For 9.000 år siden kan jægersamfund i Mellemøsten have brugt såkaldte ’ørkendrager’ til at organisere deres jagtmetoder.
Disse strukturer har fået navnet ørkendrager, fordi deres form ofte ligner de drager, vi flyver med i luften. Dog har disse fangstanlæg været mellem få hundrede meter lange, og nogle er fundet på op til fem kilometer.
Ørkendragerne har bestået af lave klippemure, tynde afgrænsninger og mindre grave, hvor byttedyr som gazeller og antiloper er blevet jagtet inden for.
Siden disse ørkendrager første gang blev opdaget med luftfotos i 1920’erne, er der fundet omkring 6.000 anlæg, der befinder sig i Mellemøsten, Nordafrika og Centralasien.
I de seneste 100 år har det dog undret arkæologer, hvordan fortidens mennesker har konstrueret disse sofistikerede megastrukturer. En ny opdagelse giver måske svaret.
Det er lykkedes et internationalt forskerhold fra blandt andet Det franske nationale center for videnskabelig forskning at finde noget, der ligner plantegninger over disse megastrukturer.
På to monolitter i henholdsvis Jordan og Saudi-Arabien er der gengivet stjerner, cirkler og linjer, der ser ud til at beskrive nogle af disse anlæg, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet PLOS One.
Intelligent opfindelse
I Jibal al-Khasabiyeh-området i Jordan er der otte kendte ørkendrage-anlæg. Et af disse anlæg ser ud til at være udhugget i en sten med stenredskaber.
Graveringerne måler 80 centimeter i længden og 32 centimeter i bredden og vurderes til at være godt 7.000 år gamle.
Her en beskrivelse fra forskningsartiklen af den indgraverede sten fra Jordan. (A) Luftfoto af stedet hvor graveringen blev fundet på en monolit (den præcise placering er markeret med rødt). (B) Fotografi af den graverede sten. (C) Fotogrammetrisk 3D-model af den indgraverede monolit, der viser de forskellige flader. (D) Gengivelse af billedet på monolitten.
I Zebel az-Zilliyat i Saudi-Arabien er der to synlige ørkendrage-strukturer med godt 3,5 kilometer imellem sig.
Ved et af disse anlæg er der udgravet en massiv sten med en gravering på 382 centimeter i længden og 235 centimeter i bredden.
Her ser graveringerne ud til at være hakket frem med en mindre hakke, og de forventes at være mellem 8.000 og 9.000 år gamle.
Detaljerede fotografier fra forskingsartiklen af den indgraverede stenoverflade fra Jebel az-Zilliyat i Saudi-Arabien. A og B viser eksempler fra den østlige side af stenen med afbildning af en drage, mens C og D viser fra den vestlige side. De skraverede gengivelser bruges til at gøre graveringerne mere læsbare.
Plantegninger som disse må have været nødvendige for datidens konstruktører, da de samlede, avancerede strukturer kræver et blik ovenfra for at blive konstrueret.
Der er tidligere fundet potentielle grove og utydelige repræsentationer af ørkendrager, men det er første gang, de er så præcise og gamle.
Evnen til at gengive store strukturer på en todimensionel overflade markerer et intelligent skifte i mennesket udvikling.
Tidligere ældgamle planer kendes fra litterære gengivelser fra Mesopotamien og det antikke Egypten, men de nyfundne graveringer daterer sig endnu længere tilbage i tiden.