Shutterstock
Bitcoin

Bitcoins har skabt digital guldfeber

Bitcoins er steget helt ufatteligt i værdi, siden den virtuelle møntfod blev lanceret i 2009. Bag kryptovalutaen gemmer der sig en avanceret teknologi, der kan revolutionere måden, vi handler på.

Hvad er bitcoins?

Bitcoins er en digital valuta, som i modsætning til traditionelle penge ikke er udstedt og garanteret af en stat.

Bitcoins er blot én blandt flere tusind forskellige såkaldte kryptovalutaer i verden. Antallet af kryptovalutaer stiger støt hele tiden, og ved udgangen af juni 2021 findes der over 4500 forskellige slags.

På verdensplan er der knap 19 millioner bitcoins i cirkulation til en samlet værdi af 3,8 billioner kroner (pr. juni 2021).

Da bitcoins kom på markedet i 2009, kostede en enkelt bitcoin ca. seks øre. I foråret 2021 svarede en enkelt bitcoin til omkring 400.000 kroner. Det betyder, at 160 bitcoins købt for 10 kroner i 2009 ville have en værdi på utrolige 64 millioner kroner i dag.

Se bitcoinens værdi i realtid her.

Elon Musk

Tesla-grundlægger Elon Musk var i mange år fortaler for bitcoin, men i foråret 2021 droppede han kryptovalutaen pga. miljøhensyn.

© Shutterstock

Det er dog ingen garanti for, at et investeringseventyr i bitcoins ender lykkeligt. Værdien af den digitale valuta er nemlig enormt svingende.

I slutningen af maj 2021 faldt bitcoinens værdi med hele 40 procent. Faldet kom, efter at de kinesiske myndigheder indførte restriktioner på brugen af bitcoins.

Det hjalp heller ikke på kursen, at Tesla-topchef Elon Musk, som har været stor fortaler for kryptovalutaen, meddelte, at elbilproducenten ikke længere vil modtage betaling i bitcoins.

Årsagen til bruddet med bitcoins er ifølge Musk selv miljøhensyn. Det koster nemlig meget på klimakontoen at holde kryptovalutaer som bitcoins kørende.

Det skyldes, at metoden til at udvinde nye bitcoins kræver enorme mængder databehandling af strømslugende servere.

Sådan handler du med bitcoins

Alle køb og salg med bitcoins foregår via kompliceret software, der omdanner den virtuelle valuta til unikke digitale fingeraftryk og forbinder alle bitcoin-brugere i et globalt netværk.

1. Bitcoins forbindes i globalt netværk

Bitcoin-netværk
© Ken Ikeda Madsen

En bruger køber bitcoins via en såkaldt kryptovalutabørs.

De indkøbte bitcoins overføres til en digital tegnebog, som er forbundet til et decentraliseret netværk af alle bitcoin-brugere i verden.

I tegnebogen kan man oprette en eller flere adresser af lange koder, der svarer til kontonumre, andre kan overføre til.

2. Unikke nøgler verificerer handel

Bitcointransaktion – nøgler
© Ken Ikeda Madsen

Hver adresse er knyttet til en privat nøgle (rød) og en offentlig nøgle (grøn). Den private nøgle er hemmelig og bruges til at skabe en slags digital underskrift (rød stjerne) til transaktionen.

Transaktionen sendes herefter ud til netværket, hvor alle brugere kan se den og underskriften. I netværket verificerer de andre brugere afsender og transaktion ud fra den offentlige nøgle.

3. Data lagres i blokke

Bitcoin – blockchain
© Ken Ikeda Madsen

Ved hver verificeret transaktion bliver data om afsender, modtager og beløb lagret i en elektronisk pakke kaldet en blok. Derefter sættes blokken ind i én lang kæde af blokke.

Teknologien kaldes blockchain og fungerer som en slags regnskabsbog, hvor alle brugere i netværket har deres egen kopi.

4. Blokchain blokerer for svindel

Bitcoin – sikkerhed mod hacking
© Ken Ikeda Madsen

En blok har også to koder, der identificerer den enkelte blok og den foregående blok i kæden.

Hvis en blok bliver hacket, vil koden, der identificerer blokken, ændre sig og ikke stemme overens med den kode, der er i blokken foran.

Sammen med netværket, hvor alle har kopier og holder øje med hinanden, forhindrer det svindel.

Hvordan laver man bitcoins?

Digitale gåder er det nye guld

At udvinde bitcoins og anden kryptovaluta kaldes også for mining. Det kan sammenlignes med at grave råstoffer op fra undergrunden.

I stedet for hakker bruger man supercomputere til at grave de værdifulde bitcoins frem fra den digitale muld.

For at finde frem til bitcoins skal computeren løse en kompliceret matematisk gåde, der gemmer på et vanvittig langt tal. Tallet er så langt, at det vil tage en almindelig bærbar computer op til 22 millioner år at finde frem til det.

“Bitcoins bruger mere elektricitet pr. transaktion end nogen anden metode, vi kender til. Det er åbenlyst ikke godt for klimaet.” Bill Gates, Microsofts grundlægger

Det virtuelle guldgraveri af bitcoins kræver altså nogle heftige computere. Derfor finder udvindingen af nye bitcoins sted i store datacentre, som ofte ligger i lande, hvor elektriciteten kommer fra kulkraftværker.

Kina er eksempelvis hjem for 75 procent af verdens såkaldte bitcoin-miner. Og kinesiske forskere kunne i april måned 2021 afsløre, at den voksende bitcoin-industri i landet vil udlede 130 millioner tons CO2, når vi når 2024.

“Bitcoins bruger mere elektricitet pr. transaktion end nogen anden metode, vi kender til. Det er åbenlyst ikke godt for klimaet,” udtalte Microsoft-grundlæggeren Bill Gates i et interview med The New York Times i foråret 2021.

Hvordan fungerer bitcoins?

Alle bitcoins er unikke

Databasen bag bitcoins og andre kryptovalutaer hedder blockchain og er basalt set en digital regnskabsbog med information om samtlige transaktioner, der nogensinde har fundet sted.

Alle bitcoins får tildelt et unikt nummer – akkurat som serienummeret på en pengeseddel. Hver overførsel har også et unikt nummer. Det samme har hver modtager og afsender.

Disse unikke digitale fingeraftryk skrives ind i blokke af information, som bliver skabt i databasen hvert 10. minut. Når én blok er fyldt op, gemmes den i den lange kæde af blokke – deraf navnet blockchain (blokkæde, da.) – som alle refererer til hinanden.

Alle bitcoin-handlende har adgang til samme blockchain og dermed adgang til samtlige informationer om alle blokkene. Det gør det umuligt at snyde, fordi alle parter ved, præcis hvad alle transaktioner indeholder.

VIDEO: Ekspert forklarer bitcoins på fem forskellige måder

I denne video fra det amerikanske techsite Wired forklarer blockchain-ekspert Bettina Warburg teknologien bag blockchain til fem forskellige personer: et barn, en teenager, en gymnasieelev, en universitetsstuderende og en ekspert.

Hvem opfandt bitcoins?

Pizza var første køb

Kryptovalutaer blev født i 2009, da en anonym person(er) under pseudonymet Satoshi Nakamoto skabte bitcoins.

Den første handel med bitcoins fandt sted den 22. maj 2010, da computerprogrammøren Laszlo Hanyecz købte to pizzaer for 10.000 bitcoins. I dag ville de 10.000 bitcoins have indbragt Hanyecz svimlende tre milliarder kroner.

Skal man tro de største fortalere for kryptovalutaen, er bitcoinen langtfra færdig med sin himmelflugt på børsen. De forudser, at en enkelt bitcoin vil have en værdi på tre millioner kroner i 2025.

Kritikerne er dog langtfra lige så optimistiske. Fordi udvindingen og handlen med bitcoins kræver så meget strøm, er bitcoins ikke en gangbar valuta i en mere bæredygtig verden.

Flere skeptikere som bl.a. Bill Gates forudser sågar bitcoinens totale kollaps inden for de næste par år. Indtil videre griner bitcoin-investorerne dog hele vejen til banken.

Bitcon-skaber er en total gåde

Skaberen eller skaberne af den populære kryptovaluta, Satoshi Nakamoto, er blandt verdens rigeste. Men ingen aner, hvem der gemmer sig bag pseudonymet.

Den 31. oktober 2008, midt i en af verdensøkonomiens største kriser, publicerede Satoshi Nakamoto det dokument, der er grundlaget for bitcoins.

“Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” hedder dokumentet på ni sider, der beskriver et system, hvor det er muligt at betale uden et mellemled i form af en bank.

Den nye digitale valuta var på mange måder en reaktion på de etablerede banksystemer, der havde vist sig skrøbelige og decideret ødelæggende under finanskrisen.

Som Satoshi Nakamoto selv skrev det i 2009: “Det er indlysende, at det kun var den centraliserede, kontrollerende karakter i systemerne, der dømte dem til undergang. Jeg tror, at det er første gang, at vi forsøger os med et decentraliseret, ikke-tillidsbaseret system.”

I 2021 har Satoshi Nakamotos nye betalingsmiddel vist sig at være en god forretning – ikke mindst for skaberen selv, der angiveligt har 1,1 million bitcoins i sin digitiale tegnebog. Hvis han solgte dem alle i dag, ville han få en formue på 400 milliarder kroner.

Satoshi Nakamoto, der altså kan kalde sig en af verdens rigeste, er stadig en gåde.

Den første mistænkte blev afsløret i en stor artikel i magasinet Newsweek i 2014. Her havde journalisten sporet sig frem til en 70-årig mand ved navn Dorian S. Nakamoto, der bor i Los Angeles og oprindeligt bar fornavnet Satoshi.

Den ældre mand afviste alle påstande i et svar til Newsweek to uger efter artiklens publicering. “Jeg har hverken skabt, opfundet eller arbejdet på bitcoin,” lød udtalelsen.

Mange insidere har efterfølgende peget på personer som Hal Finney, Nick Szabo og Wei Dai, som alle har været hovedpersoner i miljøet for kryptovaluta. Alle tre afviser at stå bag den populære kryptovaluta.

“Jeg har kastet mig over andre projekter.” Satoshi Nakamoto i 2011

I 2016 stillede den 45-årige australske entreprenør Craig Wright sig offentligt frem som skaberen af bitcoin. Han fortalte, at han lå inde med dokumentation for, at han havde skabt de første nøgler i den software, som ligger til grund for bitcoins.

Craig Wright fortrød dog sin beslutning om at træde frem i lyset, og kort efter sin opsigtsvækkende afsløring skrev han følgende på sin hjemmeside:

“Jeg troede, at jeg kunne gennemføre det og lægge mange års anonymitet og legen skjul bag mig, men jeg har ikke modet.”

Det er højst usandsynligt, at vi nogensinde finder ud af, hvem der gemmer sig bag Satoshi Nakamoto.

Ingen har hørt fra kryptovalutaens fader siden 2011, hvor han sendte en mail til en række af bitcoins-medskabere. Den lød: “Jeg har kastet mig over andre projekter.”

Og intet tyder på, at Satoshi Nakamoto har trukket sig tilbage for at nyde godt af alle sine digitale milliarder. I hvert fald har han ikke solgt én eneste bitcoin endnu.