3D-printede bakterier renser vand for gift
Forskere i Schweiz har udviklet et nyt printmateriale, som indeholder levende bakterier. Materialet kan bruges til at printe små, biokemiske rensningsanlæg.
3D-printede ringe lyser op, fordi de indlejrede bakterier er aktive og producerer cellulose.
Hudceller og pizzadej har for længst fundet vej til 3D-printerne. Nu er turen kommet til bakterier. Materialeforskere fra ETH, Institute of Technology, i Zürich har udviklet et levende printmateriale, som de kalder Flink.
Forskerne har blandet bakterier og næringsstoffer med hydrogel – en slags gelé – som holder sammen på det hele.
Med materialet kan de printe 3D-strukturer i en hvilken som helst facon og udstyre strukturen med op til fire forskellige bakterier på én gang og helt nye egenskaber.
I et forsøg demonstrerede forskerne to mulige måder at bruge materialet på. De printede et lille net med bakterier, som kan nedbryde fenol, et giftstof i bl.a. pesticider, som truer vandløb og søer.
I forvejen er det en kendt metode at sætte bakterier til at nedbryde fenol – og andre kemiske forureninger – men den har sine svagheder: Det er svært at holde styr på, hvor bakterierne er i vandet, og bakterierne har brug for energi i form af næringsstoffer, som ikke altid er til stede, hvor de sættes ud.
Med det nye printmate riale kan et genanvendeligt net af bakterier sendes ud i vandet, og bakterierne har endda en madpakke med hjemmefra.
Forskerne printede også et skræddersyet plaster med en bakterie, som producerer det sårhelende stof cellulose. I stedet for flade plastre, som er upraktiske på en albue eller et hoved, kan printeren med Flink ramme den helt rigtige pasform.
En 3D-printet form med bakterier renser vand for olie. Teknikken kan bruges ved oliespild.
Sådan udskriver 3D-printeren bakterier
Forskere vælger først, hvilke bakterier de vil bruge.
- Bakterierne får næring og opformeres i glas.
- En hydrogel tilsættes bakterierne og danner blæk.
- 3D-printer udskriver blækket i den ønskede form