Kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum og Dogecoin stiger for tiden voldsomt i popularitet – og pris. De digitale penge lover gennemsigtighed og sikkerhed, men det er på klimaets regning. De decentraliserede valutaer kræver nemlig kæmpestore computerkræfter for at holde sammen på netværket.
Kina har billig strøm og er derfor hjem for 75 procent af verdens såkaldte Bitcoin-miner. En ny rapport anslår, at den hastigt voksende Bitcoin-industri i Kina vil udlede hele 130 millioner tons CO2 i 2024.
Det er lige så meget som Danmark og Belgien tilsammen – eller nok til at gøre kryptovalutaen til det tolvte mest forurenende land i verden.
Forskerne foreslår strammere regulering for at tvinge minerne til områder med mere klimavenlig strøm.
Bitcoin-miner sviner som et helt land
De kinesiske forskere har på baggrund af en masse data vurderet, hvor meget CO2 det koster at udvinde Bitcoins.
Bitcoin mines nu i stordrift, hvor hele lagerbygninger med stærke computere konstant arbejder på at knække koder og udvinde de virtuelle mønter.
Tallene varierer en del, men det bedste bud anslår udledningen fra Bitcoins lige nu til at være lidt over 49 millioner tons CO2 om året - det svarer til Portugals årlige udledning, hvor der bor mere end ti millioner mennesker.
Ifølge de kinesiske forskere vil det tal vokse støt indtil 2024, hvor de virtuelle miner vil nå helt op på 130 millioner tons CO2 – det samme som Danmark og Belgien tilsammen.
Derefter vil industrien langsomt tabe pusten. Bitcoin har nemlig altid haft en udløbsdato. Det maksimale antal cyber-mønter har fra start været 21 millioner, og der er kun lidt mere end to millioner tilbage.
Kæmpe netværk kræver konstant mere computerkraft
Bitcoin afhænger som de fleste andre kryptovalutaer af den såkaldte blockchain – et anonymt og decentraliseret mega-netværk af computere.
Blockchain
Det revolutionerende ved Bitcoin-teknologien er den såkaldte blockchain.
Blockchain består af en masse 'blocks', der fungerer som bankbokse for alt information om Bitcoins. I blockchainen fremgår alle transaktioner med møntfoden, og alle nye mønter registreres.
Alle brugerne downloader og opdaterer løbende den offentlige oversigt.
Det offentlige bogholderi sikrer gennemsigtighed - og gør fusk og hacker-angreb nærmest umulige.
Alle transaktioner med valutaen bogføres i en kæmpe fil, som alle brugere har adgang til. På den måde er der ingen mellemmænd som banker eller stater til at kontrollere brugernes penge.
Fordi regnskabet opdateres konstant på alle brugernes computere, vil det i princippet kræve, at hackere brød ind på alle computere samtidig, hvis de ville snyde systemet.
Når nye transaktioner skal bogføres, kræver det mere lagerplads. Derfor skal systemet bruge nye såkaldte blocks til at indeholde informationerne. For at oprette de nye bankbokse skal en lang og avanceret computergåde løses, og det bliver belønnet med Bitcoins.
Processen kaldes at mine, og den foregår ved at kraftige computere knokler i døgndrift på at knække de krypterede koder og lave nye blocks.
Mining
Når nye blocks skal føjes til kæden, kræver det, at en krypteret kode knækkes. Brugeren, der løser den avancerede kode, bliver belønnet med nogle Bitcoins.
At erhverve sig coins på denne måde kaldes at mine dem - med en sammenligning til at grave råstoffer op af undergrunden. Her er undergrunden bare snørklet kode i cyberspace.
I dag er minerne typisk drevet af kommercielle selskaber, da det kræver en mindre hær af kraftige computere, hvis minedriften skal give fortjeneste.
Valutaens kurs har svinget voldsomt gennem sin levetid. I april 2021 svarer en Bitcoin til omkring 300.000 kroner.
En enkelt transaktion med Bitcoin bruger omkring tusinde kilowatt-timer – eller det samme som en gennemsnitlig amerikansk husstand på en måned.
Kina lokker med billig og fossil strøm
For de professionelle Bitcoin-mineselskaber afhænger fortjenesten af, hvor meget og hvor billig strøm de bruger. Kina og Island tiltrækker mange Bitcoin-miner med deres billige elforsyning.
Specielt i Kina er det imidlertid et problem for klimaet, fordi en stor del af strømmen stadig kommer fra fossile brændstoffer som kul og gas.
De kinesiske forskere har simuleret forskellige måder at regulere den virtuelle minedrift på, og mest effektivt er det at presse minerne til at flytte mod områder med grønnere strøm.
Hvis halvdelen af minerne flytter til mere klimavenlige områder, skærer det 30 millioner tons CO2 ud af budgettet i 2024 – så Bitcoin udleder lige så meget som Belgien i stedet for Belgien og Danmark.
Bitcoin dør i 2140
Bitcoin er den første kryptovaluta - og stadig den største.
En anonym person, eller flere, under cyber-pseudonymet Satoshi Nakamoto fremstillede i 2004 de første bitcoins og skrev en introduktion til teknologien. I systemets kode begrænsede Nakamoto antallet af Bitcoins til maksimalt 21 millioner.
Bagmanden indskrev desuden, at belønningen for at oprette en block halveres, hver gang 210.000 mønter er minet.
I 2004 fik de virtuelle mine-ejere således 50 Bitcoins for hver ny block, men i 2020 var belønningen allerede nede på 6,25 Bitcoins. Eksperter regner med, at beløbet rammer nul i år 2140.
Udover industriens tunge udledning af drivhusgas, koster produktionen af det speciallavede computer-udstyr også dyrt i ressourcer – og affald. Typisk bliver computerne forældede og skal udskiftes indenfor to år.
Eksperter anslår Bitcoin-industrien til at lave lige så meget elektronisk affald som Luxembourg.