For første gang: Lys lagres som lyd
Lys på en mikrochip. Det er hvad forskere har fundet på for at din computer i fremtiden skal blive super hurtig.
Det er lykkedes forskere ved University of Sydney at lagre lys som lydbølger på en computerchip, og derved åbne op for, at det superhurtige lys kan bruges i computere.
Pludselig hakker og snøvler din computer. Du mærker på den. Jo, den er god nok. Computeren har hedetur.
Situationen er velkendt: Når computeren er for varm, arbejder den langsomt og ustabilt. Og derfor knokler fysikere og firmaer som fx IBM og Intel også på at finde en anden og hurtigere kilde end strøm. Her er lys oplagt - og til at lagre og bearbejde data som lys vil de udvikle en fotonisk chip.
Computere med "lysets hastighed"
Lysets partikler, fotonerne, danner nemlig ikke varme. Desuden transporterer de data langt hurtigere, med mindre energiforbrug og uden de forstyrrende elektromagnetiske felter, som strøm danner.
Men forskerne tumler med et problem: Hvordan skal chippen nå at hente data og bearbejde dem, når lyset rejser med 300.000 km. i sekundet?
Omdanner lys til lyd
Det har forskere fra Universitetet i Sydney fundet svaret på. De bremser lyssignalet inde i en mikrochip og ”parkerer” data i en lydbølge, som er op til fem gange langsommere end lyset.
Dermed opstår en pause, hvor computeren kan nå at hente og bearbejde data. Og det endda med større præcision end i dag.
Grunden til at det lader sig gøre er, at de mindste enheder i lys og lyd har markante fællestræk. Ligesom lysets fotoner, bevæger lydens phononer sig i bølger med forskellig styrke og længde, og de kan altså interagere med hinanden.
Der skal dog flere forsøg og mere udvikling til, før mikrochippen kan sættes i produktion.