Fremtidens rumkoloni er 3D-printet

Drømmen om at bebo andre planeter rykker hastigt nærmere, men rumkolonierne kræver nye teknologier, der udnytter alt fra månestøv til astronauternes afføring til at producere alverdens genstande i en 3D-printer.

Et bud på en 3D-printet base på Mars.
© SEArch+/Apis Cor

Publiceret d. 10.09.18

Af Jeppe Wojcik

Efterhånden som beboelige baser på fx Månen og Mars rykker nærmere, ser stribevis af nye 3D-printteknologier dagens lys, som skal producere bygninger og tandbørster af ressourcerne langt fra Jordens fabrikker.

NASA har fx for nylig udråbt fem finalister, der dyster om at udvikle en sonde, som i 2033 skal flyve til Mars og bygge en koloni ved at mikse Marsjord, is og kalciumoxid til lokalproduceret beton, der kan 3D-printes.

Mars-byggeri skal rumme hele hverdagen

NASAs fem finalebud på rumkolonier rummer køkkenhaver, laboratorier og beboelsesområder.

Det førende bud består af en sonde, der kan 3D-printe bygningsmoduler af ressourcer, som to rovere indsamler. Når ét modul er færdigt, rykker sonden videre og bygger det næste.

Et af de øvrige bud er designet til at skærme for rummets baggrundsstråling, men samtidig at lukke naturligt lys ind.

Støv, sollys og afføring er 3D-printernes råstof

Den europæiske rumorganisation ESA arbejder på at bygge fremtidige månebaser af 3D-printede mursten af månestøv brændt vha. sollys.

Også astronauternes dagligdagsredskaber skal kunne printes i rummet. Med en genmanipuleret colibakterie har forskere omdannet menneskelig afføring til en type plast, der kan bruges til at 3D-printe fx skruetrækkere eller tandbørster.