Bitcoins har skabt digital guldfeber

Det er dog ingen garanti for, at et investeringseventyr i bitcoins ender lykkeligt. Værdien af den digitale valuta er nemlig enormt svingende.

I slutningen af maj 2021 faldt bitcoinens værdi med hele 40 procent. Faldet kom, efter at de kinesiske myndigheder indførte restriktioner på brugen af bitcoins.

Det hjalp heller ikke på kursen, at Tesla-topchef Elon Musk, som har været stor fortaler for kryptovalutaen, meddelte, at elbilproducenten ikke længere vil modtage betaling i bitcoins.

Årsagen til bruddet med bitcoins er ifølge Musk selv miljøhensyn. Det koster nemlig meget på klimakontoen at holde kryptovalutaer som bitcoins kørende.

Det skyldes, at metoden til at udvinde nye bitcoins kræver enorme mængder databehandling af strømslugende servere.

Sådan handler du med bitcoins

Alle køb og salg med bitcoins foregår via kompliceret software, der omdanner den virtuelle valuta til unikke digitale fingeraftryk og forbinder alle bitcoin-brugere i et globalt netværk.

1. Bitcoins forbindes i globalt netværk

En bruger køber bitcoins via en såkaldt kryptovalutabørs.

De indkøbte bitcoins overføres til en digital tegnebog, som er forbundet til et decentraliseret netværk af alle bitcoin-brugere i verden.

I tegnebogen kan man oprette en eller flere adresser af lange koder, der svarer til kontonumre, andre kan overføre til.

2. Unikke nøgler verificerer handel

Hver adresse er knyttet til en privat nøgle (rød) og en offentlig nøgle (grøn). Den private nøgle er hemmelig og bruges til at skabe en slags digital underskrift (rød stjerne) til transaktionen.

Transaktionen sendes herefter ud til netværket, hvor alle brugere kan se den og underskriften. I netværket verificerer de andre brugere afsender og transaktion ud fra den offentlige nøgle.

3. Data lagres i blokke

Ved hver verificeret transaktion bliver data om afsender, modtager og beløb lagret i en elektronisk pakke kaldet en blok. Derefter sættes blokken ind i én lang kæde af blokke.

Teknologien kaldes blockchain og fungerer som en slags regnskabsbog, hvor alle brugere i netværket har deres egen kopi.

4. Blokchain blokerer for svindel

En blok har også to koder, der identificerer den enkelte blok og den foregående blok i kæden.

Hvis en blok bliver hacket, vil koden, der identificerer blokken, ændre sig og ikke stemme overens med den kode, der er i blokken foran.

Sammen med netværket, hvor alle har kopier og holder øje med hinanden, forhindrer det svindel.

Det virtuelle guldgraveri af bitcoins kræver altså nogle heftige computere. Derfor finder udvindingen af nye bitcoins sted i store datacentre, som ofte ligger i lande, hvor elektriciteten kommer fra kulkraftværker.

Kina er eksempelvis hjem for 75 procent af verdens såkaldte bitcoin-miner. Og kinesiske forskere kunne i april måned 2021 afsløre, at den voksende bitcoin-industri i landet vil udlede 130 millioner tons CO2, når vi når 2024.

“Bitcoins bruger mere elektricitet pr. transaktion end nogen anden metode, vi kender til. Det er åbenlyst ikke godt for klimaet,” udtalte Microsoft-grundlæggeren Bill Gates i et interview med The New York Times i foråret 2021.

Bitcon-skaber er en total gåde

Skaberen eller skaberne af den populære kryptovaluta, Satoshi Nakamoto, er blandt verdens rigeste. Men ingen aner, hvem der gemmer sig bag pseudonymet.

Den 31. oktober 2008, midt i en af verdensøkonomiens største kriser, publicerede Satoshi Nakamoto det dokument, der er grundlaget for bitcoins.

“Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” hedder dokumentet på ni sider, der beskriver et system, hvor det er muligt at betale uden et mellemled i form af en bank.

Den nye digitale valuta var på mange måder en reaktion på de etablerede banksystemer, der havde vist sig skrøbelige og decideret ødelæggende under finanskrisen.

Som Satoshi Nakamoto selv skrev det i 2009: “Det er indlysende, at det kun var den centraliserede, kontrollerende karakter i systemerne, der dømte dem til undergang. Jeg tror, at det er første gang, at vi forsøger os med et decentraliseret, ikke-tillidsbaseret system.”

I 2021 har Satoshi Nakamotos nye betalingsmiddel vist sig at være en god forretning – ikke mindst for skaberen selv, der angiveligt har 1,1 million bitcoins i sin digitiale tegnebog. Hvis han solgte dem alle i dag, ville han få en formue på 400 milliarder kroner.

Satoshi Nakamoto, der altså kan kalde sig en af verdens rigeste, er stadig en gåde.

Den første mistænkte blev afsløret i en stor artikel i magasinet Newsweek i 2014. Her havde journalisten sporet sig frem til en 70-årig mand ved navn Dorian S. Nakamoto, der bor i Los Angeles og oprindeligt bar fornavnet Satoshi.

Den ældre mand afviste alle påstande i et svar til Newsweek to uger efter artiklens publicering. “Jeg har hverken skabt, opfundet eller arbejdet på bitcoin,” lød udtalelsen.

Mange insidere har efterfølgende peget på personer som Hal Finney, Nick Szabo og Wei Dai, som alle har været hovedpersoner i miljøet for kryptovaluta. Alle tre afviser at stå bag den populære kryptovaluta.

I 2016 stillede den 45-årige australske entreprenør Craig Wright sig offentligt frem som skaberen af bitcoin. Han fortalte, at han lå inde med dokumentation for, at han havde skabt de første nøgler i den software, som ligger til grund for bitcoins.

Craig Wright fortrød dog sin beslutning om at træde frem i lyset, og kort efter sin opsigtsvækkende afsløring skrev han følgende på sin hjemmeside:

“Jeg troede, at jeg kunne gennemføre det og lægge mange års anonymitet og legen skjul bag mig, men jeg har ikke modet.”

Det er højst usandsynligt, at vi nogensinde finder ud af, hvem der gemmer sig bag Satoshi Nakamoto.

Ingen har hørt fra kryptovalutaens fader siden 2011, hvor han sendte en mail til en række af bitcoins-medskabere. Den lød: “Jeg har kastet mig over andre projekter.”

Og intet tyder på, at Satoshi Nakamoto har trukket sig tilbage for at nyde godt af alle sine digitale milliarder. I hvert fald har han ikke solgt én eneste bitcoin endnu.