ddos hackerangreb

Din computer kan have været med i verdens største hackerangreb

Hackere har angrebet 46 millioner gange i sekundet i forsøget på at nedlægge it-giganten Google.

Hackere har angrebet 46 millioner gange i sekundet i forsøget på at nedlægge it-giganten Google.

Shutterstock

Tech-selskabet Google har for nylig bremset verdens hidtil største DDoS-angreb, som hamrede mod it-gigantens cloud med op mod 46 millioner forespørgsler i sekundet.

De mange forespørgsler svarer til alverdens Wikipedia-besøg på et døgn komprimeret ned til under 10 sekunder, og var et forsøg på at stresse Googles cloud-service til at gå ned.

Ved hjælp af analyser af den indkomne trafik kunne Google dog omdirigere og modgå angrebet, så det ikke ramte selskabets kunder. Google har tidligere advaret mod, at DDoS-angrebene bliver større og vanskeligere at afværge fremover.

76 procent større end hidtidige angreb

DDoS står for Distributed Denial of Service og er et udtryk for angreb rettet mod virksomheders webservere for at nedlægge websites og andre online-services.

I DDoS-angreb bruges begrebet botnet, som er en sammensætning af ’robot’ og ’netværk’.

Et botnet består således af et netværk af computere, der bliver hevet med i et DDoS-angreb for at bombe webserverne med så mange forespørgsler i sekundet, at serverne går ned, så eksempelvis en mail-tjeneste ikke længere er tilgængelig.

I det nylige angreb mod Google, som er 76 procent større end det hidtil største DDoS-angreb, startede angrebet med 10.000 forespørgsler i sekundet, hvorefter det lynhurtigt voksede i styrke.

Computere fra 132 lande deltog i angrebet, hvoraf flest slag mod Googles firewalls kom fra Brasilien, Indien, Rusland og Indonesien.

Er din computer med i angrebet?

Inden et DDoS-angreb sættes ind, har de lyssky bagmænd sikret sig magten over tilstrækkelig mange computerressourcer, som de bruger til at generere de mange forespørgsler med.

Disse ressourcer kaldes populært for zombier, der i tusindvis dirigeres mod ét mål som Googles cloud-services, hvor eksempelvis Gmail og it-gigantens kontorpakker ligger.

Bagmændene bruger zombiernes computerkræfter i eksempelvis et botnet eller til at sende massive mængder af spammails ud til folks postkasser. Betegnelsen zombie bruges, fordi computer-ejeren i mange tilfælde ikke er klar over, at vedkommendes egen PC bliver brugt i angreb.

Hvis din computer eller smartphone er langsom eller opfører sig underligt, er det en god ide at kontrollere, om den muligvis er zombie i et botnet.

Det gøres ved at køre dit senest opdaterede anti-virusprogram, undersøge din app-liste for underlige programmer og præventivt ved at undgå besøg på lyssky websites og aldrig downloade filer og åbne dem, hvis du er usikker på indholdet.

DDoS kan være en afledningsmanøvre

Tidligere har it-sikkerhedsselskaber advaret mod, at DDoS-angreb i op mod 75 procent af angrebene bruges som afledningsmanøvrer til mere seriøse hackerforsøg mod virksomheder.

Det kunne eksempelvis være målrettede mails indeholdende malware, som bliver sendt midt i kaosset, mens botnettet hamrer mod virksomhedens webservere.

Google har tilbage i 2020 kortlagt udviklingen af DDoS-angreb, og tendensen viser en eksponentiel stigning. Blandt andet er der nu i gennemsnit 10 gange så mange forespørgsler i sekundet sammenlignet med 2010.

Stigningen sker blandt andet i takt med, at forventeligt 30 milliarder enheder lige fra brødristere, gadelamper og parkometre bliver tilkoblet det såkaldte Internet of Things (IoT) inden 2025.

IoT-enheder er ofte brugte zombier, da de sjældent har samme password- og sikkerhedsbeskyttelse, som de fleste mennesker har installeret på deres personlige computerudstyr.