Brugte vindmøller

Bliver udtjente vindmøller genbrugt?

Hvor ender udtjente vindmøller henne, og udgør de et forureningsproblem?

Selvom møllestrøm er den reneste af de vedvarende energikilder, er affald fra udfasede vindmøller klimabelastende. Det viser en stor undersøgelse udført af ingeniøren Leon Mishnaevsky fra Danmarks Tekniske Universitet, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Materials i februar 2021.

Det primære affaldsproblem er vingerne, som er den første større del af en mølle, der giver op, typisk efter 20-25 år, fordi de bliver slidt af bl.a. pollen og sandkorn i vinden.

Vingerne er ofte konstrueret af flere sammenvævede typer af materialer og er derfor svære at skille fra hinanden og genbruge. En enkelt vinge kan fx bestå af hård plast, glasfiber og balsatræ eller PVC, kulfiber og skum eller en tredje kombination.

Reparation forlænger levetiden

Genbrug af vingernes forskellige materialer svarer sig ifølge Leon Mishnaevsky ikke.

Fx udleder omdannelsen af en 6,5 tons tung møllevinge til fortovsmateriale ca. 200 tons CO2, mens kun 1 ton CO2 udledes, hvis den smides på lossepladsen.

Leon Mishnaevsky påpeger, at det smarteste er at renovere vingerne og bruge dem som møllevinger igen. Det koster ca. tre tons CO2 for en 6,5 tons tung vinge og sparer produktionen af en ny.

Metallet i selve turbinetårnet og i møllehovedet er til gengæld relativt nemt at genanvende.