Brugen i dag: Vi udnytter hele det elektromagnetiske spektrum

Lav frekvens - (lang bølgelængde)

Høj frekvens - (kort bølgelængde)

Radiobølger anvendes til kommunikation – fx til at udsende nyheder i højttalerne eller kontakte rumsonder. De lange bølger bremses, modsat fx lys, ikke af fysiske objekter og er helt ufarlige for helbredet, da de ikke indeholder energi nok til at påvirke kroppen.

Via mikrobølger udveksler GPS-satellitter signaler med Jorden. Mikrobølger er mere energirige end radiobølger og kan derfor også bruges til fx opvarmning af fødevarer. I en mikrobølgeovn får mikrobølger fedt og vandmolekyler til at vibrere, så maden varmes op.

Alle varme legemer, fx kroppen eller radiatoren i stuen, udsender infrarød varmestråling. Jo varmere legemet er, jo kortere infrarød bølgelængde udsender den. I en natkikkert træder personer frem, fordi deres kroppe udsender kraftigere infrarød stråling end omgivelserne.

Synligt lys udnyttes på tusindvis af måder fra simple lamper til kraftige lasere. Teleskoper kan opfatte fotoner fra stjerner millioner af lysår væk, mens fotonerne i sollyset driver planters og mikroorganismers fotosyntese, der er grundlaget for fødekæderne på Jorden.

Solen udsender energirige ultraviolette stråler, som kan trænge ind i vores hud og medføre hudkræft. Ultraviolet stråling bruges til at afsløre sæd, urin og spyt i kriminalsager, da fluorescerende molekyler i væsken absorberer uv-strålingen og omsætter den til lys.

Røntgenstråling er såkaldt ioniserende og kan rive elektroner ud af atomer, hvilket kan fremkalde kræft. Ud over at blive reflekteret af kroppens knogler og derved afsløre brud bruges røntgen til sikkerhedstjek af bagage og i CT-skannere, hvor dosis begrænses mest muligt.

Gammastråler er ioniserende og kan fremkalde kræft. De hidsigt svingende stråler udnyttes i PET-skannere til at finde små kræftsvulster. Her indføres der radioaktive stoffer i blodet, som medfører udsendelse af gammastråling fra svulster, som sluger masser af blod.