i forskellige udgaver, som giver navn til virussen – fx H1N1, som er den hyppigste variant. Men virussens proteiner kan mutere meget hurtigt, så ­deres udseende ændres en lille smule.

Hvert år møder kroppen dermed en ny udgave af ­influenzavirus, som im­mun­for­svaret derfor kan have svært ved at genkende og ned­kæmpe.

­Årsagen er, at de antistoffer, som kroppen dan­ner efter en infektion, er skræddersyet til at finde ­bestemte ­områder på H- og N-proteinerne, men de sam­me ­detaljer er ikke nødvendigvis på den muterede variant.

Influenza er en mester i forklædning

Influenzavirus muterer fra år til år og snyder dermed immunforsvaret. Selv en årlig vaccination kan ikke stoppe sygdommen i at smitte.

Henning Dalhoff & Lasse Lund-Andersen

Proteiner afgør typen

Influenzavarianter får navn efter, hvilken udgave af de to proteiner H og N der sidder på den yderste skal – fx H1N1.

Henning Dalhoff & Lasse Lund-Andersen

Små detaljer ændres

Fra år til år kan små detaljer i skallens proteiner mutere, så virussen ændrer sig en smule og ikke kan genkendes af kroppen.

Henning Dalhoff & Lasse Lund-Andersen

Virus skal have nøgle

Én variant af influenzavirus kan kun inficere bestemte celler, hvor receptorer på cellen passer til virussens proteiner.

Henning Dalhoff & Lasse Lund-Andersen

Influenzaen går til angreb hvert år

Læger udvikler hvert år en vaccine, som er skabt til at bekæmpe de virusvarianter, der bliver fundet tidligt på sæsonen og dermed har størst chance for at ­udvikle sig til epidemier.

Hvis lægernes valg falder på de rigtige udgaver af influenza, beskytter vac­ci­nen godt mod ­sygdommen det på­gæl­den­de år.

Men den virker ikke året efter, hvor ­virusserne igen går til angreb i en ny forklædning.

Læs også:

Fødevarer

Sandt eller falsk: Tyggegummi bliver i kroppen i årevis

2 minutter
Sygdomme

Virus skal kurere sukkersyge

12 minutter
Medicin

Forskere: Her er én af årsagerne til ufrivillig barnløshed

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!