Kvinde får transplanteret 3D-printet øre skabt af hendes egen brusk

For første gang i verdenshistorien har læger 3D-printet nyt væv af en patients egne celler og efterfølgende transplanteret det til patienten med succes - og det åbner helt nye medicinske muligheder.

For første gang i verdenshistorien har læger 3D-printet nyt væv af en patients egne celler og efterfølgende transplanteret det til patienten med succes - og det åbner helt nye medicinske muligheder.

3DBio Therapeutics

En 20-årig mexicansk kvinde født med den sjældne ørelidelse mikroti på højre øre er den første i verden, der har fået 3D-printet og påsat et nyt øre med levende celler fra sin egen krop.

Mikroti betyder på græsk ’det lille øre’, og er en medfødt deformitet af det ydre øre, som cirka en halv til en hel million mennesker på verdensplan lider af.

Selskabet bag det printede øre, 3DBio Therapeutics, fortæller til New York Times, at der på længere sigt forventes lignende operationer med komplekse organer som levere og nyrer.

Det printede øre kan vokse fast

Folk født med mikroti har enten deforme, små eller slet ingen ører.

Sygdommen rammer flest folk på højre øre. De hårdest ramte døjer typisk med nedsat eller ingen hørelse og får ofte høreapparat, da øregangen kan være ramt af deformiteten.

Af kosmetiske årsager kan der også konstrueres et nyt øre af kunststoffet polyethylen og transplanteret hud, som dog skaber risiko for infektioner.

Her adskiller operationen med det 3D-printede øre på den unge mexicanske kvinde sig markant.

Patienten, Alexa, før operationen (til venstre) og 30 dage efter operationen (til højre). Øret er printet som en eksakt kopi af hendes andet øre.

© Dr. Arturo Bonilla, Microtia-Congenital Ear Institute

For hendes nye øre er bygget af bruskceller fra vævsprøver taget i hendes eget øre. Forskerne bag operationen har opdyrket cellerne, som er kombineret med proteinet kollagen og det syntetiske og meget vandbindene materiale hydrogel.

Blandingen giver de bedste vækstmuligheder for patientens egne celler, som dermed bliver ved med at producere brusk. Øret kan således med tiden vokse bedre fast til patientens hoved.

Hendes ørebrusk vil ifølge uafhængige medicinske kilder også kunne spredes til øregangen, hvor det i bedste fald kan bore en tunnel til bedre hørelse.

Flere alternative kropsdele

Det 3D-printede øre på den mexicanske kvinde er blot første stadie i flere kliniske forsøg med op mod 11 lignende operationer.

De kliniske forsøg vil afsløre, om lignende indgreb både får en kosmetisk og praktisk anvendelse med mere normalt udseende og bedre hørelse.

3DBio Therapeutics fortæller ovenpå den vellykkede operation, at selskabet fremover har ambitioner at printe andre kropsdele som eksempelvis næser og skulderled – og en skønne dag også vitale indvolde.

Indre organer er dog langt mere komplekse at reproducere i 3D-printere end ører og næser, som reelt ikke er livsnødvendige, og heller ikke kræver samme blodtilførsel som organer for at fungere.

Uanede muligheder åbner sig

De seneste år har dog budt på flere sundhedsinnovationer, der giver håb om snarlige gennembrud for alternative kropsdele.

Tilbage i januar fik en 57-årig amerikaner eksempelvis indopereret et genmodificeret grisehjerte, da hverken en normal hjertetransplantation eller en hjerte-lunge-maskine kunne holde ham i live. Selvom han overlevede i den første kritiske fase, døde han to måneder efter operationen.

Det amerikanske Institut for Hjerte, Lunge og Blod har også i flere år arbejdet på at få 3D-printet en lunge – der anses for at være det mest komplekse organ at genskabe – dog uden det helt store gennembrud.

Derimod har forskere ved det israelske Teknologiuniversitet Technion ved årsskiftet skabt et netværk af 3D-printede blodkar.

Selvom den israelske forskning stadig er på et tidligt stadie, kan forskningen bane vej for at levere den livsnødvendige blod til indopererede organer – og dermed øge chancen for succesrige transplantationer.